Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Hvornår er baby klar til fast føde?

Overgangen fra mælk til fast føde er en stor milepæl – og for mange forældre også forbundet med usikkerhed. For hvornår er baby egentlig klar? Og hvordan ved man, hvor hurtigt man skal gå frem?

Der findes ikke ét tidspunkt, der passer til alle børn. Klarhed til fast føde handler ikke (kun) om alder, men om barnets samlede udvikling. Herunder kropskontrol, sanser, mundmotorik og fordøjelse. 

Alder er en rettesnor

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fast føde introduceres omkring 6-måneders alderen. For mange børn passer det fint. For andre har kroppen brug for lidt mere tid, og det er også helt normalt. 

Det er vigtigt at huske, at børn under 12 måneder fortsat får størstedelen af deres næring fra mælk. I starten handler fast føde i høj grad om læring og erfaring, ikke om at blive mæt.

Tegn på at baby er klar til fast føde

I stedet for kun at kigge på kalenderen, kan det være hjælpsomt at se på barnets færdigheder og signaler. 

Typiske tegn på klarhed er, at baby:
– Kan sidde oprejst med minimalt støtte
– Har stabil hovedkontrol
– Viser interesse for mad 
– Kan tage fat om ting og føre dem til munden
– Er begyndt at gumle på hænder og legetøj

Disse tegn fortæller, at kroppen er i gang med at koordinere bevægelse, sanser og stabilitet. De vigtigste elementer i madopstart. 

Mundmotorik spiller en central rolle

At spise fast føde kræver mere end lyst og nysgerrighed. Tunge, læber, kinder og kæbe skal arbejde sammen i en koordineret bevægelse, samtidig med at munden skal håndtere nye smage, teksturer og bevægelser.

Hvis mundmotorikken endnu ikke er helt klar, kan det vise sig som:
– Gentagen gagging
– Svært ved at flytte maden rundt i munden
– Mad der pakkes i kinderne
– Uro, ubehag og modstand ved måltider

Det betyder som regel ikke, at barnet ikke må spise, men at tempoet skal tilpasses.

Gagging

Gagging er en naturlig del af madopstart og ikke det samme som at få maden galt i halsen. Det er kroppens måde at lære, hvor maden befinder sig i munden, og bekræfte sig selv i at det kan kontrolleres. 

Hos nogle børn er gagging dog meget udtalt eller opstår også i andre situationer, f.eks. ved brug af sut, legetøj eller berøring i munden. Her kan det være tegn på et øget behov for kontrol, som kompensation, fordi mundens bevægelser er ukoordinerede eller fastlåste af spændinger, stramt tungebånd eller lign.

Klarhed handler også om tryghed

Selvom et barn opfylder mange af de fysiske tegn på klarhed, spiller tryghed en afgørende rolle. Stemningen omkring måltidet, tempoet og forældrenes ro har stor betydning for, hvordan barnet oplever maden. 

Barnet skal ikke spise fast føde under pres. Når barnet føler sig trygt, lærer kroppen hurtigere, og oplevelsen bliver bedre for både barn og forældre.

Når det går lidt for stærkt

Nogle gange er udfordringen ikke, at barnet ikke var klar, men at tempoet bliver for højt. Kroppen kan godt have brug for pauser undervejs i madopstarten. 

Tegn på, at det kan være en god idé at skrue ned for mængderne eller holde en pause, kan være at barnet:
– Virker utrygt ved maden
– Mister interessen eller afviser måltidet
– Vender hovedet væk eller lukker munden
– Ikke selv fører maden til munden
– Bliver hurtigt overstimuleret eller frustreret

Også fordøjelsen kan reagere, hvis introduktionen går lidt for hurtigt. Det kan både vise sig som forstoppelse, uro i maven eller mavepine. Her kan det være nærliggende at fokusere på hvilke madvarer barnet får, men ofte handler det mere om mængden og tempoet. Giv maven tid og ro til at følge med den nye belastning.

Når du bliver i tvivl

Alle børn udvikler sig forskelligt. Nogle kaster sig hurtigt ud i maden, andre tager små skridt over længere tid. Sidstnævnte kan faktisk være en fordel, så krop, sanser og fordøjelse, kan nå at følge med. 

Oplever I vedvarende udfordringer, kan det give mening at kigge på mundmotorikken.

Udgivet i af

Mundvejrtrækning hos børn – er det farligt?

Kroppen er lavet til at trække vejret gennem næsen. Her bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. Samtidig understøtter næsevejrtrækning udviklingen af munden og hele kraniet.

Når næsevejrtrækning fungerer, hviler tungen oppe i ganen, læberne er lukkede, og kroppen kan slappe af – både i vågen tilstand og under søvn.

Hvad sker der ved mundvejrtrækning?

Ved mundvejrtrækning springer kroppen nogle af de vigtige trin over. Luften kommer direkte ind gennem munden, uden den filtrering og forberedelse, som næsen står for.
Du kan opdage mundvejrtrækning ved dit barn, hvis:

  • Munden står åben i hvile eller under søvn
  • Barnet snorker 
  • Læberne er tørre 
  • Tungen ligger midt i munden eller ud over tænderne
  • Næsen lyder stoppet 
  • Barnet sidder med åben mund under koncentration, f.eks. ved leg eller når der tegnes og læses

Når et barn trækker vejret gennem munden i stedet for næsen over længere tid, kan det påvirke flere aspekter af deres trivsel:

1. Søvn og energi

Mundvejrtrækning er ofte forbundet med snorken, urolig søvn og hyppige opvågninger. Kroppen får ikke den samme rolige, restituerende søvn som ved ren næsevejrtrækning.

2. Helbred

Kroppen har brug for filtrering og fugtning af luften, for at beskytte lungerne og immunforsvaret. Den anden vej rundt, kan barnets mundvejrtrækning også være tegn på at der allerede er en helbredsudfordring, i form af allergi, forstørrede mandler/polypper eller stramt tungebånd.

3. Mundens og ansigtets udvikling

Forskning viser, at børn, der trækker vejret gennem munden, oftere udvikler en anden form for kraniofacial vækst. Det betyder at kæben kan være mere tilbagetrukket, ganen bliver højere og smallere, og tandstillingen bliver tæt og skæv, på grund af den måde muskler og knogler tilpasser sig mundvejrtrækningen. (Zhao et al. 2021)

4. Flere huller i tænderne

Mundvejrtrækning udtørrer munden og nedsætter savlproduktionen, så der er dårligere beskyttelse mod bakterier. Det vil sige øget risiko for karies og tandkødsproblemer.

5. Sanseintegration og regulering

Ved mundvejrtrækning arbejder kroppen i et mere overfladisk og uroligt mønster. Det påvirker nervesystemt og hænger ofte sammen med sansemæssig uro, lavere kropsfornemmelse og øget tendens til at blive hurtigt overstimuleret.

Er mundvejrtrækning altid farligt?

Det korte svar er nej. Lejlighedsvis mundvejrtrækning, f.eks. under en forkølelse, er normalt og ufarligt. Ligesom man automatisk trækker vejret gennem munden under hård fysisk aktivitet. Det er kroppens måde at øge luftindtaget på i en given situation.

Det er først, når mundvejrtrækning bliver den dominerende vejrtrækningsmetode, selv når næsen er fri, at det kan begynde at påvirke udvikling, funktion og trivsel negativt.

Hvordan kan man støtte næsevejrtrækning?

Kroppen vil som udgangspunkt altid vælge næsevejrtrækning, hvis den kan. Det kan derfor være en god start, at se på om der er noget, der fysisk hindrer luft gennem næsen, som:

  • Allergi
  • Forkølelse og slim
  • Forstørrede mandler eller polypper
  • Anatomiske forskelle som skæv næseskillevæg

Næst efter kan man, alt efter alder, spørge barnet om det kan prøve at trække vejret gennem næsen, og spore sig ind på om noget gør ondt eller føles forkert.

Vil du støtte dit barn hjemme?

Jeg har lavet et program med fokus på næsevejrtrækning. Det indeholder 8 simple mundmotoriske øvelser, der støtter læbelukke, tungens hvileposition og vejrtrækning gennem næsen. 

Programmet findes til tre aldersgrupper, lige her:

Næsevejrtrækning 0-11 mdr
Næsevejrtrækning 1-2 år
Næsevejrtrækning 3-6 år

Udgivet i af

5 tidlige tegn på dårlig mundmotorik

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale. 

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere. 

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

  • – Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
  • – Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
  • – Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
  • – Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet. 

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte. 

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først. 

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og  synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

  • – Gagger på sut, legetøj eller fingre
  • – Reagerer kraftigt på berøring i munden
  • – Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte. 

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng. 

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret. 

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

  • Sover med åben mund
  • Har tørre læber
  • Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.  

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed. 

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.

Udgivet i af

Tandfrembrud – hvornår kommer tænderne?

De fleste børn får deres første tænder omkring 6-månedersalderen, men det kan være lige så normalt i spændet mellem 4 og 12 måneder. 

Som tommelfingerregel ser rækkefølgen ofte sådan ud:

Nederste fortænder (6-10 mdr)

Øverste fortænder (8-12 mdr)

De næste fortænder øverst (9-13 mdr)

De næste fortænder nederst (10-16 mdr)

Første kindtænder (13-19 mdr)

Hjørnetænder øverst (16-22 mdr)

Hjørnetænder nederst (17-23 mdr)

Anden række kindtænder (23-33 mdr)

Når tænderne kommer lidt hulter til bulter

Hos nogle børn følger tandfrembruddet ikke bogen. Tænderne kan komme i en anden rækkefølge, springe trin over eller komme flere på én gang. 

Det betyder som udgangspunkt ikke det store. Tandfrembrud styres både af genetik og individuel udvikling. Det vigtigste er ikke rækkefølgen, men blot at tænderne kommer frem over tid. 

Tandfrembrud er en proces

Tandfrembrud sker ikke fra den ene dag til den anden. En enkelt tand kan tage flere uger om at bryde igennem tandkødet og herefter flere uger om at vokse helt ud. 

Ligesom så meget andet i den tidlige udvikling er der forskel fra barn til barn. Nogle børn bemærker det næsten ikke, andre har brug for lidt ekstra støtte og tålmodighed under tandfrembrud.

Opdag tandfrembrud før du kan se tanden

Når tænderne er på vej, arbejder munden ekstra meget. Barnet kan mærke at tænderne er på vej, længe før vi kan se dem. 

Det kan betyde:

  • Barnet tygger mere på legetøj og hænder
  • Barnet har mindre lyst til amning og mad
  • Øget savlproduktion
  • Barnet er mere pylret og urolig
  • Røde gummer eller rød kind/kinder
  • Behov for mere kropskontakt
  • Barnet sover dårligere

Hvornår skal man være ekstra opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.

Udgivet i af

OMFT terapi – hvad det kan, og hvad det ikke kan

Orofacial Myofunktionel Terapi – også forkortet OMFT – er målrettet træning af musklerne i munden. Det handler om styrke- og tekniktræning af tunge, læber, kinder og kæber, for at støtte funktioner som vejrtrækning, spisning, synkning og tale.

OMFT er træning. Man kan sammenligne det med et træningsforløb for kroppen, hvor de samme muskler trænes med de samme øvelser over tid for at opnå bedre styrke, kontrol og koorsination.

Hvad er Orofacial Myofunktionel Terapi?

  • Orofacial: Munden og ansigtet
  • Myo: Muskler
  • Funktionel: Hvordan musklerne bruges og kontrolleres

OMFT handler altså om at styrke funktionen i mundens muskler. Det for eksempel være arbejde med:

  • tungens hvile og bevægelse
  • vejrtrækning
  • tygning og spisning
  • synkning og drikke 
  • mundens mimik
  • styrke i læber og tunge
  • kontrol over funktioner som at puste og suge

OMFT er træning – eller genoptræning – af disse bevægemønstre, så musklerne arbejder mere hensigtsmæssigt sammen.

OMFT i forbindelse med stramt tungebånd

OMFT bruges ofte som støtte i arbejdet med stramt tungebånd. Når tungebåndet har begrænset tungens bevægelighed, har musklerne ikke haft mulighed for at arbejde frit.

OMFT kan hjælpe tungen med at lære at bruge sin fulde længde og bevægelighed, både før og efter et eventuelt klip af tungebåndet. For mange giver det god mening at påbegynde OMFT-øvelser ingen et klip, så tungen allerede er vant til de bevægelser og teknikker, der senere skal bruges.

OMFT er ikke en selvstændig behandlingsform

Det er vigtigt at være tydelig omkring, hvad OMFT ikke er.

OMFT er ikke en magisk løsning og kan ikke stå alene. Det er én vigtig brik i et større puslespil. Selvom ordet “terapi” kan give indtryk af en samlet behandlingsform, er OMFT i praksis et redskab – en samling øvelser, der har til formål at træne munden.

OMFT arbejder ikke direkte med spændinger i kroppen, bindevæv eller andre underliggende faktorer. Derfor giver det ofte god mening at kombinere et OMFT-forløb med kropsbehandling, så både mund og krop får de bedste forudsætninger.

Hvordan foregår OMFT terapi?

OMFT foregår som et struktureret træningsforløb, hvor man guides gennem en række øvelser. Det kan være fysisk til stede med OMFT-terapeuten eller online, via video- og billedmateriale. 

Øvelserne tilpasses alder og behov, og intensiteten øges gradvist – ligesom ved anden muskeltræning. Ikke alle øvelser giver mening for alle, og programmer sammensættes altid ud fra barnets udgangspunkt og mål.

Et klassisk OMFT-forløb strækker sig ofte over 6-12 uger med daglig træning. I nogle tilfælde fortsættes enkelte øvelser over længere tid.

Hvem kan få OMFT?

OMFT kræver, at barnet kan følge instruktioner og udføre øvelser med en vis koncentration og viljestyrke. De fleste børn fra ca. 5 år og opefter kan deltage i et klassisk OMFT-program, naturligvis tilpasset alder.

Yngre børn kan dog have behov for træning af de samme funktioner – for eksempel ved stramt tungebånd eller spise- og ammeudfordringer. Her tilpasses øvelserne så de udføres med hjælp eller ved hands on teknikker fra forældrene. Det er ikke klassisk OMFT, men ofte inspireret af OMFT-principper og omtales nogle gange som “Mini myo”.

OMFT hos Minimyo

Hos Minimyo tilbydes OMFT-inspireret træning som en del af et helhedsorienteret forløb for børn i alderen 0-6 år. Forløbet starter med en mundmotorisk undersøgelse, hvorefter øvelser og behandling tilpasses barnets behov. 

Bookingkalender

Du kan også finde programmer med mundmotoriske øvelser her på siden, som kan bruges hjemme i hverdagen.

Programmer

Udgivet i af

Myofascial Release – hvad det er, og hvordan det kan gavne dit barn

Du har måske hørt om myofascial release, ofte forkortet MFR. Myofascial Release er en blid, manuel terapiform, hvor man arbejder med kroppens fascie – det netværk af bindevæv, som omgiver og forbinder muskler, nerver, organer og led.

I MFR anvendes lette tryk og stræk for at løsne områder, hvor bindevævet er stramt, så kroppen igen får bedre bevægelse og balance.

Hvordan kan MFR gavne børn?

Mange børn kan opleve spændinger i bindevævet – ofte uden at det er synligt udefra. Spændinger kan opstå allerede i graviditeten eller ved fødslen. Ofte opstår spændinger i bindevævet også som følge af begrænset bevægelighed et sted i kroppen.

Myofascial release kan hjælpe ved blidt at støtte kroppen i at slippe spænding, skabe bedre bevægelighed og give mere ro i nervesystemet. For de fleste børn betyder det, at kroppen og munden bliver lettere at bruge.

Mundmotorik og myofascial terapi

Et vigtigt princip bag MFR er, at kroppen er sammenhængende. Fascia forbinder ikke blot to enkelte muskler og led, men er ét kontinuerligt system, der løber fra top til tå. Tungens bindevæv har forbindelse helt ned til fødderne. 

Derfor giver det ofte mening at zoomer ud og se på hele kroppen, når vi arbejder med barnets mund.

Spændinger i mund og kæbe kan afspejle sig andre steder i kroppen. For eksempel i ryg, bækken eller omkring fordøjelsen. Omvendt kan spændinger i kroppen begrænse mundens bevægelighed og kontrol. Når vi arbejder med kroppen som helhed, kan det skabe bedre forudsætninger for, at munden fungerer mere frit.

Stramt tungebånd og MFR

Når et barn har eller har haft stramt tungebånd, handler det ikke kun om et kort stykke væv under tungen. Stramheden kan påvirke hele det fasciale netværk og skabe spændinger i kæbe, nakke og videre ned i kroppen.

Derfor anbefales kropsbehandling ofte i forbindelse med stramt tungebånd, særligt før og efter klip. Her menses manuelt arbejde med bindevævet gennem hele kroppen. 

Myofascial Release kan være en vigtig del af behandlingen af stramt tungebånd. Det er ikke et quick fix, men et supplement, der kan støtte den samlede indsats, som ofte er nødvendig, når man arbejder med stramt tungebånd.

Hvornår giver MFR mening for dit barn?

Myofascial Release kan være relevant, når:

  • Der er kompenserende spændinger i kæbe, nakke eller kroppen
  • Barnet har favoritside eller bananform 
  • Der er efterreaktioner i kroppen efter fødslen
  • Barnet har svært ved at opnå fuld kontrol af tungen og munden
  • Barnet har været, eller skal igennem frenectomy (klip af tungebånd)
Booking

En helhedsindsats for mund og krop

Når vi arbejder med barnets mund, arbejder vi også med resten af kroppen. Og når vi arbejder med kroppen, kan det afspejle sig positivt i munden. 

Vil du læse mere om, hvordan mundmotorik, vejrtrækning og kroppen hænger sammen, kan du finde flere indlæg på bloggen.