Undersøgelse for stramt tungebånd hos baby i Horsens

Få tjekket tungebånd, læbebånd og kindbånd hos din baby

Er du i tvivl om, hvorvidt din baby har stramt tungebånd, stramt læbebånd eller stramme kindbånd? Hos Minimyo i Horsens kan du få en grundig undersøgelse af mundmotorik, spændinger og tunge-, læbe- og kindbånd.

Jeg hjælper familier, hvor amning eller flaske ikke fungerer, som de havde håbet, eller hvor baby viser tegn på at skulle arbejde meget for at spise. Du behøver ikke på forhånd mistænke at dit barn har stramt tungebånd. Undersøgelsen tager udgangspunkt i funktionen af barnets tunge og mund og ikke kun i, hvordan tungebåndet ser ud.

Et stramt tungebånd hos baby kan blandt andet påvirke tungens bevægelighed, barnets evne til at skabe vakuum og måden, barnet sutter og synker på. Det kan vise dig som ammeproblemer, uro ved bryst eller flaske, kliklyde, luftslugning eller lange og ineffektive måltider.

For den ammende mor kan problemer med barnets sutteteknik blandt andet opleves som smeter, sår på brystvorterne, brystvorter der bliver flade eller læbestiftformerede efter amning eller en oplevelse af, at barnet aldrig får ordentligt fat.

Jeg møder blandt andet babyer, hvor forældrene oplever:

  • Kliklyde eller smæld under amning eller flaske
  • Svært ved at holde vakuum på bryst eller flaske
  • Baby glider af brystet eller mister taget
  • Overfladisk eller yderlig sutteteknik
  • Mælk løber ud af mundvigene
  • Meget luftslugning
  • Svært ved at bøvse
  • Lange eller hyppige amninger
  • Baby virker aldrig rigtig mæt
  • Uro eller gråd ved brystet
  • Baby bliver hurtigt træt under måltidet
  • Baby falder i søvn ved brystet uden at spise effektivt
  • Dårlig eller langsom vægtøgning
  • Spændinger omkring mund, kæbe, hals eller nakke
  • Refluks eller symptomer på silent refluks
  • Meget luft i maven, mavekneb eller uro efter måltider
  • Smerter ved amning
  • Sår eller revner på brystvorterne
  • Brystvorten er flad, klemt eller læbestiftformet efter amning
  • Brystvorten bliver hvid og stikkende efter amning

Symptomerne betyder ikke nødvendigvis, at dit barn har stramt tungebånd. Derfor ser jeg på helheden og vurderer både de orale bånd men kigger også på tungens bevægelighed og generel mundmotorik, og barnets funktion ved bryst eller flaske.

Undersøgelsen foregår hos Minimyo i klinikfællesskabet Klinik Cyklus på Rådhustorvet i Horsens.

Hvad er stramt tungebånd hos baby?

Tungebåndet er den bindevævsfold, der forbinder undersiden af tungen med bunden af munden. Hos nogle babyer kan tungebåndet begrænse tungens bevægelighed og påvirke den måde, barnet bruger tungen på.

Et strant tungebånd handler derfor ikke kun om, hvordan tungebåndet ser ud. Det afgørende er, om tungens funktion og bevægelighed er påvirket.

Tungen spiller en vigtig rolle, når babyer skal sutte, synke og skabe vakuum omkring bryst eller flaske. Hvis tungen ikke bevæger sig hensigtsmæssigt, kan barnet komensere ved eksempelvis at bruge kæber, læber eller andre muskler mere.

Det kan være forklaringerne på, at nogle babyer bliver trætte under måltider, mister vakuum, klikker med tungen, sluger meget luft eller har svært ved at få tilstrækkeligt med mælk.

Stramt læbebånd hos baby

Udover tungebåndet kan der også væe opmærksomhed på stramt læbebånd hos baby.

Læbebåndet sidder mellem indersiden af overlæben og gummen over fortænderne. Ved undersøgelsen ser jeg på området som en del af den samlede vurdering af barnets mund og funktion.

Hvis en baby har stramt læbebånd kan det især være en udfordring at få et godt dybt latch om brystet og man vil typisk opleve at baby skubber sig selv yderligt og danner suttevabler rundt langs især overlæben.

Stramme kindbånd hos baby

Nogle forældre har også fået mistanke om stramme kindbånd eller såkaldte buccale bånd.

Kindbånene strækker sig fra øverste kant af kinden og ned på gummen ud for kinden. Stramme kindbånd kan ligeledes gøre det svært at opnå et dybt latch og iøvrigt fratage noget af den stabilitet kinden ellers giver når barnet danner vakuum.

Ved undersøgelsen kan jeg se på kindbåndene som en del af barnets samlede mundmotoriske vurdering. Også her erdet vigtigt at skelne mellem anatomiske strukturer, som findes naturligt i munden, og en egentlig funktionel udfordring.

Stramt tungebånd hos baby der får flaske

Udfordringer med tunge,- læbe,- og kindbånd ses ikke kun hos ammede børn.

En baby, der fårflaske, skal også kunne koordinere tunge, læber, kæbe, suttefunktion, synkning og vejrtrækning. Derfor kan problemer med mundmotorikken også vise sig ved flaskemåltider.

Tegn kan eksempelvis være kliklyde, mælk der løber ud af munden, meget luftslugning, uro, lange måltider eller at barnet har svært ved at holde et stabilt vakuum omkring flaskesutten. Hos andre kan det opleves som at baby sluger indholdet af flasken.

Derfor er undersøgelse af tungebånd og sutteteknik også relevant, hvis din baby helt eller delvist får flaske.