Tag: ammeetablering

Udgivet i af

Babys reflekser til amning

Når et barn bliver født, er amning muligt, fordi munden styres af reflekser. De sørger for, at barnet kan finde brystet, få fat og beskytte luftvejene, længe før det selv kan styre bevægelserne.

Disse reflekser er afgørende i starten, men de skal gradvist integreres, så barnet kan udvikle evnerne til bevidst og aktivt at bruge munden. 

5 reflekser med betydning for amning

Søgerefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen og integreres omkring 3 måneder. 

Når barnets kind eller mundvig berøres, drejer hovedet sig og munden åbnes. Refleksen hjælper barnet med at finde brystet. Refleksen er aktiv indtil barnet selv kan søge brystet målrettet. 

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at spise i søvne.

Breast crawl refleks

Hvornår: Aktiv lige efter fødslen og de kommende dage/uger. 

Denne refleks gør, at barnet instinktivt kan bevæge sig mod brystet, når det ligger hud-mod-hud. Den understøtter den tidlige ammeetablering. Hvis barnet placeres på morens mave, vil benene skubbe fra og hovedet søge efter brystet.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Hos nyfødte hjælper refleksen med at få placeret brystet korrekt i munden. Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe sig frem over gummerne og tage imod brystet. 

Babkin

Hvornår: Aktiv fra fødsel og cirka 3 måneder frem. 

Babkin-refleksen aktiveres ved stimuli i barnets håndflader, og får munden til at åbne sig og sutte mere aktivt. Barnet vil ofte finde brystet med hånden og på den måde både stimulere brystet nedløb, og samtidig aktivere sin babkin-refleks.

Når reflekserne er svage

Uden reflekser ville amning ganske enkelt ikke kunne fungere i den første tid. Hvis en refleks er svag eller svær at fremkalde, kan barnet få svært ved at bruge den funktion, refleksen skal understøtte. Det kan vise sig ved, at:

  • Barnet ikke søger brystvorten og gaber efter den
  • Suttebevægelsen er svag eller uorganiseret
  • Barnet har svært ved at komme dybt på bryster og holde stabilt vakuum
  • Det nyfødte barn virker uoplagt eller uinteresseret i amning 

En svag refleks kan have flere årsager. Det kan handle om spændinger i kroppen, nakken eller munden, nedsat bevægelighed i tungen, overbelastet nervesystem eller et svært fødselsforløb, hvor barnet ikke har brugt sine reflekser frit fra start – eksempelvis grundet kejsersnit eller adskillelse fra mor efter fødsel.  

Barnet må kompensere

Når reflekserne ikke giver barnet den støtte, de er tænkt til, må barnet kompensere. Det betyder, at det forsøger at sutte, synke og spise på andre måder, for at overleve. Ofte er konsekvensen at amningen er mindre effektiv og både mor og barn oplever større belastning.
Det kan være så hårdt for barnet at spise uden reflekserne, at det ikke opnår tilstrækkelig vægtøgning og må suppleres med mælk ved siden af.

Derfor er det vigtigt at forstå hvordan reflekserne skal fungere, og være nysgerrig på, hvorfor de nogle gange ikke gør det. 

Udgivet i af

Når baby har svært ved at danne vakuum om brystet – og hvad du gør ved det

For nogle forældre føles amning hurtigt besværligt. Barnet glider af brystet, mister grebet, klikker, slipper ofte eller får simpelthen bare ikke fat. Måske gør det ondt at amme og måske lykkes det ikke for barnet at få nok mælk ud af brystet. 

En hyppig årsag til den slags udfordringer er, at barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum.

Hvad betyder det at danne vakuum?

Når en baby ammer, er det vigtigt, at munden kan danne et tæt og stabilt rum omkring brystet. Det er vakuum. Vakuummet gør det muligt for barnet at få mælken ud ved hjælp af tungens rytmiske, bølgende bevægelser op mod brystet.

Et velfungerende vakuum hjælper mælken med at flyde, uden at barnet behøver bruge unødigt mange kræfter. 

Hvis vakuummet derimod er svagt, hvis munden ikke lukker tæt om brystet, eller hvis vakuummet hele tiden brydes, vil barnet ofte kompensere. Det kan ske ved at klemme mere med læber og kæbe for at holde fast. Den måde at sutte på er ofte både mindre effektiv og mere belastende, både for brystet og barnet.

Tegn på at vakuumet er udfordret

Det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle tegn behøver være til stede:

  • Baby mister ofte grebet om brystet
  • Der høres klik-lyde under amning
  • Baby glider yderligt på brystet
  • Brystet svubber ind og ud af munden
  • Amningen føles gnavende
  • Baby bliver hurtigt træt ved brystet
  • Amning tager lang tid, uden baby virker mæt
  • Der sluges meget luft 
  • Øget tendens til gylp
  • Mor får sår og revner på brystvorten 

Disse tegn fortæller, at munden ikke arbejder helt optimalt – og det kan der være flere årsager til. 

Hvorfor kan det være svært at danne vakuum?

For nogle børn kan små justeringer i ammestilling eller måden, barnet lægges til brystet på, være nok til at skabe forbedring. For andre kan der være en funktionel begrænsning, der påvirker måden, munden arbejder på. 

Spændinger i nakke eller krop

Spændinger kan begrænse tungens bevægelighed og gøre det sværere at skabe og holde vakuum. Det kan vise sig ved, at barnet foretrækker bestemte stillinger, virker uroligt ved brystet eller føles meget stiv i kroppen. Nogle forældre beskriver det som, at barnet “gør modstand” eller har svært ved at finde ro i amningen.

Begrænsninger i tungens bevægelighed

Hvis tungen har svært ved at komme op mod ganen og bevæge sig frit, kan vakuummet blive ustabilt, og sutteteknikken mindre effektiv. Tungen kan være begrænset i sin bevægelighed grundet stramt tungebånd eller spændinger i mund og hals. 

Sutteforvirring

Hvis barnet tidligt i forløbet får flaske eller ammebrik, kan man opleve sutteforvirring. Det skyldes, at teknikken ved flaske og ammebrik er anderledes end ved brystet. Nogle børn har svært ved at skifte mellem de forskellige måder at sutte på, og det kan påvirke både vakuummet og taget om brystet.

Et presset nervesystem

At finde brystet, tage fat, sutte og synke styres i høj grad af reflekser. Hvis barnet har haft en hård start, for eksempel en lang eller kompliceret fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel eller tidlig adskillelse, kan det påvirke roen i nervesystemet og dermed de primitive reflekser. Det kan gøre det sværere for barnet at koordinere sutteteknikken og finde ro ved brystet.

Ukoordineret mundmotorik

Nogle gange er der ikke en tydelig årsag til at mundmotorikken er udfordret. Munden kan simpelthen have brug for ekstra støtte og tid til at finde rytmen. Ligesom resten af kroppen udvikler mundmotorikken sig individuelt, og nogle børn har brug for mere hjælp end andre i starten.

Hvad kan du selv prøve?

Hvis dit barn trives, tager på i vægt og virker vågent og tilpas, kan der være god mening i selv at prøve at støtte amningen, inden I søger hjælp. Hvis udfordringerne derimod påvirker barnets trivsel, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.

For jer, der har ro og mulighed for at prøve selv, kan disse tre trin være et godt sted at starte:

  1. Skift til Cross cradle
    Mange har glæde af stillingen Cross Cradle, hvor du støtter barnets krop og nakke med den ene arm og har den anden hånd fri til at forme og støtte brystet.
  2. Støt barnets kinder
    Når barnet har fat om brystet, kan et let pres ind mod kinderne hjælpe med at stabilisere mundens greb og støtte vakuummet. 
  3. Hold hyppige pauser
    Det kan være hårdt for barnet at danne vakuum. Korte pauser, inden barnet bliver træt, kan gøre amningen mere overskuelig og forlænge den samlede tid ved brystet.

    BONUS – Mundmotoriske øvelser til sutteteknik
    Hvis dit barn er under 3 måneder, kan mundmotoriske øvelser støtte sutteteknikken. Jeg har samlet et program med enkle øvelser, der kan bruges hjemme i ro og eget tempo.
Program Sutteteknik 0-2 mdr

Mundmotorisk undersøgelse

Mange babyer med udfordret vakuum trives fint, men bruger flere kræfter end nødvendigt. Med den rette støtte kan amningen ofte blive både mere effektiv og mere behagelig for jer begge. 

Hvis du er nysgerrig på, om dit barns mundmotorik spiller en rolle i jeres amning, kan du booke en mundmotorisk undersøgelse her. 

Bookingkalender

Udgivet i af

10 gode tips til ammeetablering

Ammeetablering er den periode, hvor amningen finder sin form. Hvor mor og barn lærer hinanden at kende, og hvor mælkeproduktionen tilpasser sig barnets behov. For mange tager det noget tid – og det er helt okay. 

De fleste oplever, at ammeetableringen strækker sig over de første 6-8 uger. I den periode er amningen sårbar, kan være hyppig, uforudsigelig og til tider krævende. Det betyder ikke at noget er galt. Tværtimod er det et tegn på, at I er ved at finde hinanden og kroppen indstiller sig.

Her er 10 blide, men vigtige tips, der kan støtte jer i processen.

1. Hyppig amning er en del af etableringen 

Nyfødte vil ofte ammes meget – nogle gange i korte intervaller. Det er barnets måde at fortælle kroppen, hvor meget mælk der skal produceres. Det er ikke unormalt at amme hver eller hver anden time døgnet rundt, indtil amningen er etableret.

2. Drik masser af væske 

Når du ammer, bruger kroppen ekstra væske til at danne mælk. Mange oplever, at det hjælper at have vand inden for rækkevidde, f.eks. i en drikkedunk, der nemt kan åbnes med én hånd. Drik gerne 2,5-3 liter væske i døgnet, når du ammer. 

3. Lær barnets tidlige signaler at kende

Spædbørn kommunikerer ikke kun med gråd, selvom det ofte kan føles sådan. Der er mange små signaler, der kan fortælle, at barnet er ved at blive sultent – som at søge, smaske eller føre hænderne til munden.

Når barnet tilbydes brystet ved de tidlige sulttegn, bliver amningen ofte mere rolig for jer begge.

4. Drop planer og mange besøg

De første uger handler i høj grad om at lære hinanden at kende. Mange oplever, at for mange planer eller besøg kan tage roen fra amningen. Hvis det er muligt, kan det være hjælpsomt at holde dagene enkle og give plads til hvile og hud-mod-hud-kontakt.

5. Variér ammestillinger 

Det kan være hårdt for kroppen at amme – både for skuldre, ryg og bækken. Forskellige ammestillinger kan aflaste både dig og barnet. Nogle gange er det også blot et skift i stilling, der skal til for at få lagt barnet godt til brystet.

6. Undgå unødig supplering

Hvis barnet trives, tager på i vægt og har våde bleer, er der ikke behov for at supplere med ekstra mælk ved siden af. Supplering kan påvirke både mælkeproduktion og sutteudvikling. 

7. Husk, I er på jeres egen rejse

Nogle etablerer amning hurtigt, andre langsommere. Mælkeproduktion, hvor meget man kan udpumpe, hvor ofte og længe man ammer – det er alt sammen individuelt. Sammenlign jer ikke for meget med andre. 

8. Lær at give dit barn blid massage

Amning er hårdt arbejde for mange af musklerne i barnets ansigt, nakke og krop. Blid babymassage kan være med til at forberede musklerne, så barnet lettere får et dybere tag og bedre udholdenhed ved brystet. 

Vil du lære en enkel massagerutine, kan du finde mit videokursus i babymassage her. 

9. Pas på med pumpen

En brystpumpe kan være en hjælp i nogle situationer, men hyppig eller tidlig brug kan tage fokus fra amningen ved brystet. For nogle kan det skabe unødig stress eller skabe en overproduktion af mælk. 

10. Snackstationen

Når du ammer, bruger kroppen ekstra energi. En lille snackstation, f.eks. en kurv ved sofaen eller et fad på bordet, kan gøre det lettere at få spist lidt oftere.

Vælg snacks, der er nemme at spise med én hånd, som kiks, nødder, frugt eller muslibarer, så energien holdes oppe i løbet af dagen. 

Hvis det føles som om det ikke fungerer

Nogle gange er ammeetablering mere udfordrende, end man havde forestillet sig. Måske gør det ondt. Måske bliver barnet hurtigt træt ved brystet. Måske er man i tvivl om, hvorvidt barnet får nok mælk. Hvis det føles sådan, er det ikke et tegn på, at du gør noget forkert. Det er et tegn på, at I har brug for støtte. 

Ammevejledning kan gøre en stor forskel.

Forskning viser, at forældre, der får professionel støtte, har langt bedre forudsætninger for at få amningen til at fungere. En stor undersøgelse fra 2017 viser, at mødre, der modtog ammevejledning, havde 5 gange større chance for at lykkes med amningen. (McFadden et al., 2017)

Booking