spisning – Minimyo

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst.

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige.

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde.

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

Holde maden i munden
Flytte den fra kind til kind
Tygge og synke i eget tempo
Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen.

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den.

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning.

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet.

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som:

Svært ved madopstart
Hyppig gagging på mad eller bestik
Besvær ved at flytte mad rundt i munden
Kompenserende tyggeteknik
Vedvarende savl
Manglende lyst til fast føde
Kræsenhed

1. At starte før barnet er klar

Når man starter fast føde for tidligt, kan kroppen ganske enkelt være uforberedt. Fordøjelsen er ikke moden, og maden kan blive liggende i maven uden rigtigt at komme videre. For nogle børn viser det sig som mavepine, uro eller generel utilpashed.

Samtidig kan mundmotorikken være umoden. Tungen, læberne og kæben arbejder stadig refleksstyret, og nogle af de reflekser, der beskytter barnet, kan komme til at modarbejde spisningen.

Barnet kan dermed få en tidlig oplevelse af, at mad ikke føles rart, og det kan præge relationen til maden længe efter.

2. At made barnet i stedet for at lade det spise selv

Det er helt naturligt at ville hjælpe barnet og sørge for, at maden kommer ind i munden. Men når vi mader barnet, springer vi nogle vigtige skridt over.

Barnet får ikke mulighed for at:

Sanse maden med hænder og mund

Aktivere og udvikle mundmotorikken

Starte spytproduktionen og understøtte fordøjelsen helt naturligt

Styrke øje-hånd-koordination

Når maden blot bliver placeret i munden, lærer barnet ikke at mærke sin egen appetit, sult og mæthed.

Selvom barnet kan virke ivrig og åbne munden, er det ofte mere hensigtsmæssigt, at barnet selv styrer processen. Det kan ske ved at placere en preloaded ske på bordet foran barnet eller tilbyde maden som finger good, barnet selv kan samle op.

Det giver ro, ejerskab og nødvendig erfaring.

3. At tilbyde mad, når barnet er meget sultent

Det kan virke logisk at tilbyde fast føde, når barnet er rigtig sultent. Så er der jo motivation for at spise.

Men i starten handler spisning ikke om mæthed. Det handler om sansning og øvelse.

Når barnet er meget sultent, vil det ofte være ivrigt og ukoordineret i sine bevægelser. Det kan give anledning til frustration over at maden ikke kommer hurtigt nok ned i maven, og gøre oplevelsen ubehagelig.

En mere tryg tilgang er at lade måltidet ligge ca. 30 minutter efter amning eller flaske. Så er barnet ikke sultent, men nysgerrigt, og har overskud til at udforske.

Tag: spisning

Mundens reflekser til spisning