Tag: mundvejrtrækning

Udgivet i af

Sådan får du tungen op i ganen

Tungens placering i munden er ikke noget, de fleste forældre går og tænker over. Men tungens hvileposition har stor betydning for vejrtrækning, søvn, udviklingen af mundhulen og den plads der skal være til tænderne.

Når man først er blevet opmærksom på det, kan det være svært ikke at holde øje med barnets tunge. Hvis den ligger lavt i munden, kan du måske være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at støtte, at tungen finder bedre op i ganen.

Tungens hvileposition er refleksstyret

Tungens hvileposition er ikke noget, barnet aktivt vælger. Det styres i høj grad af en postural refleks, som hjælper tungen med automatisk at finde op i ganen, når munden er i ro. 

Når denne refleks fungerer, hviler tungen let mod ganen, læberne er lukkede og der er mindst mulig belastning omkring mund og luftveje. 

Men refleksen er afhængig af, at tungen:

  • Kan bevæge sig frit 
  • Har styrke og udholdenhed
  • Er trænet og koordineret i sine bevægelser

Hvis blot én af disse forudsætninger mangler, kan tungen blive liggende lavt i munden.

Hvorfor ligger tungen ikke i ganen?

Der kan være flere grunde til, at tungen ikke finder sin naturlige hvileposition:

Stramt tungebånd

Hvis tungen er begrænset i sin bevægelighed, kan det være svært eller ubehageligt for den at nå op i ganen. 

Langvarig brug af sut

En sut kan holde tungen nede og fremme i munden. Over tid kan det hæmme den posutrale refleks, så tungen forbliver lavt placeret, også efter sutten er udfaset.

Mundvejrtrækning

Hvis munden ofte står åben, i hvile eller under søvn, mister tungen de naturlige rammer, der støtter dens opadgående placering.

Manglende styrke og udholdenhed

Selvom tungen godt kan komme op i ganen, er det ikke sikkert, at den er stærk nok til at holde sig der. Det gælder særligt hos børn, der tidligere har haft restriktioner, som stramt tungebånd.

Spændinger i og omkring munden

Spændinger i kæbe, læber eller mundbund kan påvirke tungens bevægelighed og det samlede samarbejde i munden.

Det kan du selv gøre

I stedet for at fokusere på at få tungen op i ganen, giver det ofte mere mening at støtte de forhold, der gør det muligt for tungen selv at finde derop. 

Det kan for eksempel handle om at:

  • Hjælpe barnet med at lukke munden under søvn. 
  • Stimulere tungen med bevægelse og legetøj 
  • Bruge sutten begrænset og udfase den tidligt
  • Få vurderet om, om der er fysiske begrænset i tungen
  • Give barnet afslappende ansigtsmassage 
  • Med større børn lege med lyde som “lalala”, “nanana” og “dadada”, som inviterer tungen opad

Små, daglige justeringer kan over tid gøre en stor forskel.

Tungens hvileposition efter klip af tungebånd

Man kan ikke forvente at en tunge, der har været begrænset af et stramt tungebånd, automatisk finder op i ganen efter et klip.

Et klip fjerner en mekanisk begrænsning, men det træner ikke tungen. For at tungen selv kan finde sin hvileposition, kræver det:

  • At tungen opbygger styrke
  • At den posturale refleks igen bliver aktiv
  • At bevægelighed og kontrol øges

For nogle børn tager det uger, for andre måneder. Udviklingen sker gradvist, og ikke fra den ene dag til den anden.

Vil du læse mere?

Du finder flere indlæg om mundmotorik, næsevejrtrækning og tungens funktion her på bloggen. Du kan også finde programmer til træning af eksempelvis næsevejrtrækning.

Programmer
Udgivet i af

Mundvejrtrækning hos børn – er det farligt?

Kroppen er lavet til at trække vejret gennem næsen. Her bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. Samtidig understøtter næsevejrtrækning udviklingen af munden og hele kraniet.

Når næsevejrtrækning fungerer, hviler tungen oppe i ganen, læberne er lukkede, og kroppen kan slappe af – både i vågen tilstand og under søvn.

Hvad sker der ved mundvejrtrækning?

Ved mundvejrtrækning springer kroppen nogle af de vigtige trin over. Luften kommer direkte ind gennem munden, uden den filtrering og forberedelse, som næsen står for.
Du kan opdage mundvejrtrækning ved dit barn, hvis:

  • Munden står åben i hvile eller under søvn
  • Barnet snorker 
  • Læberne er tørre 
  • Tungen ligger midt i munden eller ud over tænderne
  • Næsen lyder stoppet 
  • Barnet sidder med åben mund under koncentration, f.eks. ved leg eller når der tegnes og læses

Når et barn trækker vejret gennem munden i stedet for næsen over længere tid, kan det påvirke flere aspekter af deres trivsel:

1. Søvn og energi

Mundvejrtrækning er ofte forbundet med snorken, urolig søvn og hyppige opvågninger. Kroppen får ikke den samme rolige, restituerende søvn som ved ren næsevejrtrækning.

2. Helbred

Kroppen har brug for filtrering og fugtning af luften, for at beskytte lungerne og immunforsvaret. Den anden vej rundt, kan barnets mundvejrtrækning også være tegn på at der allerede er en helbredsudfordring, i form af allergi, forstørrede mandler/polypper eller stramt tungebånd.

3. Mundens og ansigtets udvikling

Forskning viser, at børn, der trækker vejret gennem munden, oftere udvikler en anden form for kraniofacial vækst. Det betyder at kæben kan være mere tilbagetrukket, ganen bliver højere og smallere, og tandstillingen bliver tæt og skæv, på grund af den måde muskler og knogler tilpasser sig mundvejrtrækningen. (Zhao et al. 2021)

4. Flere huller i tænderne

Mundvejrtrækning udtørrer munden og nedsætter savlproduktionen, så der er dårligere beskyttelse mod bakterier. Det vil sige øget risiko for karies og tandkødsproblemer.

5. Sanseintegration og regulering

Ved mundvejrtrækning arbejder kroppen i et mere overfladisk og uroligt mønster. Det påvirker nervesystemt og hænger ofte sammen med sansemæssig uro, lavere kropsfornemmelse og øget tendens til at blive hurtigt overstimuleret.

Er mundvejrtrækning altid farligt?

Det korte svar er nej. Lejlighedsvis mundvejrtrækning, f.eks. under en forkølelse, er normalt og ufarligt. Ligesom man automatisk trækker vejret gennem munden under hård fysisk aktivitet. Det er kroppens måde at øge luftindtaget på i en given situation.

Det er først, når mundvejrtrækning bliver den dominerende vejrtrækningsmetode, selv når næsen er fri, at det kan begynde at påvirke udvikling, funktion og trivsel negativt.

Hvordan kan man støtte næsevejrtrækning?

Kroppen vil som udgangspunkt altid vælge næsevejrtrækning, hvis den kan. Det kan derfor være en god start, at se på om der er noget, der fysisk hindrer luft gennem næsen, som:

  • Allergi
  • Forkølelse og slim
  • Forstørrede mandler eller polypper
  • Anatomiske forskelle som skæv næseskillevæg

Næst efter kan man, alt efter alder, spørge barnet om det kan prøve at trække vejret gennem næsen, og spore sig ind på om noget gør ondt eller føles forkert.

Vil du støtte dit barn hjemme?

Jeg har lavet et program med fokus på næsevejrtrækning. Det indeholder 8 simple mundmotoriske øvelser, der støtter læbelukke, tungens hvileposition og vejrtrækning gennem næsen. 

Programmet findes til tre aldersgrupper, lige her:

Næsevejrtrækning 0-11 mdr
Næsevejrtrækning 1-2 år
Næsevejrtrækning 3-6 år

Udgivet i af

5 tidlige tegn på dårlig mundmotorik

Mundmotorik handler om, hvordan barnets mund arbejder i hverdagen, med helt almindelige færdigheder, som amning, spisning, at synke, trække vejret og senere tale. 

Hos mange børn udvikler det sig glidende og uden problemer. Hos andre kan kroppen tidligt vise små tegn på, at noget er sværere. 

Det er ikke tegn, man skal være bekymret over, men signaler, der kan være værd at være nysgerrige på.

Mundmotoriske udfordringer viser sig ofte tidligt

Når mundens muskler, bevægelser og koordination er udfordret, vil barnet ofte begynde at kompensere. Det betyder at barnet finder en alternativ måde at bruge sin mund på, så det alligevel kan lykkes at amme, spise og trække vejret. Men munden er ikke designet til at blive brugt på disse alternative måder, og det giver derfor nogle udfordringer.

Her er fem af de tidligste og mest almindelige tegn, jeg møder i praksis.

1. Når amning gør ondt, og justeringer ikke hjælper

Smertefuld amning kan have mange årsager. Men hvis:

  • – Amning fortsat gør ondt, selvom stillinger er justeret
  • – Der er behov for konstant støtte, f.eks. ammebrik
  • – Barnet ikke tager tilstrækkeligt på, trods hyppig amning
  • – Mor oplever sår eller vedvarende ubehag

…kan det være tegn på, at barnets mund ikke arbejder optimalt omkring brystet. 

Når tunge, læber, kinder og kæber har svært ved at samarbejde, bliver det hårdere for barnet at sutte. 

2. Refluks

Refluks forbindes ofte med maven, som et fordøjelsesproblem, men hænger i mange tilfælde sammen med mundens funktion. Der bør altid undersøges om det er allergibetinget først. 

Hos nyfødte og spædbørn kan det vise sig som:
– Hyppig gylp
– Uro efter måltider
– Gentagne synkelyde eller rallen, som om noget ligger i svælget

Hos større babyer kan det komme til udtryk som:
– Opkast i forbindelse med fast føde
– Halsbrand eller ubehag efter spisning
– Synkebesvær

Ofte handler det om, at barnet sluger luft, enten sammen med mælk, mad eller endda savl – noget der nemt sker, hvis sutte-/tygge- og  synkebevægelserne ikke er koordinerede.

3. Gagging

Gagging er normalt i udviklingen, især ved madopstart. Men når barnet:

  • – Gagger på sut, legetøj eller fingre
  • – Reagerer kraftigt på berøring i munden
  • – Har en meget yderlig brækrefleks

…kan det være tegn på, at mundens sanseintegration og bevægelser ikke er tilstrækkeligt afstemte. 

Her er det vigtigt at skelne mellem normal læring og gentagne, belastende reaktioner.

4. Øreproblemer og uro omkring ørene

Øreproblemer forbindes sjældent direkte med mundmotorik, men ofte der faktisk en sammenhæng. 

Børn der:
– Gentagne gange har væske i mellemøret
– Tager sig til ørerne
– Sover uroligt eller virker generede ved at ligge ned

…kan have udfordringer med synkning. Synkning er nemlig en vigtig del af trykudligningen i øret. 

5. Sover med åben mund

Tungens naturlige hvileplads er oppe i ganen. Nogle gange er tungen så udfordret, at den ikke kommer helt op i ganen, men lægger sig midt i munden eller helt ned i bunden.

Hvis barnet ofte:

  • Sover med åben mund
  • Har tørre læber
  • Trækker vejret gennem munden i hvile

…kan det være tegn på, at tungen hviler lavt i munden, og læbelukket ikke er stabilt.  

Mundens hvileposition spiller en vigtig rolle for vejrtrækning, søvn og den generelle mundmotoriske udvikling.

Når flere tegn går igen

Ingen børn har alle tegn, og mange oplever enkelte udfordringer i perioder. Men når flere af disse tegn er vedvarende, kan det give mening at kigge nærmere på mundmotorikken som helhed. 

Tidlige tegn er ikke noget man nødvendigvis skal handle drastisk på, men de er værdifulde pejlemærker, som kan hjælpe os med at støtte barnet tidligt.

Vil du vide mere om mundmotorik?

Hvis du genkender et eller flere af tegnene, kan det være hjælpsomt at forstå, hvordan mundmotorik hænger sammen med amning, spisning og vejrtrækning. Du kan læse mere om, hvad mundmotorik er, og hvordan den støttes her på bloggen.