De første uger med en nyfødt kan være intense. Barnet vil typisk ammes ofte, længe og nogle gange med meget korte pauser. For mange forældre kan det give en tvivl: Får mit barn mælk nok?
Der findes forskning, som viser, at børn der får sutteflaske inden for de første 8 uger, har mindre sandsynlighed for at etablere fuldamning. Sutteflaske kan forstyrre barnets sutteudvikling og forhold til brystet i de tidlige uger.
Hyppig amning er normalt
Det er helt normalt, at nyfødte vil ammes ofte. Især om aftenen kan barnet virke utilfreds, søgende og have behov for at komme til brystet igen og igen.
Det betyder ikke nødvendigvis, at der mangler mælk.
Tværtimod er den hyppige amning en vigtig måde, hvorpå barnet fortæller mors krop, hvor meget mælk der skal produceres. Hvis man i denne fase erstatter noget af amningen med flaske, får kroppen færre signaler, og mælkeproduktionen kan blive lavere, end barnet egentlig har brug for.
Hvornår har barnet brug for mere mælk?
Mange tror, at hyppige opvågninger om natten eller klyngeamning om aftenen betyder, at barnet ikke bliver mæt. Men det er sjældent tilfældet.
I stedet kigger man på om barnet:
- tager tilstrækkeligt på i vægt
- har 6 eller flere våde bleer i døgnet
- er vågent og reagerende
Hvis disse ting er på plads, er der som udgangspunkt ikke tegn på, at barnet mangler mælk – heller ikke selvom det vil ammes ofte.
Når flasken gives for tidligt
Når et barn får flaske i de allerførste uger, kan det påvirke amningen på flere måder. Forskning viser, at tidlig supplering med flaske er forbundet med øget risiko for, at amningen enten ikke etableres fuldt eller ophører tidligere end planlagt. Mødre, der giver modermælkserstatning på flaske i den første måned, har markant større sandsynlighed for ikke at fuldamme efter 1-2 måneder sammenlignet med dem, der ikke supplerer (Flaherman et al., 2019).
Hverken sutteflasker, modermælkserstatning eller supplering er forkert. Men ved at benytte det for tidligt, kan det spænde ben for at få amningen godt i gang. Det skyldes blandt andet, at det reducerer barnets tid ved brystet og den stimulation, som er nødvendig for at opbygge og fastholde mælkeproduktionen i den sårbare opstartsperiode.
Flaskepræference
Bryst og flaske fungerer forskelligt. Når barnet spiser fra flaske, kommer mælken lettere og hurtigere, og det kræver mindre arbejde af munden.
Hos helt små børn kan det betyde, at de hurtigt begynder at foretrække flasken. Det kaldes flaskepræference, og kan opstå overraskende hurtigt, især hos de yngste spædbørn.
For nogle viser det sig ved, at:
- Barnet vil ikke tage fat om brystet
- Barnet sutter kortvarigt, slipper og skriger
- Barnet mister interessen for brystet
- Barnet skriger ved brystet, men falder til ro ved flaske
- Barnet ikke vil arbejde for mælken ved brystet
Hvis der er behov for at supplere
Der kan være situationer, hvor barnet har behov for ekstra mælk, f.eks. hvis mor skal være væk fra barnet i en periode.
I de første uger anbefales det da at supplere på måder, der ikke involverer sutteflaske. Det kan for eksempelvis være via kop, sprøjte eller fingerfeeding.
På den måde kan barnet få den mælk, det har brug for, uden at amningen forstyrres unødigt.
Flaherman et al., 2019
Whipps et al., 2021
