Tag: brækrefleks

Udgivet i af

Gagging – hvad er normalt?

Når barnet begynder at spise fast føde, er gagging en af de ting, forældre bliver mest overraskede og forskrækkede over. Det kan se dramatisk ud, og føles ubehageligt at være vidne til – men i langt de fleste tilfælde er det helt normalt. Gagging er en beskyttende refleks, der hjælper barnet med at håndtere maden i munden. 

Gagging kan opstå både på klassisk babymos og blød mad, såvel som fingermad. Det er blot kroppens måde at reagere, når noget ligger et sted i munden, som hjernen ikke forventer eller endnu er vant til. 

Hvad er gagging?

Gagging er en aktivering af brækrefleksen. Når noget i munden kommer for langt tilbage, eller barnet ikke helt ved, hvordan det skal flytte det rundt med tungen, reagerer kroppen ved at trække tungen bagud i svælget og skubbe alt fra svælget op i munden. Det er en måde at forhindre, at mad kommer for langt tilbage mod halsen. Det kan se sådan ud:

  • Host og rallen
  • Åben mund
  • Lidt gylp i munden
  • Spytter mad ud af munden

Alt det, kan være en normal del af læringsprocessen, hvor barnet finder ud af, hvordan mad skal håndteres i munden. 

Gagging er ikke kvælning

Det er vigtigt at skelne mellem gagging og kvælning. Kvælning er en alvorlig nødsituation.

Kvælning: Langsom eller manglende vejrtrækning, ingen lyd, panikagtigt udtryk, farveændringer i hud og læber. Noget blokerer luftvejene. 

Gagging: Barnet kan stadig trække vejret, hoste, lave støj og fortsætte med at spise efter kort pause. 

Gagging forhindrer kvælning, ved at skubbe maden væk fra halsen.

Hvornår er gagging ikke normalt?

Gagging er mest almindeligt i starten af madopstart, når baby er ved at lære nye teksturer og smage at kende. Der er tidspunkter, hvor du skal være opmærksom:

  • Hvis gagging udgør en stor del af spiseoplevelsn
    Hvis barnet gagger ved stort set hver bid og sjældent kommer videre i måltidet, kan det være tegn på at teksturen er for krævende.
  • Hvis barnet bliver meget ked af det
    Hvis gagging er forbundet med gråd, modstand ved måltidet og generel negativ oplevelse ved spisebordet.
  • Når gagging fører til (gentagen) opkastning
    Lejlighedsvis opkast eller gylp er normalt, ved madopstart. Det må ikke ske ved næsten hvert måltid.

Praktiske råd til et trygt måltid

Her er nogle strategiet, som kan hjælpe: 

  • Sørg for at baby sidder oprejst med god kropskontrol
  • Tilbyd mad i teksturer som baby selv kan håndtere (selv samle op, holde ved og føre til munden)
  • Gentag samme tekstur flere dage, før I går videre til næste type mad
  • Vent 30 minutter efter sidste amning/flaske, så maven ikke er overfyldt
  • Undgå at putte mad i munden på barnet. Det er vigtigt at barnet selv putter maden i munden, så den lander rigtigt på tungen. 
  • Vær rolig. Barnet kan mærke om du er tryg, og spejler dig. 

Det vigtigste er, at spisning bliver en positiv oplevelse.

Når der er brug for hjælp

Vil du have konkrete øvelser, der støtter barnets mundmotoriske udvikling til madopstart? Det kan du læse mere om her.

Udgivet i af

Mundens reflekser til spisning

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst. 

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige. 

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde. 

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

  • Holde maden i munden
  • Flytte den fra kind til kind
  • Tygge og synke i eget tempo
  • Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen. 

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den. 

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.  

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.  

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning. 

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet. 

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som: 

  • Svært ved madopstart
  • Hyppig gagging på mad eller bestik
  • Besvær ved at flytte mad rundt i munden 
  • Kompenserende tyggeteknik
  • Vedvarende savl 
  • Manglende lyst til fast føde
  • Kræsenhed