Udgivet i

Åben mund og dårlig søvn – en overset sammenhæng

Når et barn sover med åben mund, er det sjældent noget, der vækker stor bekymring hos forældre. For mange virker det harmløst. Men måden, dit barn trækker vejret på under søvn, har faktisk betydning for, hvor rolig og sammenhængende søvnen bliver. 

I dette indlæg får du en rolig og overskuelig forklaring på, hvad mundvejrtrækning er, og hvorfor det kan være relevant for dit barns søvn og trivsel.

Hvad er mundvejrtrækning?

Vejrtrækning sker normalt gennem næsen. Ved næsevejrtrækning bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. 

Mundvejrtrækning opstår, når barnet i stedet trækker vejret gennem munden – ofte fordi næsen føles blokeret, eller fordi kroppen på en eller anden måde har tilpasset sig en anden måde at trække vejret på. 

Det er vigtigt at skelne mellem lejlighedsvis mundvejrtrækning, som kan opstå under forkølelse, og vedvarende mundvejrtrækning. Det er først, når mundvejrtrækning bliver barnets primære vejrtrækningsmønster, at det kan få betydning for søvn og trivsel.

Hvordan påvirker mundvejrtrækning søvnen?

Når et barn trækker vejret gennem munden, sker vejrtrækningen hurtigere og mere overfladisk. Det kan betyde, at kroppen ikke får den dybe, rolige vejrtrækning, som er vigtig for dyb søvn og restitution. Mundvejrtrækning gør søvnen opdelt og urolig, og kroppen finder ikke helt den samme rolige søvnrytme. Det kan vise sig som:

  • Motorisk uro i søvnen
  • Hyppige opvågninger
  • Korte lure 
  • Mindre restituerende søvn (bliver ikke udhvilet)
  • Lang tid om at falde i søvn
  • Ubehag og tørhed i læber, mund og hals
  • Snork og risiko for små ophold i vejrtrækningen (apnø)

Hvordan ved man, om det er mundvejrtrækning?

Der kan være mange grunde til, at børn sover uroligt, og det er vigtigt ikke automatisk at give vejrtrækning skylden. Børn, især spædbørn, har naturligt flere opvågninger end voksne. At et barn vågner flere gange om natten eller har behov for amning i det første leveår, er i sig selv helt normalt.

Det vigtige er er skelne mellem normal søvnadfærd og søvn, der gennem længere tid virker urolig, overfladisk eller ikke er alderssvarende.

Hvis du oplever, at dit barn sover dårligt, og har gjort det over længere tid, kan det give mening at være nysgerrig på om mundvejrtrækning spiller en rolle. Her er nogle tegn, du kan holde øje med under søvn:

  • Om barnets mund står åben
  • Om tungen ligger lavt i munden
  • Om læberne virker tørre ved opvågning
  • Om vejrtrækningen er hvæsende eller barnet snorker

Hvis flere af disse tegn går igen, kan mundvejrtrækning være årsag til den urolige søvn.

Tip: Er du i tvivl om barnet trækker vejret gennem næsen, kan du lave spejltesten. Hold et lille spejl under næsen for at se, om barnet ånder på spejlet og dermed trækker vejret gennem næsen.

Hvad kan du selv gøre?

Se på næsen først

For at støtte næsevejrtrækning er det vigtigt, at der er fri passage i næsen. Start derfor med at sikre, at næsen ikke er blokeret af snot og slim, og hjælp barnet med at rense næsen efter behov.

Fjern sutten

Når barnet har noget i munden, trænes munden til at stå åben i hvile. Forsøg derfor at undgå sut eller fingre i munden under søvn, så munden får mulighed for at lukke naturligt. Har barnet behov for sutten til at falde i søvn, kan den fjernes når barnet sover dybt.

Hjælp munden til at lukke

Du kan blidt guide hagen op og læberne sammen, hvis barnet sover med åben mund. 

Sovestilling 

Vejrtrækning påvirkes også af barnets position. Sørg for, at barnet ligger på ryggen eller siden med hovedet i forlængelse af rygsøjlen, i lige linje. Undgå at hovedet bøjes bagover, da det kan gøre det sværere at holde munden lukket.

Sovemiljø

Luft regelmæssigt ud i soveværelset, og hold rummet fri for støv og fnug, som kan irritere luftvejene. Vælg gerne allergivenligt sengetøj.

Støt mundmotorikken 

Ved at træne mundens muskler, både i styrke og bevægelighed, giver du munden bedre forudsætninger for at finde sin naturlige, lukkede hvileposition under søvn. Du kan f.eks. arbejde med blide, mundmotoriske øvelser, der støtter næsevejrtrækning.

En vigtig pointe

Mundvejrtrækning er ofte et symotom på en underliggende ubalance eller restriktion i munden eller kroppen. For nogle børn er hjemmeøvelser nok til at skabe forandring – for andre er der behov for at kigge dybere på årsagen.

Du kan få hjælp til at kigge på barnets mundmotorik lige her:

Udgivet i

Sådan får du tungen op i ganen

Tungens placering i munden er ikke noget, de fleste forældre går og tænker over. Men tungens hvileposition har stor betydning for vejrtrækning, søvn, udviklingen af mundhulen og den plads der skal være til tænderne.

Når man først er blevet opmærksom på det, kan det være svært ikke at holde øje med barnets tunge. Hvis den ligger lavt i munden, kan du måske være nysgerrig på, hvad du selv kan gøre for at støtte, at tungen finder bedre op i ganen.

Tungens hvileposition er refleksstyret

Tungens hvileposition er ikke noget, barnet aktivt vælger. Det styres i høj grad af en postural refleks, som hjælper tungen med automatisk at finde op i ganen, når munden er i ro. 

Når denne refleks fungerer, hviler tungen let mod ganen, læberne er lukkede og der er mindst mulig belastning omkring mund og luftveje. 

Men refleksen er afhængig af, at tungen:

  • Kan bevæge sig frit 
  • Har styrke og udholdenhed
  • Er trænet og koordineret i sine bevægelser

Hvis blot én af disse forudsætninger mangler, kan tungen blive liggende lavt i munden.

Hvorfor ligger tungen ikke i ganen?

Der kan være flere grunde til, at tungen ikke finder sin naturlige hvileposition:

Stramt tungebånd

Hvis tungen er begrænset i sin bevægelighed, kan det være svært eller ubehageligt for den at nå op i ganen. 

Langvarig brug af sut

En sut kan holde tungen nede og fremme i munden. Over tid kan det hæmme den posutrale refleks, så tungen forbliver lavt placeret, også efter sutten er udfaset.

Mundvejrtrækning

Hvis munden ofte står åben, i hvile eller under søvn, mister tungen de naturlige rammer, der støtter dens opadgående placering.

Manglende styrke og udholdenhed

Selvom tungen godt kan komme op i ganen, er det ikke sikkert, at den er stærk nok til at holde sig der. Det gælder særligt hos børn, der tidligere har haft restriktioner, som stramt tungebånd.

Spændinger i og omkring munden

Spændinger i kæbe, læber eller mundbund kan påvirke tungens bevægelighed og det samlede samarbejde i munden.

Det kan du selv gøre

I stedet for at fokusere på at få tungen op i ganen, giver det ofte mere mening at støtte de forhold, der gør det muligt for tungen selv at finde derop. 

Det kan for eksempel handle om at:

  • Hjælpe barnet med at lukke munden under søvn. 
  • Stimulere tungen med bevægelse og legetøj 
  • Bruge sutten begrænset og udfase den tidligt
  • Få vurderet om, om der er fysiske begrænset i tungen
  • Give barnet afslappende ansigtsmassage 
  • Med større børn lege med lyde som “lalala”, “nanana” og “dadada”, som inviterer tungen opad

Små, daglige justeringer kan over tid gøre en stor forskel.

Tungens hvileposition efter klip af tungebånd

Man kan ikke forvente at en tunge, der har været begrænset af et stramt tungebånd, automatisk finder op i ganen efter et klip.

Et klip fjerner en mekanisk begrænsning, men det træner ikke tungen. For at tungen selv kan finde sin hvileposition, kræver det:

  • At tungen opbygger styrke
  • At den posturale refleks igen bliver aktiv
  • At bevægelighed og kontrol øges

For nogle børn tager det uger, for andre måneder. Udviklingen sker gradvist, og ikke fra den ene dag til den anden.

Vil du læse mere?

Du finder flere indlæg om mundmotorik, næsevejrtrækning og tungens funktion her på bloggen. Du kan også finde programmer til træning af eksempelvis næsevejrtrækning.