Tag: amning

Udgivet i af

Når baby har svært ved at danne vakuum om brystet – og hvad du gør ved det

For nogle forældre føles amning hurtigt besværligt. Barnet glider af brystet, mister grebet, klikker, slipper ofte eller får simpelthen bare ikke fat. Måske gør det ondt at amme og måske lykkes det ikke for barnet at få nok mælk ud af brystet. 

En hyppig årsag til den slags udfordringer er, at barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum.

Hvad betyder det at danne vakuum?

Når en baby ammer, er det vigtigt, at munden kan danne et tæt og stabilt rum omkring brystet. Det er vakuum. Vakuummet gør det muligt for barnet at få mælken ud ved hjælp af tungens rytmiske, bølgende bevægelser op mod brystet.

Et velfungerende vakuum hjælper mælken med at flyde, uden at barnet behøver bruge unødigt mange kræfter. 

Hvis vakuummet derimod er svagt, hvis munden ikke lukker tæt om brystet, eller hvis vakuummet hele tiden brydes, vil barnet ofte kompensere. Det kan ske ved at klemme mere med læber og kæbe for at holde fast. Den måde at sutte på er ofte både mindre effektiv og mere belastende, både for brystet og barnet.

Tegn på at vakuumet er udfordret

Det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle tegn behøver være til stede:

  • Baby mister ofte grebet om brystet
  • Der høres klik-lyde under amning
  • Baby glider yderligt på brystet
  • Brystet svubber ind og ud af munden
  • Amningen føles gnavende
  • Baby bliver hurtigt træt ved brystet
  • Amning tager lang tid, uden baby virker mæt
  • Der sluges meget luft 
  • Øget tendens til gylp
  • Mor får sår og revner på brystvorten 

Disse tegn fortæller, at munden ikke arbejder helt optimalt – og det kan der være flere årsager til. 

Hvorfor kan det være svært at danne vakuum?

For nogle børn kan små justeringer i ammestilling eller måden, barnet lægges til brystet på, være nok til at skabe forbedring. For andre kan der være en funktionel begrænsning, der påvirker måden, munden arbejder på. 

Spændinger i nakke eller krop

Spændinger kan begrænse tungens bevægelighed og gøre det sværere at skabe og holde vakuum. Det kan vise sig ved, at barnet foretrækker bestemte stillinger, virker uroligt ved brystet eller føles meget stiv i kroppen. Nogle forældre beskriver det som, at barnet “gør modstand” eller har svært ved at finde ro i amningen.

Begrænsninger i tungens bevægelighed

Hvis tungen har svært ved at komme op mod ganen og bevæge sig frit, kan vakuummet blive ustabilt, og sutteteknikken mindre effektiv. Tungen kan være begrænset i sin bevægelighed grundet stramt tungebånd eller spændinger i mund og hals. 

Sutteforvirring

Hvis barnet tidligt i forløbet får flaske eller ammebrik, kan man opleve sutteforvirring. Det skyldes, at teknikken ved flaske og ammebrik er anderledes end ved brystet. Nogle børn har svært ved at skifte mellem de forskellige måder at sutte på, og det kan påvirke både vakuummet og taget om brystet.

Et presset nervesystem

At finde brystet, tage fat, sutte og synke styres i høj grad af reflekser. Hvis barnet har haft en hård start, for eksempel en lang eller kompliceret fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel eller tidlig adskillelse, kan det påvirke roen i nervesystemet og dermed de primitive reflekser. Det kan gøre det sværere for barnet at koordinere sutteteknikken og finde ro ved brystet.

Ukoordineret mundmotorik

Nogle gange er der ikke en tydelig årsag til at mundmotorikken er udfordret. Munden kan simpelthen have brug for ekstra støtte og tid til at finde rytmen. Ligesom resten af kroppen udvikler mundmotorikken sig individuelt, og nogle børn har brug for mere hjælp end andre i starten.

Hvad kan du selv prøve?

Hvis dit barn trives, tager på i vægt og virker vågent og tilpas, kan der være god mening i selv at prøve at støtte amningen, inden I søger hjælp. Hvis udfordringerne derimod påvirker barnets trivsel, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.

For jer, der har ro og mulighed for at prøve selv, kan disse tre trin være et godt sted at starte:

  1. Skift til Cross cradle
    Mange har glæde af stillingen Cross Cradle, hvor du støtter barnets krop og nakke med den ene arm og har den anden hånd fri til at forme og støtte brystet.
  2. Støt barnets kinder
    Når barnet har fat om brystet, kan et let pres ind mod kinderne hjælpe med at stabilisere mundens greb og støtte vakuummet. 
  3. Hold hyppige pauser
    Det kan være hårdt for barnet at danne vakuum. Korte pauser, inden barnet bliver træt, kan gøre amningen mere overskuelig og forlænge den samlede tid ved brystet.

    BONUS – Mundmotoriske øvelser til sutteteknik
    Hvis dit barn er under 3 måneder, kan mundmotoriske øvelser støtte sutteteknikken. Jeg har samlet et program med enkle øvelser, der kan bruges hjemme i ro og eget tempo.
Program Sutteteknik 0-2 mdr

Mundmotorisk undersøgelse

Mange babyer med udfordret vakuum trives fint, men bruger flere kræfter end nødvendigt. Med den rette støtte kan amningen ofte blive både mere effektiv og mere behagelig for jer begge. 

Hvis du er nysgerrig på, om dit barns mundmotorik spiller en rolle i jeres amning, kan du booke en mundmotorisk undersøgelse her. 

Bookingkalender

Udgivet i af

Undgå sutteflasken de første 8 uger

De første uger med en nyfødt kan være intense. Barnet vil typisk ammes ofte, længe og nogle gange med meget korte pauser. For mange forældre kan det give en tvivl: Får mit barn mælk nok?

Der findes forskning, som viser, at børn der får sutteflaske inden for de første 8 uger, har mindre sandsynlighed for at etablere fuldamning. Sutteflaske kan forstyrre barnets sutteudvikling og forhold til brystet i de tidlige uger.

Hyppig amning er normalt

Det er helt normalt, at nyfødte vil ammes ofte. Især om aftenen kan barnet virke utilfreds, søgende og have behov for at komme til brystet igen og igen. 

Det betyder ikke nødvendigvis, at der mangler mælk. 

Tværtimod er den hyppige amning en vigtig måde, hvorpå barnet fortæller mors krop, hvor meget mælk der skal produceres. Hvis man i denne fase erstatter noget af amningen med flaske, får kroppen færre signaler, og mælkeproduktionen kan blive lavere, end barnet egentlig har brug for.

Hvornår har barnet brug for mere mælk?

Mange tror, at hyppige opvågninger om natten eller klyngeamning om aftenen betyder, at barnet ikke bliver mæt. Men det er sjældent tilfældet. 

I stedet kigger man på om barnet:

  • tager tilstrækkeligt på i vægt
  • har 6 eller flere våde bleer i døgnet
  • er vågent og reagerende 

Hvis disse ting er på plads, er der som udgangspunkt ikke tegn på, at barnet mangler mælk – heller ikke selvom det vil ammes ofte.

Når flasken gives for tidligt

Når et barn får flaske i de allerførste uger, kan det påvirke amningen på flere måder. Forskning viser, at tidlig supplering med flaske er forbundet med øget risiko for, at amningen enten ikke etableres fuldt eller ophører tidligere end planlagt. Mødre, der giver modermælkserstatning på flaske i den første måned, har markant større sandsynlighed for ikke at fuldamme efter 1-2 måneder sammenlignet med dem, der ikke supplerer (Flaherman et al., 2019).

Hverken sutteflasker, modermælkserstatning eller supplering er forkert. Men ved at benytte det for tidligt, kan det spænde ben for at få amningen godt i gang. Det skyldes blandt andet, at det reducerer barnets tid ved brystet og den stimulation, som er nødvendig for at opbygge og fastholde mælkeproduktionen i den sårbare opstartsperiode.

Flaskepræference

Bryst og flaske fungerer forskelligt. Når barnet spiser fra flaske, kommer mælken lettere og hurtigere, og det kræver mindre arbejde af munden. 

Hos helt små børn kan det betyde, at de hurtigt begynder at foretrække flasken. Det kaldes flaskepræference, og kan opstå overraskende hurtigt, især hos de yngste spædbørn. 

For nogle viser det sig ved, at:

  • Barnet vil ikke tage fat om brystet
  • Barnet sutter kortvarigt, slipper og skriger
  • Barnet mister interessen for brystet
  • Barnet skriger ved brystet, men falder til ro ved flaske
  • Barnet ikke vil arbejde for mælken ved brystet

Hvis der er behov for at supplere

Der kan være situationer, hvor barnet har behov for ekstra mælk, f.eks. hvis mor skal være væk fra barnet i en periode. 

I de første uger anbefales det da at supplere på måder, der ikke involverer sutteflaske. Det kan for eksempelvis være via kop, sprøjte eller fingerfeeding. 

På den måde kan barnet få den mælk, det har brug for, uden at amningen forstyrres unødigt.

Flaherman et al., 2019
Whipps et al., 2021

Udgivet i af

Hvorfor baby bider under amning – og hvad du kan gøre

Når barnet bider i brystet under amning, av! Det vil ske for næsten alle ammende på et tidspunkt. For nogle sker det en kort fase, og for andre kan det gentage sig i perioder.

Det er naturligt at undre sig:

Er det fordi barnet har fået tænder? Er barnet utilfreds? Er det med vilje?

Det handler ikke (kun) om tænderne

Det er rigtigt, at nogle børn begynder at bide i forbindelse med tandfrembrud. Når gummerne er ømme, kan det føles beroligende for barnet at bide i noget – også brystet. 

Men tandfrembrud er hverken den eneste eller den hyppigste årsag. 

Mange børn bider også før der er tænder eller i perioder uden aktivt tandfrembrud. Det kan hænge sammen med, at:

  • Mundens reflekser er ved at ændre sig
  • Barnet udvikler nye måder at bruge kæbe, tunge og læber på
  • Der opstår nysgerrighed og bevidsthed omkring munden 
  • Barnet er træt eller overstimuleret

I de fleste tilfælde er bid altså en del af den naturlige mundmotoriske udvikling, hvor barnet gradvist overtager mere kontrol over sin mund.

Reflekser og bideadfærd

I de første måneder er munden i høj grad styret af reflekser, som understøtter sutning og vakuum. Efterhånden som barnet bliver større, integreres disse reflekser, og munden skal i stedet lære at koordinere mere viljestyrede bevægelser som at bide og tygge.

I den overgang kan bevægelserne være mindre præcise. Det kan resultere i bid under amning, uden at barnet har nogen intention om det.

Det er vigtigt at huske, at refleksrespons har barnet meget lidt eller ingen kontrol over. 

Derfor hjælper det ikke at skælde ud eller blive vred på barnet. Det ændrer ikke barnets udvikling, og kan i stedet skabe uro og utryghed omkring amningen.

Hvordan du kan støtte barnet

Når barnet bider, kan det gøre ondt og man kan reagere uhensigtsmæssigt. Her er nogle blide måder at håndtere det på:

  • Forbliv rolig og blid
    Det er helt okay at sige “av”, men hold dit stemmen rolig. Fjern barnet fra brystet i stedet for at skælde ud. 
  • Afbryd vakuum hurtigt
    Hav en finger klar ved mundvigen, så du hurtigt kan bryde vakuum og tage barnet fra brystet. En kort pause er ofte nok, før barnet lægges til igen.
  • Stimuler gummerne før amning
    Et køligt bidelegetøj eller noget med struktur kan berolige gummerne og mindske trangen til at bide under amning.
  • Vær opmærksom på timing og signaler

Nogle børn bider mere, når de er trætte, overstimulerede eller mister fokus. Kortere amninger, på tidspunkter med mere overskud kan gøre en stor forskel.

Når du er i tvivl

Hvis biddene er meget hyppige, meget smertefulde, eller hvis barnet samtidig har andre udfordringer med amning, kan det give mening at se på mundmotorikken som helhed. 

I langt de fleste tilfælde er bid dog en forbigående fase og ikke et tegn på, at noget er galt. Ofte er det bare et tegn på, at barnet er i gang med at lære noget nyt.

Udgivet i af

Kan man træne sutteteknik, når sutterefleksen er væk?

Mange forældre ved, at sutterefleksen forsvinder efter de første måneder. Derfor kan det hurtigt give anledning til tanken om, at man ikke længere kan ændre på, hvordan barnet sutter. Det kan føles både endeligt og lidt opgivende.

Virkeligheden er heldigvis mere nuanceret.

Hvad er sutterefleksen?

Sutterefleksen er en medfødt refleks, som hjælper spædbarnet med at overleve. Den aktiveres, når noget placeres i ganen. Når brystet, en flaske, en sut eller en finger stimulerer området, udløses en automatisk suttebevægelse. 

Refleksen gør det muligt for det helt lille barn at sutte uden bevidst styring.

Omkring 3-månedersalderen begynder sutterefleksen gradvist at integreres. Det betyder ikke, at barnet stopper med at sutte, men at suttebevægelsen i højere grad bliver viljestyret, og mindre refleksbaseret.

At træne sutteteknik i de første måneder

Mange børn finder hurtigt en god og funktionel sutteteknik helt af sig selv. De malker brystet effektivt, får nok mælk og amningen foregår uden smerter.

Oplever man udfordringer, for eksempel at barnet har svært ved at få fat, sutter overfladisk eller at amningen gør ondt, kan sutteteknikken ofte støttes og forbedres.

Så længe sutterefleksen er aktiv, er det relativt nemt at arbejde direkte med suttefunktionen. Her kan man udnytte refleksen og stimulere ganen med en finger, og på den måde støtte suttebevægelsen. I den periode giver klassisk suttetræning mening.

Men hvad så, når sutterelfeksen er integreret?

Når sutterefleksen er integreret, kan man stadig arbejde med sutteteknikken. 

Det, der ændrer sig, er hvordan man gør det.

I takt med at refleksen fylder mindre, bliver den generelle mundmotorik vigtigere. Fokus flytter sig fra at træne selve suttebevægelsen isoleret til at skabe bedre forudsætninger for, at sutningen kan fungere.

Det handler blandt andet om:

  • Tungens bevægelighed
  • Samarbejdet mellem kinder, læber og tunge
  • Styrke og udholdenhed i mundens muskulatur

Ved at støtte den generelle mundmotorik på et alderssvarende niveau, kan man ofte se at sutteteknikken forbedres af sig selv.

Når sutteteknikken ændrer sig efter 3 måneder

Det er normalt, at udfordringer med sutteteknikken først bliver tydelige, når barnet er omkring 3 måneders alderen. 

I de første måneder hjælper sutterefleksen barnet med at sutte automatisk. Det betyder, at barnet i en periode kan kompensere for eventuelle spændinger, nedsat bevægelighed i tungen eller mindre optimal teknik.

Når sutterefleksen gradvist integreres, skal barnet selv styre bevægelserne i munden. Det er ofte her, man begynder at opleve nye smerter, uro, tab af vakuum, eller at barnet bliver hurtigt træt ved brystet.

Det betyder ikke, at teknikken pludselig er blevet dårlig, men at barnet ikke længere kan kompensere på samme måde. Det er helt normalt først at blive opmærksom på udfordringerne på dette tidspunkt.

Hvad kan man realistisk forvente?

Når man arbejder med sutteteknik efter barnet er 3 måneder, handler det ikke om at opnå perfektion. Man kan ikke altid forvente samme “klassiske” sutteteknik som hos et nyfødt barn. 

Til gengæld er målet ofte at:

  • Fjerne smerter ved amning
  • Gøre amningen mere effektiv 
  • Mindske kompensation med læber og kæbe
  • Fjerne gener som luftslugning
  • Undgå at barnet bliver udmattet og falder i søvn under amning

Der er ingen garanti for at sutteteknikken bliver perfekt, men den kan næsten altid optimeres. Uanset om barnet er 4, 9 eller 15 måneder.

Vil du læse mere?

Hvis du vil blive klogere på, hvordan du kan støtte dit barns mundmotorik på en alderssvarende måde, kan du læse mere her på bloggen eller finde et program med enkle mundmotoriske øvelser, der har fokus på bevægelighed, bevidsthed og funktion i munden.

Programmer