Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Smertefuld amning – 5 her og nu strategier

Amning skal ikke gøre ondt. Alligevel oplever mange mødre smerter, sår eller ubehag. 

Ofte handler smertefuld amning om, hvordan barnets mund arbejder omkring brystet. Her får du fem konkrete strategier, du kan implementere med det samme, som i mange tilfælde kan gøre en mærkbar forskel. 

1. Fokus på deep latch – brystet skal helt ind i munden

En af de hyppigste årsager til smerter ved amning er, at barnet får for yderligt fat på brystet.

For at amningen skal være komfortabel, skal brystvorten lande helt inde ved den bløde del af gangen. Prøv at mærke med en finger i din egen gane, hvor langt det er inde. 

Hvis brystvorten i stedet ligger og rasper mod den hårde gane eller svubbes mellem gummerne, opstår der hurtigt smerter, så og slid. 

Et “deep latch” betyder, at barnet har mere af brystet i munden, ikke kun brystvorten. Vent på at baby gaber højt, som skal der bides over en stor burger, og træk så baby tættere til brystet. 

2. Hagen mod brystet, uanset stilling

Hagens placering er afgørende for hvor effektivt barnet kan malke brystet, men også komforten. 

Når barnets hage har god kontakt med brystet:

  • Stimuleres brystet bedre
  • Mælken løber lettere
  • Vinklen på brystvorten bliver mere optimal

Det vigtigste er ikke, hvilken ammestilling du bruger, men at barnets hage altid rører ved brystet. Det hjælper barnet med at komme dybt på og mindsker risikoen for yderlig amning.

3. Læg baby til ved de tidlige sulttegn

Timing betyder mere, end mange tror. 

Når barnet lægges til tidligt, allerede ved de første sulttegn, der der ofte mere ro og tålmodighed i situationen. Sulten er ikke så stor, og amningen kan starte uden hast og frustration. 

Tidlige sulttegn kan f.eks. være:

  • Smaskelyde
  • Søgen med hovedet
  • Hænder i munden
  • Knyttede hænder
  • Let uro

Nogle oplever også god effekt ved at lægge baby til brystet i slutningen af en lur, før barnet vågner helt. Her er nervesystemet stadig roligt. 

4. Tag baby fra, hvis noget gør ondt

Det kan være fristende at “holde ud” og tænke, at det går over. Men smerte er et signal, du skal lytte til. 

Hvis noget gør ondt, skal du tage barnet roligt fra ved at bryde vakuum med en finger i barnets mundvig. Juster, og læg til igen. 

Det er langt bedre end at fortsætte en amning, der slider og skaber sår, som bliver sværere at hele bagefter.

5. Hvis der allerede er sår og revner

Når der først er opstået sår, er det vigtigt, at de får ro til at hele, Det betyder ikke at du ikke må amme. 

Sår og revner har bedst af våd sårheling, så der ikke dannes en hård sårskorpe, som rives op igen og igen ved hver amning. Det kan f.eks. gøres ved at:

  • Brug en lille lap bomuldsstof
  • Væde den i kogt, afkølet vand
  • Læg en ren lap på brystet mellem amningerne

Målet er at støtte helingen, så huden kan gendannes uden yderligere belastning. Du kan nu amme uden at forværre sårene fra gang til gang. 

Hvad hvis det stadig ikke virker?

Hvis smerterne fortsætter, selvom du arbejder med ovenstående strategier, kan det være værd at kigge nærmere på hvordan barnet sutter. 

Hold øje med:

  • Om barnet suger (ligesom på sugerør)
  • Om barnet tygger (gumler)
  • Om læberne ligger pænt omkring bryster eller nager ned i brystet
  • Om der høres mislyde som klik eller skratten

Jo tidligere uhensigtsmæssig teknik opdages, jo nemmere er den at arbejde med. Især mens de tidlige orale reflekser stadig er aktive. 

Husk at smerte er et tegn på at noget er svært. Både for barnet og for dig. Tidlig opmærksomhed kan gøre en stor forskel for jeres ammeoplevelse og barnets videre mundmotoriske udvikling.

Udgivet i af

Babys første tand – alt det du gerne vil vide

Der kommer et øjeblik, hvor du opdager den allerførste lille tand i babyens mund. Det er en stor milepæl. 

Her får du et overblik over, hvad du kan forvente, og hvordan du på en rolig og enkel måde kan støtte dit barn, når den første tand melder sin ankomst. 

Hvornår kommer den første tand?

Barnets første tand dukker typisk frem, når barnet er mellem 6 og 10 måneder gammelt. Nogle børn vil få tænder tidligere, og andre senere – begge dele er stadig normalt. Det er oftest de to nederste fortænder, der kommer først.

Gummen kan hæve og være øm i en lille uges tid før tanden bryder igennem. Det kan derfor ofte mærkes på barnet, før tanden kan ses. 

Det er heller ikke unormalt at barnet får feber og generelt virker utilpas i dagene omkring tandfrembrud.

Så skal der børstes

Du behøver ikke vente på den første tand, før du begynder at børste tænder. Så længe du vælger en blød tandbørste med lille børstehoved, kan du vænne barnet til tandbørstning allerede fra det er nyfødt. 

Tidlig tandpleje er en investering i sundhed og gode vaner.

Den dag, barnets første tand viser sig, bør du begynde at børste den – også selvom barnet kun får mælk. Børst gerne to gange dagligt, og sørg for at komme hele vejen rundt om tanden og gummen omkring.

Tandpasta til baby

Mange tror, at babyer og små børn har brug for en særlig tandpasta. Men det er faktisk ikke nødvendigt. Tandpasta til børn med smag af slik, farverige motiver og reduceret fluorindhold er helt overflødigt.

Du kan bruge en helt almindelig tandpasta med flour til din baby. Der er ingen grund til at være bekymret for fluorforgiftning. Det ville kræve, at barnet indtog flere tuber tandpasta – altså langt mere end det, der bruges ved tandbørstning. 

Når barnet kun har en tand eller et par, bruges tandpasta svarende til størrelsen på et riskorn. Mængden øges gradvist op til størrelsen på barnets lillefingernegl, i takt med der kommer flere tænder.

Barnet behøver ikke kunne spytte tandpastaen ud. Den lille mængde fluor, der bruges, er både sikker og vigtig for at beskytte tænderne. 

Når det påvirker barnet

Tandfrembrud kan give ømme gummer og generelt ubehag. I perioder er det helt normalt at sænke forventningerne og give plads til, at alting går lidt langsommere.

For mange børn hjælper ekstra nærhed, ro og hud-mod-hud-kontakt, når munden er øm. Med tiden vænner barnet sig både til tandbørsten og fornemmelsen af tænder i munden. Hverdagen skal nok blive lettere igen.

Udgivet i af

Babys reflekser til amning

Når et barn bliver født, er amning muligt, fordi munden styres af reflekser. De sørger for, at barnet kan finde brystet, få fat og beskytte luftvejene, længe før det selv kan styre bevægelserne.

Disse reflekser er afgørende i starten, men de skal gradvist integreres, så barnet kan udvikle evnerne til bevidst og aktivt at bruge munden. 

5 reflekser med betydning for amning

Søgerefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen og integreres omkring 3 måneder. 

Når barnets kind eller mundvig berøres, drejer hovedet sig og munden åbnes. Refleksen hjælper barnet med at finde brystet. Refleksen er aktiv indtil barnet selv kan søge brystet målrettet. 

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at spise i søvne.

Breast crawl refleks

Hvornår: Aktiv lige efter fødslen og de kommende dage/uger. 

Denne refleks gør, at barnet instinktivt kan bevæge sig mod brystet, når det ligger hud-mod-hud. Den understøtter den tidlige ammeetablering. Hvis barnet placeres på morens mave, vil benene skubbe fra og hovedet søge efter brystet.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Hos nyfødte hjælper refleksen med at få placeret brystet korrekt i munden. Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe sig frem over gummerne og tage imod brystet. 

Babkin

Hvornår: Aktiv fra fødsel og cirka 3 måneder frem. 

Babkin-refleksen aktiveres ved stimuli i barnets håndflader, og får munden til at åbne sig og sutte mere aktivt. Barnet vil ofte finde brystet med hånden og på den måde både stimulere brystet nedløb, og samtidig aktivere sin babkin-refleks.

Når reflekserne er svage

Uden reflekser ville amning ganske enkelt ikke kunne fungere i den første tid. Hvis en refleks er svag eller svær at fremkalde, kan barnet få svært ved at bruge den funktion, refleksen skal understøtte. Det kan vise sig ved, at:

  • Barnet ikke søger brystvorten og gaber efter den
  • Suttebevægelsen er svag eller uorganiseret
  • Barnet har svært ved at komme dybt på bryster og holde stabilt vakuum
  • Det nyfødte barn virker uoplagt eller uinteresseret i amning 

En svag refleks kan have flere årsager. Det kan handle om spændinger i kroppen, nakken eller munden, nedsat bevægelighed i tungen, overbelastet nervesystem eller et svært fødselsforløb, hvor barnet ikke har brugt sine reflekser frit fra start – eksempelvis grundet kejsersnit eller adskillelse fra mor efter fødsel.  

Barnet må kompensere

Når reflekserne ikke giver barnet den støtte, de er tænkt til, må barnet kompensere. Det betyder, at det forsøger at sutte, synke og spise på andre måder, for at overleve. Ofte er konsekvensen at amningen er mindre effektiv og både mor og barn oplever større belastning.
Det kan være så hårdt for barnet at spise uden reflekserne, at det ikke opnår tilstrækkelig vægtøgning og må suppleres med mælk ved siden af.

Derfor er det vigtigt at forstå hvordan reflekserne skal fungere, og være nysgerrig på, hvorfor de nogle gange ikke gør det. 

Udgivet i af

Orale aversioner

For nogle familier kan måltider, tandbørstning og alt, der har med munden at gøre, blive en udfordring: barnet trækker sig væk, vender hovedet, krymper sig ved berøring af munden eller nægter at spise og drikke – og det kan være meget stressende for både barnet og forældrene. 

Når noget af dette sker gang på gang, kan det skyldes en oral aversion – en følelse af modstand eller ubehag i munden, som gør, at barnet forsøger at undgå alt, der kommer i nærheden af munden. 

Hvad er en oral aversion?

En oral aversion opstår, når barnet forbinder noget i eller omkring munden med noget ubehageligt, utrygt eller smertefuldt, og derfor forsøger at undgå det. Det er ikke noget, barnet nødvendigvis kan sætte ord på, eller er bevidst om. Det er en reaktion, der beskytter barnet mod det, der tidligere er oplevet som negativt.

Orale aversioner kan vise sig hos spædbørn, småbørn og større børn, og det kan være meget forskelligt, hvordan det ser ud i hverdagen.

Almindelige tegn på oral aversion

Det er ikke altid tydeligt ved første øjekast, og det står typisk på i længere tid, før man opdager og forstår mønsteret. 

Mange forældre oplever, at:

  • Barnet trækker hovedet væk, når noget kommer i nærheden af munden
  • Kæberne lukker stramt i og barnet vil ikke åbne munden
  • Barnet virker skræmt, utilpas eller urolig i forbindelse med spisning, amning eller tandbørstning
  • Barnet afviser kraftigt bryst, flaske eller fast føde 
  • Barnet protesterer mod tandbørstning, vask omkring munden eller lege, der involverer munden
  • Barnet bliver ked af det og ikke kun vred
  • Barnet virker sulten, men vil ikke spise, selvom det er udviklingsmæssigt klar
  • Barnet vil kun tillade mundkontakt (evt. amning), når det er træt eller sovende

Vær opmærksom på at orale aversioner godt kan være begrænsede til ét område. Det kan godt lade sig gøre, at barnet kun har aversioner omkring spisning, men sagtens kan putte legetøj i munden, ligesom barnet kan have aversioner omkring tandbørstning, men ingen problemer med amning.  

Hvad kan årsagen være?

Orale aversioner opstår ofte, fordi barnet tidligere har oplevet noget negativt i eller omkring munden. Det kan være:

  • Medicinske indgreb, som sondemad eller CPAP
  • Tandlæge-oplevelser, som fyldning af huller eller klip af tungebånd
  • Refluks/smerte ved spisning
  • Tidlige spiseproblemer med hoste og gagging
  • Neurologiske eller sanseintegrationsudfordringer
  • Sensitivitet i munden
  • Har følt, eller føler et pres omkring spisning 
  • Manglende kontrol over munden (dårlig mundmotorik)
  • Restriktioner i munden, som stramt tungebånd

Mangler du hjælp?

Nogle gange er det bare tid og accept, der skal til. Andre gange har man behov for et ekstra sæt øjne på, og en plan for at hjælpe barnet. Ønsker du min hjælp, kan den bookes i form af en mundmotorisk undersøgelse.

Booking

Udgivet i af

Baby falder i søvn ved brystet

Mange babyer falder i søvn ved brystet. At falde i søvn ved brystet er ikke i sig selv et problem. Det handler om hvorfor barnet falder i søvn, og hvordan barnet har det bagefter.

Når det er helt normalt at falde i søvn ved brystet

For mange babyer er brystet et sted med ro, varme og regulering. Når amningen fungerer godt, og barnet har kræfter til at spise effektivt, kan det være helt naturligt, at barnet langsomt glider over i søvn.

Det er helt fint, hvis:

  • Barnet spiser aktivt i starten af amningen
  • Der ses rytmisk sut og synk, med korte pauser
  • Barnet langsomt bliver mere afslappet og søvnig
  • Barnet tager fint på i vægt
  • Barnet er tilfreds efter amning
  • Barnet kan lægges til lur 

Her er søvnen et tegn på mæthed og tryghed – ikke på udmattelse.

Når baby falder i søvn, fordi det er for hårdt at spise

Hos nogle børn er det at spise ved brystet meget krævende. Det kan være fysisk hårdt at danne vakuum og koordinere sut og synk. I de tilfælde kan barnet falde i søvn, før det egentlig er færdig med at spise. 

Det kan vise dig ved, at:

  • Barnet sutter kortvarigt og falder hurtigt i søvn
  • Amningen slutter ikke rigtig, men trækker bare ud
  • Barnet slipper brystet uden at være mæt
  • Barnet virker utilfreds eller sulten kort efter
  • Barnet græder efter amningen, når det vågner igen
  • Vægtøgningen er udfordret eller langsom

Her er søvnen ikke et tegn på mæthed, men på udmattelse.

Hvorfor kan det være hårdt for baby at amme?

Når et barn falder i søvn af udmattelse under amning, handler det ikke om, at barnet er dovent. Det skyldes, at amningen kræver flere kræfter, end barnet har til rådighed.

Som udgangspunkt har alle mature børn i trivsel, de fornødne kræfter til at amme. Så det er vigtigt at være nysgerrig, hvis dit barn viser tegn på udmattelse. 

Det kan handle om:

  • Barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum, så mælken ikke kommer lige så let ud af brystet
  • Spændinger i nakke, ansigt og mund gør det mere krævende at bruge musklerne i munden
  • Der er begrænset bevægelighed i munden, for eksempel på grund af stramt tungebånd
  • Sutteteknikken er ukoordineret
  • Barnet mangler kræfter efter en periode med lavere mælkeindtag
  • Mælken er ikke løbet til, for eksempel efter en hård eller lang fødsel

Det er ikke én enkelt amning, der afgør om det er et problem, men mønsteret over tid.

Er du i tvivl?

At falde i søvn ved brystet er for mange babyer en naturlig del af amningen. Men hvis det sker gentagne gange, før barnet har spist færdigt, kan det være tegn på at amningen er for krævende. 

Det handler ikke om at I ammer forkert, men om at barnet måske har brug for lidt ekstra støtte, så spisningen bliver lettere og mindre udmattende. 

Hvis du er i tvivl, eller hvis amningen føles hård for jer begge, kan det give mening at få kigget på mundens funktion og barnets måde at spise på som helhed. Book en mundmotorisk undersøgelse lige her:

Booking

Udgivet i af

Åben mund og dårlig søvn – en overset sammenhæng

Når et barn sover med åben mund, er det sjældent noget, der vækker stor bekymring hos forældre. For mange virker det harmløst. Men måden, dit barn trækker vejret på under søvn, har faktisk betydning for, hvor rolig og sammenhængende søvnen bliver. 

I dette indlæg får du en rolig og overskuelig forklaring på, hvad mundvejrtrækning er, og hvorfor det kan være relevant for dit barns søvn og trivsel.

Hvad er mundvejrtrækning?

Vejrtrækning sker normalt gennem næsen. Ved næsevejrtrækning bliver luften renset, varmet og fugtet, inden den når lungerne. 

Mundvejrtrækning opstår, når barnet i stedet trækker vejret gennem munden – ofte fordi næsen føles blokeret, eller fordi kroppen på en eller anden måde har tilpasset sig en anden måde at trække vejret på. 

Det er vigtigt at skelne mellem lejlighedsvis mundvejrtrækning, som kan opstå under forkølelse, og vedvarende mundvejrtrækning. Det er først, når mundvejrtrækning bliver barnets primære vejrtrækningsmønster, at det kan få betydning for søvn og trivsel.

Hvordan påvirker mundvejrtrækning søvnen?

Når et barn trækker vejret gennem munden, sker vejrtrækningen hurtigere og mere overfladisk. Det kan betyde, at kroppen ikke får den dybe, rolige vejrtrækning, som er vigtig for dyb søvn og restitution. Mundvejrtrækning gør søvnen opdelt og urolig, og kroppen finder ikke helt den samme rolige søvnrytme. Det kan vise sig som:

  • Motorisk uro i søvnen
  • Hyppige opvågninger
  • Korte lure 
  • Mindre restituerende søvn (bliver ikke udhvilet)
  • Lang tid om at falde i søvn
  • Ubehag og tørhed i læber, mund og hals
  • Snork og risiko for små ophold i vejrtrækningen (apnø)

Hvordan ved man, om det er mundvejrtrækning?

Der kan være mange grunde til, at børn sover uroligt, og det er vigtigt ikke automatisk at give vejrtrækning skylden. Børn, især spædbørn, har naturligt flere opvågninger end voksne. At et barn vågner flere gange om natten eller har behov for amning i det første leveår, er i sig selv helt normalt.

Det vigtige er er skelne mellem normal søvnadfærd og søvn, der gennem længere tid virker urolig, overfladisk eller ikke er alderssvarende.

Hvis du oplever, at dit barn sover dårligt, og har gjort det over længere tid, kan det give mening at være nysgerrig på om mundvejrtrækning spiller en rolle. Her er nogle tegn, du kan holde øje med under søvn:

  • Om barnets mund står åben
  • Om tungen ligger lavt i munden
  • Om læberne virker tørre ved opvågning
  • Om vejrtrækningen er hvæsende eller barnet snorker

Hvis flere af disse tegn går igen, kan mundvejrtrækning være årsag til den urolige søvn.

Tip: Er du i tvivl om barnet trækker vejret gennem næsen, kan du lave spejltesten. Hold et lille spejl under næsen for at se, om barnet ånder på spejlet og dermed trækker vejret gennem næsen.

Hvad kan du selv gøre?

Se på næsen først

For at støtte næsevejrtrækning er det vigtigt, at der er fri passage i næsen. Start derfor med at sikre, at næsen ikke er blokeret af snot og slim, og hjælp barnet med at rense næsen efter behov.

Fjern sutten

Når barnet har noget i munden, trænes munden til at stå åben i hvile. Forsøg derfor at undgå sut eller fingre i munden under søvn, så munden får mulighed for at lukke naturligt. Har barnet behov for sutten til at falde i søvn, kan den fjernes når barnet sover dybt.

Hjælp munden til at lukke

Du kan blidt guide hagen op og læberne sammen, hvis barnet sover med åben mund. 

Sovestilling 

Vejrtrækning påvirkes også af barnets position. Sørg for, at barnet ligger på ryggen eller siden med hovedet i forlængelse af rygsøjlen, i lige linje. Undgå at hovedet bøjes bagover, da det kan gøre det sværere at holde munden lukket.

Sovemiljø

Luft regelmæssigt ud i soveværelset, og hold rummet fri for støv og fnug, som kan irritere luftvejene. Vælg gerne allergivenligt sengetøj.

Støt mundmotorikken 

Ved at træne mundens muskler, både i styrke og bevægelighed, giver du munden bedre forudsætninger for at finde sin naturlige, lukkede hvileposition under søvn. Du kan f.eks. arbejde med blide, mundmotoriske øvelser, der støtter næsevejrtrækning.

En vigtig pointe

Mundvejrtrækning er ofte et symotom på en underliggende ubalance eller restriktion i munden eller kroppen. For nogle børn er hjemmeøvelser nok til at skabe forandring – for andre er der behov for at kigge dybere på årsagen.

Du kan få hjælp til at kigge på barnets mundmotorik lige her:

Booking

Udgivet i af

Gagging – hvad er normalt?

Når barnet begynder at spise fast føde, er gagging en af de ting, forældre bliver mest overraskede og forskrækkede over. Det kan se dramatisk ud, og føles ubehageligt at være vidne til – men i langt de fleste tilfælde er det helt normalt. Gagging er en beskyttende refleks, der hjælper barnet med at håndtere maden i munden. 

Gagging kan opstå både på klassisk babymos og blød mad, såvel som fingermad. Det er blot kroppens måde at reagere, når noget ligger et sted i munden, som hjernen ikke forventer eller endnu er vant til. 

Hvad er gagging?

Gagging er en aktivering af brækrefleksen. Når noget i munden kommer for langt tilbage, eller barnet ikke helt ved, hvordan det skal flytte det rundt med tungen, reagerer kroppen ved at trække tungen bagud i svælget og skubbe alt fra svælget op i munden. Det er en måde at forhindre, at mad kommer for langt tilbage mod halsen. Det kan se sådan ud:

  • Host og rallen
  • Åben mund
  • Lidt gylp i munden
  • Spytter mad ud af munden

Alt det, kan være en normal del af læringsprocessen, hvor barnet finder ud af, hvordan mad skal håndteres i munden. 

Gagging er ikke kvælning

Det er vigtigt at skelne mellem gagging og kvælning. Kvælning er en alvorlig nødsituation.

Kvælning: Langsom eller manglende vejrtrækning, ingen lyd, panikagtigt udtryk, farveændringer i hud og læber. Noget blokerer luftvejene. 

Gagging: Barnet kan stadig trække vejret, hoste, lave støj og fortsætte med at spise efter kort pause. 

Gagging forhindrer kvælning, ved at skubbe maden væk fra halsen.

Hvornår er gagging ikke normalt?

Gagging er mest almindeligt i starten af madopstart, når baby er ved at lære nye teksturer og smage at kende. Der er tidspunkter, hvor du skal være opmærksom:

  • Hvis gagging udgør en stor del af spiseoplevelsn
    Hvis barnet gagger ved stort set hver bid og sjældent kommer videre i måltidet, kan det være tegn på at teksturen er for krævende.
  • Hvis barnet bliver meget ked af det
    Hvis gagging er forbundet med gråd, modstand ved måltidet og generel negativ oplevelse ved spisebordet.
  • Når gagging fører til (gentagen) opkastning
    Lejlighedsvis opkast eller gylp er normalt, ved madopstart. Det må ikke ske ved næsten hvert måltid.

Praktiske råd til et trygt måltid

Her er nogle strategiet, som kan hjælpe: 

  • Sørg for at baby sidder oprejst med god kropskontrol
  • Tilbyd mad i teksturer som baby selv kan håndtere (selv samle op, holde ved og føre til munden)
  • Gentag samme tekstur flere dage, før I går videre til næste type mad
  • Vent 30 minutter efter sidste amning/flaske, så maven ikke er overfyldt
  • Undgå at putte mad i munden på barnet. Det er vigtigt at barnet selv putter maden i munden, så den lander rigtigt på tungen. 
  • Vær rolig. Barnet kan mærke om du er tryg, og spejler dig. 

Det vigtigste er, at spisning bliver en positiv oplevelse.

Når der er brug for hjælp

Vil du have konkrete øvelser, der støtter barnets mundmotoriske udvikling til madopstart? Det kan du læse mere om her.

Udgivet i af

Fjern madpresset hos børn fra 1 år og op

Børn, der oplever mad som et pres, kan med tiden begynde at afvise mad, blive kræsne eller udvikle et anstrengt forhold til måltider. Det påvirker ikke kun barnet, men hele familien.

Madpres handler sjældent om, at forældre presser barnet bevidst eller gør noget forkert. Ofte handler det om barnets oplevelse. Maden er uoverskuelig og krævende, måltidet er ikke rart og barnet siger fra. 

Heldigvis kan man arbejde med at vende stemningen og skabe mere madmod, hvor barnet føler sig trygt, nysgerrigt og i kontrol.

6 råd, der fjerner madpresset for børn

1. Spis med barnet

Børn spejler sig i de voksne omkring dem. Når du sætter dig og spiser din egen mad, viser du, at måltidet er trygt og udramatisk. 

Ofte opstår nysgerrigheden helt af sig selv, når barnet ser andre spise. 

2. Tal mindre om maden 

For mange ord, opfordringer og spørgsmål kan i sig selv skabe pres. Undgå at fokusere på maden, og kommentere på hvad barnet spiser, eller ikke spiser. 

De fleste børn kan godt klare at blive spurgt en enkelt gang: “Har du lyst til at smage?”. Siger barnet nej, er det en god idé at respektere det.  

3. Plus 3 skåle

Stil tre skåle med forskellig mad på bordet sammen med jeres ret. Mindst to af skålene skal indeholde noget, dit barn allerede kan lide – såkaldte safe foods. Det kan være pasta, ris, tomater, banan eller andet, der føles trygt. 

Maden behøver ikke nødvendigvis passe sammen med den ret, I skal have at spise. Det vigtigste er at barnet kan se, at der er noget på bordet, det kender.  

4. Barnet kan selv 

Selvom det sviner lidt, er det en rigtig god idé, at barnet tager maden fra skålene over på sin egen tallerken. Når barnet selv får lov at vælge, røre og tage, øges trygheden og følelsen af kontrol. 

Allerede omkring 10-månedersalderen kan mange børn, med lidt hjælp, begynde at udpege skålene og tage maden selv. Jo tidligere de får lov, jo mere naturligt føles det.  

5. Spis, mens barnet er frisk

Træthed spiller en stor rolle for appetit og overskud. Hvis dit barn er meget træt, bliver maden hurtigt en for stor opgave. 

Prøv så vidt muligt at placere måltiderne på tidspunkter, hvor barnet stadig har lidt energi tilbage. For mindre børn kan det handle om at spise i god tid inden lur, og for større børn er det vigtigt at aftensmaden ikke ligger for tæt på sengetid. 

6. Gentagelse

Små børn har brug for gentagelser. Omkring 2-årsalderen skal børn præsenteres for nye fødevarer 10-15 gange, før de kan mærke, om de kan lide dem. 

At barnet ikke vil smage i dag, betyder ikke at de aldrig vil. Gentagelse uden pres er ofte det, der langsomt opbygger tryghed. 

Madmod

Madmod handler om, at barnet tør være i kontakt med maden og prøve nyt. Måske kan barnet stadig ikke lide maden – og det er helt okay. Det vigtigste er, at oplevelsen er tryg, og at barnet føler sig i kontrol.

Du skaber rammerne. Du bestemmer, hvornår der skal spises, og hvad der bliver serveret. Barnet bestemmer selv, hvad det vil spise, hvor meget det vil spise, eller om det vil spise. 

Når maden igen bliver et trygt sted, opstår madmod ofte helt af sig selv.

Udgivet i af

Klip af tungebånd er ikke et quick fix til god amning

Når amningen er svær, er det helt naturligt at lede efter en løsning. Noget, der kan gøre en forskel hurtigt. For når amning gør ondt, barnet virker frustreret, mælken ikke løber til eller amningerne strækker sig over flere timer, er der ofte ikke meget overskud tilbage. 

I den situation kan et klip af tungebånd komme til at fremstå som en genvej: Hvis tungebåndet bliver klippet, så løser det sig.

Men her det vigtigt at sige klart:

Et klip er ikke en genvej til god amning.

Hvad et klip kan – og ikke kan

Et klip af tungebånd er en mekanisk frigørelse. Det kan give tungen mere frihed til bevægelse.

Men et klip:

  • lærer ikke barnet at sutte
  • ændrer ikke automatisk tungens styrke og koordination
  • løser ikke spændinger i kæbe, hals eller krop
  • ændrer ikke nødvendigvis måden, barnet tager fat om brystet

Med andre ord: Et klip skaber frihed, men ikke funktion. 

God amning kræver, at tungen kan løfte sig, skabe vakuum og arbejde rytmisk sammen med resten af munden. Hvis de færdigheder ikke er udviklet eller er hæmmet af spændinger, forsvinder udfordringerne ikke nødvendigvis, bare fordi tungebåndet er klippet.  

Hvorfor nogle oplever at klippet “ikke virker”

Mange forældre fortæller, at de havde håbet på en hurtig forbedring, men oplever, at amningen stadig er svær efter klippet. 

De fleste vil opleve en forandring i amningen, men man er ikke garanteret en forbedring. 

Det betyder ikke at klippet var forkert, men at det først er nu arbejdet begynder, med at forbedre sutteteknik og amning.

Når tungen har været begrænset, har den ikke haft mulighed for at udvikle optimal styrke, udholdenhed og koordination. Efter et klip skal tungen lære at bruge sin nye frihed.

Uden støtte, træning og tid kan barnet falde tilbage i gamle bevægemønstre og kompensationer. 

Amning er mere end tungen alene

Ammeproblemer er sjældent kun et spørgsmål om tungebåndet. Amning påvirkes også af:

  • barnets kropslige spændinger
  • kæbe- og nakkespændinger
  • barnets nervesystem og ro
  • hvordan barnet lægges til brystet
  • ammestillinger og håndgreb
  • samarbejdet mellem mor og barn
  • eftervirkning fra fødslen hos både moderen og barnet

Hvis disse forhold ikke bliver set, kan et klip komme til at stå alene – og så bliver forventningerne ofte større end det, klippet reelt kan levere.

Hvornår giver et klip mening i forhold til amning

Klip af tungebånd kan være et vigtigt led i arbejdet med amning, når det indgår i en helhed. 

Det gælder især, når:

  • tungebåndet reelt begrænser tungens bevægelighed
  • amningen er påvirket trods justering af teknik
  • barnet ikke kan kompensere hensigtsmæssigt
  • klippet kombineres med efterfølgende arbejde med mundmotorik

I de tilfælde kan klippet være helt afgørende, og åbne for nye muligheder. Men det er stadig ikke et quick fix.

Udgivet i af

Når baby har svært ved at danne vakuum om brystet – og hvad du gør ved det

For nogle forældre føles amning hurtigt besværligt. Barnet glider af brystet, mister grebet, klikker, slipper ofte eller får simpelthen bare ikke fat. Måske gør det ondt at amme og måske lykkes det ikke for barnet at få nok mælk ud af brystet. 

En hyppig årsag til den slags udfordringer er, at barnet har svært ved at danne et stabilt vakuum.

Hvad betyder det at danne vakuum?

Når en baby ammer, er det vigtigt, at munden kan danne et tæt og stabilt rum omkring brystet. Det er vakuum. Vakuummet gør det muligt for barnet at få mælken ud ved hjælp af tungens rytmiske, bølgende bevægelser op mod brystet.

Et velfungerende vakuum hjælper mælken med at flyde, uden at barnet behøver bruge unødigt mange kræfter. 

Hvis vakuummet derimod er svagt, hvis munden ikke lukker tæt om brystet, eller hvis vakuummet hele tiden brydes, vil barnet ofte kompensere. Det kan ske ved at klemme mere med læber og kæbe for at holde fast. Den måde at sutte på er ofte både mindre effektiv og mere belastende, både for brystet og barnet.

Tegn på at vakuumet er udfordret

Det kan komme til udtryk på mange måder, og ikke alle tegn behøver være til stede:

  • Baby mister ofte grebet om brystet
  • Der høres klik-lyde under amning
  • Baby glider yderligt på brystet
  • Brystet svubber ind og ud af munden
  • Amningen føles gnavende
  • Baby bliver hurtigt træt ved brystet
  • Amning tager lang tid, uden baby virker mæt
  • Der sluges meget luft 
  • Øget tendens til gylp
  • Mor får sår og revner på brystvorten 

Disse tegn fortæller, at munden ikke arbejder helt optimalt – og det kan der være flere årsager til. 

Hvorfor kan det være svært at danne vakuum?

For nogle børn kan små justeringer i ammestilling eller måden, barnet lægges til brystet på, være nok til at skabe forbedring. For andre kan der være en funktionel begrænsning, der påvirker måden, munden arbejder på. 

Spændinger i nakke eller krop

Spændinger kan begrænse tungens bevægelighed og gøre det sværere at skabe og holde vakuum. Det kan vise sig ved, at barnet foretrækker bestemte stillinger, virker uroligt ved brystet eller føles meget stiv i kroppen. Nogle forældre beskriver det som, at barnet “gør modstand” eller har svært ved at finde ro i amningen.

Begrænsninger i tungens bevægelighed

Hvis tungen har svært ved at komme op mod ganen og bevæge sig frit, kan vakuummet blive ustabilt, og sutteteknikken mindre effektiv. Tungen kan være begrænset i sin bevægelighed grundet stramt tungebånd eller spændinger i mund og hals. 

Sutteforvirring

Hvis barnet tidligt i forløbet får flaske eller ammebrik, kan man opleve sutteforvirring. Det skyldes, at teknikken ved flaske og ammebrik er anderledes end ved brystet. Nogle børn har svært ved at skifte mellem de forskellige måder at sutte på, og det kan påvirke både vakuummet og taget om brystet.

Et presset nervesystem

At finde brystet, tage fat, sutte og synke styres i høj grad af reflekser. Hvis barnet har haft en hård start, for eksempel en lang eller kompliceret fødsel, kejsersnit, for tidlig fødsel eller tidlig adskillelse, kan det påvirke roen i nervesystemet og dermed de primitive reflekser. Det kan gøre det sværere for barnet at koordinere sutteteknikken og finde ro ved brystet.

Ukoordineret mundmotorik

Nogle gange er der ikke en tydelig årsag til at mundmotorikken er udfordret. Munden kan simpelthen have brug for ekstra støtte og tid til at finde rytmen. Ligesom resten af kroppen udvikler mundmotorikken sig individuelt, og nogle børn har brug for mere hjælp end andre i starten.

Hvad kan du selv prøve?

Hvis dit barn trives, tager på i vægt og virker vågent og tilpas, kan der være god mening i selv at prøve at støtte amningen, inden I søger hjælp. Hvis udfordringerne derimod påvirker barnets trivsel, er det vigtigt at søge hjælp med det samme.

For jer, der har ro og mulighed for at prøve selv, kan disse tre trin være et godt sted at starte:

  1. Skift til Cross cradle
    Mange har glæde af stillingen Cross Cradle, hvor du støtter barnets krop og nakke med den ene arm og har den anden hånd fri til at forme og støtte brystet.
  2. Støt barnets kinder
    Når barnet har fat om brystet, kan et let pres ind mod kinderne hjælpe med at stabilisere mundens greb og støtte vakuummet. 
  3. Hold hyppige pauser
    Det kan være hårdt for barnet at danne vakuum. Korte pauser, inden barnet bliver træt, kan gøre amningen mere overskuelig og forlænge den samlede tid ved brystet.

    BONUS – Mundmotoriske øvelser til sutteteknik
    Hvis dit barn er under 3 måneder, kan mundmotoriske øvelser støtte sutteteknikken. Jeg har samlet et program med enkle øvelser, der kan bruges hjemme i ro og eget tempo.
Program Sutteteknik 0-2 mdr

Mundmotorisk undersøgelse

Mange babyer med udfordret vakuum trives fint, men bruger flere kræfter end nødvendigt. Med den rette støtte kan amningen ofte blive både mere effektiv og mere behagelig for jer begge. 

Hvis du er nysgerrig på, om dit barns mundmotorik spiller en rolle i jeres amning, kan du booke en mundmotorisk undersøgelse her. 

Bookingkalender