Forfatter: Julie Guldborg

Udgivet i af

Børn er ikke født kræsne

Se tips til det kræsne barn nederst. 

Tro det eller ej, børn er faktisk ikke født kræsne. Fra naturens side er børn nysgerrige på mad og kan lide det meste. Kræsenhed er enten et symptom på at barnet er begrænset i at bearbejde maden, eller noget der er tillært gennem begrænset eksponering for varieret mad. 

Den typiske forståelse af et kræsent barn

  • Spiser kun få kendte madvarer
  • Afviser at smage på maden
  • Spiser kun mad i én tekstur, f.eks. kun ting der knaser

Børns naturlige udvikling og interesse for mad

Børn er fra naturens side nysgerrige på mad. De første år af livet er præget af en intens udforskning, hvor børn lærer om verden gennem sine sanser, inklusiv smagssansen. Babyer lærer i det hele taget utrolig meget, ved at putte ting i munden.

Denne nysgerrighed driver dem til at smage og udforske forskellige fødevarer. Fra seks måneders alderen begynder de fleste børn at vise interesse for mad og vil gerne smage på alt, de andre om bordet spiser. 

Jo ældre og mere bevidst barnet bliver, jo mere genkendelighed kræver det, at føle sig tryg til at spise en ny madvare. Det er ikke unormalt, at barnet skal præsenteres for en ny grøntsag 8-12 gange, før de tør smage på den. Herefter kan det tage lige så lang tid at vænne sig til smag og konsistens.

Kræsenhed sidder ikke i smagsløgene

Smagsløg begynder at udvikle sig allerede i livmoderen. Ved fødslen har spædbørn flere smagsløg end voksne, som gør dem mere følsomme over for smagsindtryk. 

Smagsløgene reagerer på fem grundlæggende smage: sød, sur, salt, bitter og umami. Selvom smagsløg varierer fra person til person, er ingen født med smagsløg, der ikke kan lide størstedelen af mad. Babyer er dog født med en præference for sødme. 

Eksponering for en bred vifte af smage, især tidligt i livet, kan hjælpe med at udvikle en bredere smagspalet. Når baby starter på fast føde, omkring 6 måneder, kan det være fristende at starte med søde madvarer som frugtmos. Ønsker man at hjælpe baby godt fra start kan man vinde lidt, ved at starte i grøntsagerne. Her finder vi både bitterhed og syre, samt et væld af teksturer.

Men hvorfor er mit barn så kræsen?

Selvom børn ikke er født kræsne, kan der være flere faktorer, der påvirker deres spisevaner og madpræferencer.

Sanseintegration

Sanseintegration handler om, hvordan hjernen bearbejder og reagerer på information fra sanserne. Herunder altså også smagssansen og følesansen (som er meget sensitiv) i munden. Nogle børn kan være mere følsomme over for bestemte teksturer, lugte eller smage, hvilket kan påvirke deres lyst til at prøve nye fødevarer. Hvis et barn har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan det føre til, at de afviser mad, der føles eller smager anderledes end det, de er vant til.

Forældrenes indflydelse

Forældre spiller en stor rolle i deres børns spisevaner. Hvis barnet kun får serveret begrænsede typer af mad i ensartede konsistenser, kan det føre til kræsenhed. Det er vigtigt at tilbyde en varieret kost og præsentere forskellige fødevarer gentagne gange, selvom barnet først afviser dem. Genkendelighed skaber tryghed, og børn har brug for tid til at vænne sig til nye smage og teksturer.

Stramt tungebånd

Stramt tungebånd kan også spille en rolle i kræsenhed. Et stramt tungebånd kan gøre det svært for barnet at bevæge tungen frit, hvilket påvirker deres evne til at tygge og synke visse typer af mad. Når tungen er begrænset i sin bevægelse, kan de orale reflekser være så fremtrædende at barnet ender med at gagge, hoste eller skubbe maden ud af munden.

Det gælder selvfølgelig ikke kun stramt tungebånd, men generelt udfordret mundmotorik. Hvis barnet finder det svært eller hårdt at spise, kan det medføre komplet afvisning af fast føde.

Ønsker du et mad-modigt barn? Gode råd til at modvirke kræsenhed:

  • Undgå helt fyldte tallerkener. Præsenter et udvalg af 3, forskellige madvarer på tallerknen, men i meget små mængder, så det er let at skille ad og overskue for barnet. 
  • Præsenter kun én ny ting ad gangen. Lad måltidet bestå af primært genkendelige madvarer. Det kan f.eks. være en lille skefuld pasta og to agurkestænger, som det genkendelige mad. Vil du introducere frikadelle, som den nye madvare, kan du nøjes med at lægge én skive frikadelle på tallerknen.
  • Gentag, gentag og gentag. Ønsker du at introducere peberfrugt, kan du til hvert eller hvert andet frokostmåltid de næste 2 uger lægge en stang af peberfrugt på tallerknen, uanset hvilke kendte madvarer du serverer sammen med. 
  • Lad barnet deltage i madlavning, indkøb eller dyrkning af egne grøntsager, hvis barnet er gammelt nok. Det kan hjælpe med at afmystificere maden.
  • Tving ikke barnet til at smage, men spis selv maden, foran barnet. Udtryk at du kan lide det, men uden at fortælle at barnet også skal prøve. Børn er mere tilbøjelige til at lære af vores handlinger, end af vores ord.
  • Accepter at spisetid kan skabe rod og grisseri. Lad barnet mærke på maden, skubbe til den, mose den, smage og spytte ud. Hos større børn kan man selvfølgelig indføre reglen, at det kun må foregå på tallerknen.
  • Hold øje med om barnet primært spiser mad af én konsistens. Vil barnet f.eks. kun have kiks, knækbrød og sprøde æbler? Introducer gradvist andre konsistenser af mad, f.eks. i form af dip til æblet eller smøreost på knækbrødet.

Det er vigtigt at differentiere mellem kræsenhed, hvor barnet er utryg ved noget mad og ubehag/besvær ved at spise. Hvis barnet er motorisk udfordret under måltider, gagger, hoster, spytter maden ud eller sidder med fingrene i munden for at flytte på maden (normalt frem til 1-1,5 år), skal det undersøges om barnet har årsag til ikke at kunne håndtere maden. 

Ønsker I min hjælp?

Mit navn er Julie, og jeg undersøger dagligt babyer og børns mundmotorik. Jeg har hjulpet mange børn ud af kræsenhed, gennem sansemotoriske øvelser og mundmotorisk træning – og jeg hjælper også gerne jer. Send en mail på [email protected] eller book en tid til undersøgelse.

Udgivet i af

Er tungebåndsbørn bare uheldige?

Alle babyer er født med en lille membran under tungen, kaldet et tungebånd. Tungebåndet bliver dannet tidligt i graviditeten, som en midterlinje for den celleudvikling der senere skal blive til en hel fungerende tunge. 

Selve tungebåndet giver ikke barnet nogle problemer. 

Men det gør ankyloglossia, som er betegnelsen for et tungebånd, der er for kort eller uealistisk. Altså det vi kalder stramt tungebånd. Et stramt tungebånd begrænser tungens bevægelser, som er nødvendige for blandt andet at die ved brystet.

Hvorfor bliver nogle født med stramt tungebånd?

Engang troede man at stramt tungebånd opstod som en misdannelse i første trimester under graviditeten. I de senere år, er man gået mere over til at se stramt tungebånd som en naturlig variation og ikke en misdannelse. Altså noget vi som menneskerace har udviklet os til, og nu er et naturligt træk, ligesom eksempelvis hagekløft. Man kan desuden bevise at stramt tungebånd er arveligt.

Folsyre

Man har i nyere tid mistænkt folsyre for at have en rolle i udviklingen af stramt tungebånd. Det er et område, man aktivt forsker i, og på nuværende tidspunkt er to studier blevet offentliggjort.

Det ene studie fandt hyppigere forekomst at stramme tungebånd, hos babyer hvis mor havde taget folsyre i graviditeten (Perez-Aguire et al., 2018). Det andet studie undersøgte babyer hos mødre, som havde taget folsyre FØR undfangelsen, samt regelmæssigt i graviditeten. Her var flere stramme tungebånd, end hos kontrolgruppen som ikke havde taget folsyre (Amitai et al., 2019).

Begge studier var små og man kan ikke drage nogle konklusioner med sikkerhed.

Vitamin A

A-vitamin har en rolle i udviklingen af ansigtet, og det forskes nu i, hvorvidt mangel på A-vitamin kan være årsag til en misdannelse, der resulterer i forkortet tungebånd (Tandlæge Dr. Steven Lin). Der er endnu ikke frigivet nogle studier på teorien. 

Tid og forskning må vise om udviklingen af stramt tungebånd er noget vi selv spiller en rolle i og kan gøre noget for at undgå. Eller om det i virkeligheden er et spørgsmål om naturlig evolution.

Hvor normalt er stramt tungebånd?

Der findes ikke ét klart svar på, hvor mange børn der fødes med stramt tungebånd. Det skyldes blandt andet at der ikke er en grundig ensartet måde at diagnosticere stramt tungebånd på, så der er mange børn der enten overses eller er fanget i gråzoner. 

I det offentlige, på tværs af lande som Englang og Brasilien, anslås det at være i spændet 3-16%, der fødes med stramt tungebånd, mens man i praksis i USA, kan se at det er op mod 25%. Nogle af frontløberne (Braxter, Alabama Tongue Tie Center) mener at vi nærmere er i spændet 20-30%.

Men vores forældre har aldrig hørt om stramt tungebånd…

Før 1960’erne blev stramt tungebånd betragtet som en almindelig årsag til ammeproblemer. Man anslog at 1 ud af 4 babyer var født med en mobilitetsbesværet tunge, og man undersøgte derfor de fleste børn kort efter fødslen, for at kunne identificere og behandle hurtigst muligt. 

Amning var den eneste måde at ernære et spædbarn på, og man var derfor meget opmærksom på at håndtere ammeproblemer prompte. Nogle fortællinger lyder på, at tungebånd blev frigjort af jordemødrene med det samme efter fødsel – angiveligt med en lang og skarp lillefingernegl. I lidt senere tid, blev det frigjort med skalpel eller kirurgisk saks. Efter proceduren har man ikke foretaget sig yderligere eller nødvendigvis snakket med moren om indgrebet. 

Gennem 1960’erne havde modermælkserstatning sit indtog på det danske marked. Det blev moderne med den nye måde at give sit barn mælk på. Både for den almene familie, så mor kunne lægge sin energi på huslige pligter og sidenhen arbejdsmarkedet. Men især for familier med spædbørn, der ikke kunne die tilstrækkeligt ved brystet. Når problemer opstod ved brystet, hvad end det var smertefulde amninger, manglende vægtøgning eller genstridig brystbetændelse, kunne man let skifte over til modermælkserstatning på flaske. Nu begyndte de stramme tungebånd at blive overset og glemt, for der var ikke et behov for at søge årsagen til den besværlige amning.

Når dine forældre eller bedsteforældre aldrig har hørt om stramt tungebånd, er det ikke fordi det er nymoderne opspind. Det fandtes også da de var små, og lang tid før det. Omstændighederne har bare været anderledes, end de er i dag.

Why tongue tie matters, Sarah Oakly 2021 – Geddes et al., 2008 – Mills et al., 2019 – Hazelbaker, 2010 – Perez-Aguire et al., 2018 – Amitai et al., 2019 – Ingram et al., 2015 – Hogan et al., 2005 – Haham, 2014 – Todd & Hogan, 2015 – Maya-Enero et al., 2020 – Unicef.org.uk/babyfriendly/support-for-parents/tongue-tie 30/3 2020

Udgivet i af

Sutteforvirring

Sutteforvirring eller flaskepræference, er når baby har svært ved at veksle mellem amning og flaskemadning. For nogle sker det efter første flaske, hos andre er det en gradvis overgang. For andre sker det slet ikke.

Sutteforvirring kan se sådan ud, og sker efter baby har fået 1 eller flere flasker:

  • Baby får svært ved at danne vakuum om brystet
  • Baby bliver sur på brystet, slipper det og afviser det
  • Baby drejer hovedet fra side til side men tager ikke dybt fast om brystvorten
  • Baby begynder at klikke ved brystet og sluger mere og mere luft
  • Baby spiser kun nedløbet ved brystet, og skriger herefter indtil der suppleres i flaske
  • Baby er frustreret og ked af det undervejs i amningen men falder til ro med flasken i munden

Vær opmærksom på, det også kan ske med ammebrik. 

Først det lidt tunge anatomi…

For at forstå hvorfor sutteforvirringen opstår, skal vi kigge på, hvilke muskler der egentlig bliver brugt til at die ved brystet.

Buccinatormusklen står for at komprimere kinderne, så de danner et tæt kammer, omkring brystet. Babyer har ofte tykke fedtpuder i kinderne, der bidrager til tungens stabilitet under malkning af brystet.

Selve læberne skal ligge afslappet uden på brystet. Rundt om læberne er en kompleks cirkulær muskel, kaldet Orbicularis Oris. Den sørger for at læberne slutter tæt, uden at trække luft ind under sutning. 

Fra kanten af underlæben, ned over hagen, sidder Mentalismusklen. Den løfter og stikker læben frem, så munden guides rigtigt på brystet. Mentalismusklen er meget aktiv under amning, og bidrager til stimulerende massage af brystet, så mælken kan arbejdes ud. 

Massetermusklen sidder på ydersiden af kæben og Medial Pterygoid på indersiden. De skal arbejde sammen, for henholdsvis at sænke og hæve underkæben, hver gang der suttes.

Tunge og kæbe er forbundet gennem flere små muskler, der hæfter på hyoid – også kaldet tungebenet. Hos voksne er hyoid én knogle – den eneste knogle i kroppen, der ikke har kontakt til andre knogler, men kun er holdt på plads af muskler. Hos babyer er hyoid en tredelt knoglestruktur.

Disse muskler, der forbinder kæbe, tunge og tungeben, er vigtige når baby skal malke brystet. Især Mylohyoid og Digastricusmusklen. Begge musklerne aktiveres når tungen skal lave den bølgende bevægelse mod brystvorten.

Ganen består af to dele. Den forreste del af ganen er hård, og ikke bevægelig. Den bagerste og bløde del af ganen hedder Velum. Velum er som en slynge af muskelvæv, der kan hæves og sænkes. Den bløde del af ganen har en stor rolle i at malke brystet. Velum har tæt kontakt med brystet, så tungen kan massere mælken ud, ved at bølge på undersiden af brystvorten, op mod ganen. 

Og her opstår sutteforvirringen

Der er forskel på hvordan man SUTTER på brystet, og SUGER på flasken.

Engang troede man at teknikken ændrede sig helt automatisk fra sutning til sugning, omkring 3-måneders alderen. Under et Japansk forsøg i 1997 (wayama & Eishima), observerede man denne ændring i teknikken, og man anslog at det var aldersbestemt, og alle børn gik igennem denne ændring ved cirka samme alder.

Der er sidenhen lavet en grundigere analyse af tungebevæglser og udviklingen af dem, ved henholdsvis flaskemadning og amning (Genna et al., 2021), hvor man kan konkludere at ændringen i teknikken, skyldes introduktion af flaske. Der er nemlig kæmpe forskel på det organiske bryst og den statiske kunstige flaskesut. I dag ved man at ændringen i teknik ikke er aldersbestemt, men er en forvirring mellem flaske og bryst – altså sutteforvirring.

Faktisk er det fuldstændig ligemeget om barnet 1 dag, 3 uger, eller 5 måneder. Eksponeringen for flaske, ammebrik og i nogle tilfælde sut, skaber en forvirring, der kan ændre den måde barnet dier på.

Man har lavet flere undersøgelser med ultralydsscanning, for at se hvornår og hvordan teknikken ændrer sig, og man kan se at helt op til 4 årige børn, stadig sutter korrekt, hvis de ikke har været eksponeret for flaske eller ammebrik. 

Gennem EMG-studier kan man se at muskelaktiveringen er forskellig mellem amning og flaskemadning. På flasken er der mindre brug af den ellers meget aktive mentalismuskel, og ikke samme behov for masseter-musklen, for at hæve og sænke kæben.

På flasken er der i stedet en større aktivering af Buccinator og Orbicularis Oris, som danner et sug, der hiver mælken ud, i stedet for at massere den ud.

Sutteforvirringen opstår i det at babyer ikke veksler frem og tilbage mellem de to former for at die, men vil foretrække at suge som på flasken fordi det kræver mindre muskelaktivering. Når baby så forsøger at suge på brystet, kommer der pludselig ikke så meget mælk ud. Nu er man fanget i en ond spiral.

Jo tidligere baby bliver eksponeret for flaske, jo større risiko for sutteforvirring. Når barnet har en grundigt indlært teknik, kan man “uden” risiko, give barnet en flaske. Der er ikke lavet forskning på hvornår det tidligst kan ske, men umiddelbart ikke før barnet er startet på fast føde.

Supporting sucking skills in infants, Cathrine Watson Genna, fourth edition 2023
Arvedson, 2006 – Batista et al., 2018 – Batista et al., 2019 – Cichero, 2007 – Elad et al., 2014 – Geddes, Kent, et al., 2008 – Gomes et al., 2006 – Hernandez & Bianchini, 2019 – Hiiemae & Palmer, 2003 – Inoue et al., 1995 – Iskander & Sanders, 2003 – Korfage et al., 2005 – Martinelli et al., 2016 – Mills et al., 2020 – Mills et al., 2021 – Miller & Kang, 2007 – Moral et al., 2010 – Nyqvist, 2001 – Ramsay & Hartmann, 2005 – Ratnovsky et al., 2012 – Stal et al., 2003 – Takemoto, 2001 – Tamura et al., 1998 – Touré & Vacher, 2006 – wayama & Eishima, 1997


Udgivet i af

Suttevabler

Suttevabler sidder på babys læber, og er ømme væskefyldte udposninger, som vi kender vabler. De opstår når læben gnaver ned i brystet under amning. Når læben ikke foldes ud over brystet, skabes friktion mellem læbe og bryst. På samme måde som friktion mellem sko og fod, når skoen gnaver og du får vabler. 

Dårlig sutteteknik

Suttevabler er en indikator for barnets sutteteknik, og de opstår altså kun, når teknikken ikke er optimal.

Der er et par forskellige årsager til at læberne ikke krænges ordentligt ud, men ender med at folde ned i brystet. En af de hyppigste årsager er, at barnet ikke får nok bryst i munden og ender med at “bide” sig fast med læberne, for ikke at slippe taget om brystet. 

En anden hyppig årsag er, at baby slet ikke kan krænge læben ud. Læben er altså for stram, enten grundet spændinger eller stramt læbebånd. (Den lille streng midt under læben)

Nej, suttevabler er ikke normalt

Suttevabler er ømme. Jeg bliver ked af at høre, at det stadig florerer som myte, at “suttevabler er bare noget babyer får” eller at “suttevabler er tegn på et godt vakuum”. Når baby har suttevabler, kan vi være sikre på, at baby ikke dier optimalt ved brystet. Det kan både betyde at baby får for lidt mælk, mor får smerter og mælkeproduktionen daler.

Sådan kommer vi af med dem

For at komme suttevabler til livs, skal læben krænges ordentligt ud over brystet. For nogen, er det forholdsvis let, når bare der er fokus på det. Måske skal I have hjælp af en ammevejleder til at finde de rigtige stillinger og håndgreb. 

For andre er det afgørende at finde den underliggende årsag. Et læbebånd bliver eksempelvis ikke mindre stramt med tiden, og suttevablerne vil være et vedvarende problem.

Book en tid i klinikken eller send en mail på [email protected]

Bookingkalender
Udgivet i af

Stramt tungebånd og tale

Den nyeste forskning (Nov. 2023) viser en utvetydig sammenhæng mellem stramt tungebånd og besværet udtale.

1-2% af børn, lider af talevanskeligheder. Ofte, aner man ikke hvorfor.

Et symptom på stramt tungebånd, der ikke rigtig bliver anerkendt, som værende andet end “et tilfælde”. Ja sågar en “myte”, har jeg hørt en læge sige, da hans patient bad om hjælp til sit barns stramme tungebånd, grundet dårlig udtale. Men det er tid til en opdatering, for i Polen godkendte man i 2023 et forskningsprojekt, der blandt andet skal belyse om talevanskeligheder, kan have sammenhæng med stramt tungebånd. Og forskningsresultater kan vi næppe diskutere med.

Projektet bestod af en undersøgelsesgruppe på 86 patienter med ankyloglossia (stramt tungebånd), målt op mod en kontrolgruppe på 86 personer, med normalt tungebånd. Deltagerne i projektet var mellem 5 og 60 år gamle.

Alle deltagere med stramt tungebånd havde ikke fået foretaget frenotomi (klip af tungebånd), forud for undersøgelsen. Heller ingen havde været i trænings- eller behandlingsforløb.

Forskningsprojektet resulterede i at man kunne påvise udtalevanskeligheder, på især S-lyde og R-lyde, men alle bogstavlyde, der kræver et samspil mellem tunge og gane, kan være besværet. Lydene kan tværes ud i læspen, erstattes af andre bogstavlyde eller fjernes helt fra ordet.

Når bogstavlyde er svære, kan det lyde som:
“Spise” bliver til “bise”
“Rød” bliver til “ød”
“Flue” bliver til “fue”
“Lastbil” bliver til “latbil”
“Kat” bliver til “tat”
“Elastik” bliver til “eladik”
“Rutsjebane” bliver til “ruttebane”

Det er ikke forventeligt at børn kan udtale ordene rent, før de er 3+ år.

I gruppen med stramt tungebånd, fandt man også betydeligt flere med læspen, end i kontrolgruppen med normale tungebånd. Det kan komme til udtryk hos børn, som en tungespids der hviler mellem tandrækkerne.

Det noteres at jo strammere tungebånd, jo mere vanskelig udtale. Her menes hvor stramt tungespidsen, hæftes til mundbunden.

Hvad gør vi i Danmark?

I Danmark behandler man ikke stramt tungebånd med frenotomi, på baggrund af symptomer, som talevanskeligheder. Ønsker du personlig vejledning eller behandling, kan du skrive en mail på [email protected] eller booke en undersøgelse.

Man er i Danmark klar over at nogle tale- og sprogforstyrrelser er arvelige, da man observerer at samme type af talevanskeligheder, forekommer hos flere familiemedlemmer, i de ramte familier. Desværre er status lige nu, at man accepterer at “årsagen ikke kan identificeres”  

Jeg er spændt på den dag, man undersøger, hvor mange af dem, der har et uopdaget stramt tungebånd.

Kilde: J Clin Med. Nov 2023, sundhed.dk

Udgivet i af

Aftercare efter klip af stramt tungebånd

Når man har fået klippet et stramt tungebånd, er det vigtigt at udføre aftercare for at sikre, at området heler korrekt og for at undgå, at tungebåndet vokser sammen igen. Find den gratis guide længere nede.

Hvorfor er strækøvelser nødvendige?

Jeg får ofte spørgsmålet, om strækøvelser er nødvendige efter klip af tungebånd (frenotomi). Dels fordi det kan virke overvældende at skulle udføre øvelserne, men også fordi nogle af de danske læger der udfører indgrebene, ikke får anbefalet det.

Sandheden er, at uden strækøvelser vil såret højst sandsynligt vokse sammen igen.
(Dr. Richard Baxter, Tongue Tie Center, USA)

Alle sår trækker sig sammen som en del af helingsprocessen. Får vi et åbent sår ovenpå hånden, vil vi gerne have det heler hurtigt, og lukker pænt sammen. Det vil vi helst ikke have under tungen, efter frenotomi. Her vil vi gerne skabe mere plads, have langsom sårheling og sørge for at såret lukker på den lange led, i stedet for at klappe sammen, som før det blev klippet. Derfor er det nødvendigt at guide såret til at hele på den lange led, ved hjælp af strækøvelser.

Hvordan laver man strækøvelser?

Inde i munden heler man enormt hurtigt, og vi skal derfor strække tungen, flere gange dagligt.

DOWNLOAD GRATIS GUIDE HER

Øvelser og Myofunktionel Terapi

Ud over strækøvelser er der også specifikke øvelser, der kan hjælpe med at forbedre tungefunktionen (OMFT). Disse øvelser kan omfatte:

  • Træning af tonus
  • Træning af læbernes lukkeevne
  • Finmororiske tunge-bevægelser
  • Teknik-øvelse af tungens laterale og vertikale bevægelse
  • Massage af muskelgrupper omkring munden
  • Udtale-øvelser
  • Tyg og synk
  • Puste, suge, sutte og spytte

Her i klinikken bruges tilpassede øvelser til børn 0-6 år (Minimyo). Børn over 6 år, kan som regel følge et traditionelt OMFT-program.

Aftercare sikrer at såret heler korrekt, og tungen opnår frihed. OMFT-øvelser sikrer at tungen opnår korrekt bevægelse. Begge dele er essentielt for at slippe af med de gener, der følger med et stramt tungebånd.

Ønsker du personlig vejledning? Book en tid eller send en mail til [email protected].

Udgivet i af

Er hikke et symptom på stramt tungebånd?

Hikke hos babyer er meget almindeligt – også allerede inden baby er født. De fleste mødre oplever, at deres baby hikker mindst én gang under graviditeten. Men faktisk, er der observeret en sammenhæng mellem hyppig hikke, og stramt tungebånd.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle babyer der hikker i den gravide mave, har stramt tungebånd, men der er observeret en betydelig sammenhæng, af den Amerikanske læge Dr. Baxter. (Alabama Tongue Tie clinic, 2022)

Et stramt tungebånd kan forårsage dysfunktionelle synk, som udløser hikke gennem vagus- og phrenic-nerverne. Det kan altså både ske i maven hvor baby øver sig i at synke og efter fødsel, hvor baby synker mælk, sit eget savl eller har tilbageløb af mavesyre.
Det stramme tungebånd kan også forårsage slugning af luft, hvorved hikke forværres.

Gennem opfølgning på de patienter man har klippet tungebånd på, hos den Amerikanske Dr. Baxter, har man konstateret at hikken mindskes, både i hyppighed og varrighed, efter frigørelse af tungebånd.

Vær opmærksom hvis…

Babyer der hikker ofte, både før og efter fødsel (ca. 3 gange om dagen), bør undersøges for stramt tungebånd, eller andre synkevanskeligheder. Ideelt set skulle alle babyer tjekkes ved fødslen, men mangel på viden og fokus, betyder at de fleste tungebånd overses. Vær opsøgende på undersøgelse for stramt tungebånd, hvis I oplever problemer med amning/flaske, slugning af luft, gylp eller kolik-symptomer.

Vil du have din baby tjekket for stramt tungebånd, kan du booke en tid i Klinik Minimyo (Horsens) her eller sende en mail på [email protected].

Udgivet i af

Stramt tungebånd

Stramt tungebånd er en tilstand hvor det bindevæv der forbinder tungen til bunden af munden – er kort eller stramt.

Symptomer hos babyer:

  1. Ammeudfordringer: Svært ved at få fat om brystet, uafstemt vakuum, hyppige afbrydelser, smerter hos mor, sluger luft m.m
  2. Nedsat vægtøgning: Problemer med at tage på i vægt, grundet ineffektiv amning
  3. Sutteproblemer: Besvær ved brug af sut og/eller flaske
  4. Refluks: Smertefuld tilbageløb af mavesyre, enten med eller uden gylp
  5. Spændinger i nakke, ryg, kæbe, hals, krop: Øget spænding i kroppen, der kan påvirke den motoriske udvikling eller give illusionen om en meget stærk baby
  6. Søvnproblemer: Hyppige opvågninger, svær indsovning eller kan ikke falde i søvn liggende
  7. Asymmetri: Skævt kranie, banan-form, C-form, bruger kroppen mere i den ene side, favoritside
  8. Motorisk uro: Kropslig uro, spjæt og spark

Symptomer hos børn:

  1. Udtalevanskeligheder: Problemer med at udtale bestemte lyde eller bogstaver korrekt
  2. Tyggeproblemer: Besvær med at tygge maden ordentligt på grund af begrænset tungebevægelse
  3. Mundvejrtrækning: Tendens til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen
  4. Smerter i mund eller kæbe: Kan opleve smerter eller ubehag i mund eller kæbeområdet
  5. Hovedpine: Hyppige hovedpiner, eventuelt ørepine
  6. Koncentrationsbesvær: Svært ved at opretholde opmærksomheden på grund af ubehag
  7. Sansesensitivitet: Øget følsomhed over for lyd, lys eller berøring. Kan have vanskeligt ved at ignoere følelsen af syninger i tøjet, at gå barfodet på græs eller blive aet og nusset.
  8. ADHD symptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder med at opretholde opmærksomheden.
  9. Uintegrerede primitie reflekser: Aktive relfekser, eksempelvis Moro (kropslig forskrækkelse, spjæt) som burde have været integreret som spæd
  10. Spisesensitivitet: “Kræsenhed”, småtspisende
  11. Motorisk uro: Kropslig uro, kan eventuelt være motorisk ekstremt stærk eller ekstremt bagud

Forskellige typer tungebånd

Alle mennesker har et tungebånd, men hos nogle kan det være så stramt at det påvirker tungens bevægelse. Ifølge forskning udført af Dr. Bobby Ghaheri, en førende forsker inden for stramt tungebånd, lider omkring 4-10% af befolkningen af stramt tungebånd. Tungebånd kan være enten anterior (fortil) eller posterior (bagtil).

Tungebånd kan være tynde, tykke, tydelige eller gemte inde i tungen. Tungebåndet er stramt hvis tungen ikke har fri bevægelighed, uanset hvordan det ser ud.

Behandling

Behandlingen af stramt tungebånd består af 2 led, der alle er lige vigtige, for at opnå det bedste resultat.

Frenotomi

Også kendt som “klip af tungebånd”. Dette er en kirurgisk procedure, hvor det stramme tungebånd klippes eller løsnes for at tillade mere bevægelse af tungen. Det kan udføres hos både spædbørn og ældre børn af specialiserede læger. Hos nogle med kirurgisk saks, andre bruger laser eller elektrobrænder. Selve proceduren tager få sekunder, mens det er forskelligt om barnet lægges i narkose eller blot lokalbesøves.

I Danmark udføres frenotomi af øre-næse-halslæger. I udlandet udføres indgrebet af Tungebåndsspecialister. Den førende klinik i Europa hedder Tongreim og ligger i Holland. I omtalte klinik benyttes elektrobrænder og lokalbedøvende creme. Efter indgrebet bør man instrueres i korrekt sårbehandling (Aftercare).

Mundmotorisk behandling (OMFT, Minimyo)

Både før og efter frenotomi, skal barnet undersøges i og omkring munden. Ud fra undersøgelsen laves en personlig behandlingsplan med øvelser der er designet til at forbedre tungenes bevægelighed, opbygge styrke og indlære korrekt bevægeteknik. Læs mere om behandlingen her.

Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og vurdering, hvis du mistænker, at dit barn har stramt tungebånd, så den mest passende behandlingsplan kan fastlægges. Også selvom du ikke ønsker frenotomi, kan Minimyo-behandling være gavnligt.