Udgivet i

Suttevabler

Suttevabler sidder på babys læber, og er ømme væskefyldte udposninger, som vi kender vabler. De opstår når læben gnaver ned i brystet under amning. Når læben ikke foldes ud over brystet, skabes friktion mellem læbe og bryst. På samme måde som friktion mellem sko og fod, når skoen gnaver og du får vabler. 

Dårlig sutteteknik

Suttevabler er en indikator for barnets sutteteknik, og de opstår altså kun, når teknikken ikke er optimal.

Der er et par forskellige årsager til at læberne ikke krænges ordentligt ud, men ender med at folde ned i brystet. En af de hyppigste årsager er, at barnet ikke får nok bryst i munden og ender med at “bide” sig fast med læberne, for ikke at slippe taget om brystet. 

En anden hyppig årsag er, at baby slet ikke kan krænge læben ud. Læben er altså for stram, enten grundet spændinger eller stramt læbebånd. (Den lille streng midt under læben)

Nej, suttevabler er ikke normalt

Suttevabler er ømme. Jeg bliver ked af at høre, at det stadig florerer som myte, at “suttevabler er bare noget babyer får” eller at “suttevabler er tegn på et godt vakuum”. Når baby har suttevabler, kan vi være sikre på, at baby ikke dier optimalt ved brystet. Det kan både betyde at baby får for lidt mælk, mor får smerter og mælkeproduktionen daler.

Sådan kommer vi af med dem

For at komme suttevabler til livs, skal læben krænges ordentligt ud over brystet. For nogen, er det forholdsvis let, når bare der er fokus på det. Måske skal I have hjælp af en ammevejleder til at finde de rigtige stillinger og håndgreb. 

For andre er det afgørende at finde den underliggende årsag. Et læbebånd bliver eksempelvis ikke mindre stramt med tiden, og suttevablerne vil være et vedvarende problem.

Book en tid i klinikken eller send en mail på [email protected]

Udgivet i

Stramt tungebånd og tale

Den nyeste forskning (Nov. 2023) viser en utvetydig sammenhæng mellem stramt tungebånd og besværet udtale.

1-2% af børn, lider af talevanskeligheder. Ofte, aner man ikke hvorfor.

Et symptom på stramt tungebånd, der ikke rigtig bliver anerkendt, som værende andet end “et tilfælde”. Ja sågar en “myte”, har jeg hørt en læge sige, da hans patient bad om hjælp til sit barns stramme tungebånd, grundet dårlig udtale. Men det er tid til en opdatering, for i Polen godkendte man i 2023 et forskningsprojekt, der blandt andet skal belyse om talevanskeligheder, kan have sammenhæng med stramt tungebånd. Og forskningsresultater kan vi næppe diskutere med.

Projektet bestod af en undersøgelsesgruppe på 86 patienter med ankyloglossia (stramt tungebånd), målt op mod en kontrolgruppe på 86 personer, med normalt tungebånd. Deltagerne i projektet var mellem 5 og 60 år gamle.

Alle deltagere med stramt tungebånd havde ikke fået foretaget frenotomi (klip af tungebånd), forud for undersøgelsen. Heller ingen havde været i trænings- eller behandlingsforløb.

Forskningsprojektet resulterede i at man kunne påvise udtalevanskeligheder, på især S-lyde og R-lyde, men alle bogstavlyde, der kræver et samspil mellem tunge og gane, kan være besværet. Lydene kan tværes ud i læspen, erstattes af andre bogstavlyde eller fjernes helt fra ordet.

Når bogstavlyde er svære, kan det lyde som:
“Spise” bliver til “bise”
“Rød” bliver til “ød”
“Flue” bliver til “fue”
“Lastbil” bliver til “latbil”
“Kat” bliver til “tat”
“Elastik” bliver til “eladik”
“Rutsjebane” bliver til “ruttebane”

Det er ikke forventeligt at børn kan udtale ordene rent, før de er 3+ år.

I gruppen med stramt tungebånd, fandt man også betydeligt flere med læspen, end i kontrolgruppen med normale tungebånd. Det kan komme til udtryk hos børn, som en tungespids der hviler mellem tandrækkerne.

Det noteres at jo strammere tungebånd, jo mere vanskelig udtale. Her menes hvor stramt tungespidsen, hæftes til mundbunden.

Hvad gør vi i Danmark?

I Danmark behandler man ikke stramt tungebånd med frenotomi, på baggrund af symptomer, som talevanskeligheder. Ønsker du personlig vejledning eller behandling, kan du skrive en mail på [email protected] eller booke en undersøgelse.

Man er i Danmark klar over at nogle tale- og sprogforstyrrelser er arvelige, da man observerer at samme type af talevanskeligheder, forekommer hos flere familiemedlemmer, i de ramte familier. Desværre er status lige nu, at man accepterer at “årsagen ikke kan identificeres”  

Jeg er spændt på den dag, man undersøger, hvor mange af dem, der har et uopdaget stramt tungebånd.

Kilde: J Clin Med. Nov 2023, sundhed.dk

Udgivet i

Aftercare efter klip af stramt tungebånd

Når man har fået klippet et stramt tungebånd, er det vigtigt at udføre aftercare for at sikre, at området heler korrekt og for at undgå, at tungebåndet vokser sammen igen. Find den gratis guide længere nede.

Hvorfor er strækøvelser nødvendige?

Jeg får ofte spørgsmålet, om strækøvelser er nødvendige efter klip af tungebånd (frenotomi). Dels fordi det kan virke overvældende at skulle udføre øvelserne, men også fordi nogle af de danske læger der udfører indgrebene, ikke får anbefalet det.

Sandheden er, at uden strækøvelser vil såret højst sandsynligt vokse sammen igen.
(Dr. Richard Baxter, Tongue Tie Center, USA)

Alle sår trækker sig sammen som en del af helingsprocessen. Får vi et åbent sår ovenpå hånden, vil vi gerne have det heler hurtigt, og lukker pænt sammen. Det vil vi helst ikke have under tungen, efter frenotomi. Her vil vi gerne skabe mere plads, have langsom sårheling og sørge for at såret lukker på den lange led, i stedet for at klappe sammen, som før det blev klippet. Derfor er det nødvendigt at guide såret til at hele på den lange led, ved hjælp af strækøvelser.

Hvordan laver man strækøvelser?

Inde i munden heler man enormt hurtigt, og vi skal derfor strække tungen, flere gange dagligt.

DOWNLOAD GRATIS GUIDE HER

Øvelser og Myofunktionel Terapi

Ud over strækøvelser er der også specifikke øvelser, der kan hjælpe med at forbedre tungefunktionen (OMFT). Disse øvelser kan omfatte:

  • Træning af tonus
  • Træning af læbernes lukkeevne
  • Finmororiske tunge-bevægelser
  • Teknik-øvelse af tungens laterale og vertikale bevægelse
  • Massage af muskelgrupper omkring munden
  • Udtale-øvelser
  • Tyg og synk
  • Puste, suge, sutte og spytte

Her i klinikken bruges tilpassede øvelser til børn 0-6 år (Minimyo). Børn over 6 år, kan som regel følge et traditionelt OMFT-program.

Aftercare sikrer at såret heler korrekt, og tungen opnår frihed. OMFT-øvelser sikrer at tungen opnår korrekt bevægelse. Begge dele er essentielt for at slippe af med de gener, der følger med et stramt tungebånd.

Ønsker du personlig vejledning? Book en tid eller send en mail til [email protected].

Udgivet i

Er hikke et symptom på stramt tungebånd?

Hikke hos babyer er meget almindeligt – også allerede inden baby er født. De fleste mødre oplever, at deres baby hikker mindst én gang under graviditeten. Men faktisk, er der observeret en sammenhæng mellem hyppig hikke, og stramt tungebånd.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle babyer der hikker i den gravide mave, har stramt tungebånd, men der er observeret en betydelig sammenhæng, af den Amerikanske læge Dr. Baxter. (Alabama Tongue Tie clinic, 2022)

Et stramt tungebånd kan forårsage dysfunktionelle synk, som udløser hikke gennem vagus- og phrenic-nerverne. Det kan altså både ske i maven hvor baby øver sig i at synke og efter fødsel, hvor baby synker mælk, sit eget savl eller har tilbageløb af mavesyre.
Det stramme tungebånd kan også forårsage slugning af luft, hvorved hikke forværres.

Gennem opfølgning på de patienter man har klippet tungebånd på, hos den Amerikanske Dr. Baxter, har man konstateret at hikken mindskes, både i hyppighed og varrighed, efter frigørelse af tungebånd.

Vær opmærksom hvis…

Babyer der hikker ofte, både før og efter fødsel (ca. 3 gange om dagen), bør undersøges for stramt tungebånd, eller andre synkevanskeligheder. Ideelt set skulle alle babyer tjekkes ved fødslen, men mangel på viden og fokus, betyder at de fleste tungebånd overses. Vær opsøgende på undersøgelse for stramt tungebånd, hvis I oplever problemer med amning/flaske, slugning af luft, gylp eller kolik-symptomer.

Vil du have din baby tjekket for stramt tungebånd, kan du booke en tid i Klinik Minimyo (Horsens) her eller sende en mail på [email protected].

Udgivet i

Stramt tungebånd

Stramt tungebånd er en tilstand hvor det bindevæv der forbinder tungen til bunden af munden – er kort eller stramt.

Symptomer hos babyer:

  1. Ammeudfordringer: Svært ved at få fat om brystet, uafstemt vakuum, hyppige afbrydelser, smerter hos mor, sluger luft m.m
  2. Nedsat vægtøgning: Problemer med at tage på i vægt, grundet ineffektiv amning
  3. Sutteproblemer: Besvær ved brug af sut og/eller flaske
  4. Refluks: Smertefuld tilbageløb af mavesyre, enten med eller uden gylp
  5. Spændinger i nakke, ryg, kæbe, hals, krop: Øget spænding i kroppen, der kan påvirke den motoriske udvikling eller give illusionen om en meget stærk baby
  6. Søvnproblemer: Hyppige opvågninger, svær indsovning eller kan ikke falde i søvn liggende
  7. Asymmetri: Skævt kranie, banan-form, C-form, bruger kroppen mere i den ene side, favoritside
  8. Motorisk uro: Kropslig uro, spjæt og spark

Symptomer hos børn:

  1. Udtalevanskeligheder: Problemer med at udtale bestemte lyde eller bogstaver korrekt
  2. Tyggeproblemer: Besvær med at tygge maden ordentligt på grund af begrænset tungebevægelse
  3. Mundvejrtrækning: Tendens til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen
  4. Smerter i mund eller kæbe: Kan opleve smerter eller ubehag i mund eller kæbeområdet
  5. Hovedpine: Hyppige hovedpiner, eventuelt ørepine
  6. Koncentrationsbesvær: Svært ved at opretholde opmærksomheden på grund af ubehag
  7. Sansesensitivitet: Øget følsomhed over for lyd, lys eller berøring. Kan have vanskeligt ved at ignoere følelsen af syninger i tøjet, at gå barfodet på græs eller blive aet og nusset.
  8. ADHD symptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder med at opretholde opmærksomheden.
  9. Uintegrerede primitie reflekser: Aktive relfekser, eksempelvis Moro (kropslig forskrækkelse, spjæt) som burde have været integreret som spæd
  10. Spisesensitivitet: “Kræsenhed”, småtspisende
  11. Motorisk uro: Kropslig uro, kan eventuelt være motorisk ekstremt stærk eller ekstremt bagud

Forskellige typer tungebånd

Alle mennesker har et tungebånd, men hos nogle kan det være så stramt at det påvirker tungens bevægelse. Ifølge forskning udført af Dr. Bobby Ghaheri, en førende forsker inden for stramt tungebånd, lider omkring 4-10% af befolkningen af stramt tungebånd. Tungebånd kan være enten anterior (fortil) eller posterior (bagtil).

Tungebånd kan være tynde, tykke, tydelige eller gemte inde i tungen. Tungebåndet er stramt hvis tungen ikke har fri bevægelighed, uanset hvordan det ser ud.

Behandling

Behandlingen af stramt tungebånd består af 2 led, der alle er lige vigtige, for at opnå det bedste resultat.

Frenotomi

Også kendt som “klip af tungebånd”. Dette er en kirurgisk procedure, hvor det stramme tungebånd klippes eller løsnes for at tillade mere bevægelse af tungen. Det kan udføres hos både spædbørn og ældre børn af specialiserede læger. Hos nogle med kirurgisk saks, andre bruger laser eller elektrobrænder. Selve proceduren tager få sekunder, mens det er forskelligt om barnet lægges i narkose eller blot lokalbesøves.

I Danmark udføres frenotomi af øre-næse-halslæger. I udlandet udføres indgrebet af Tungebåndsspecialister. Den førende klinik i Europa hedder Tongreim og ligger i Holland. I omtalte klinik benyttes elektrobrænder og lokalbedøvende creme. Efter indgrebet bør man instrueres i korrekt sårbehandling (Aftercare).

Mundmotorisk behandling (OMFT, Minimyo)

Både før og efter frenotomi, skal barnet undersøges i og omkring munden. Ud fra undersøgelsen laves en personlig behandlingsplan med øvelser der er designet til at forbedre tungenes bevægelighed, opbygge styrke og indlære korrekt bevægeteknik. Læs mere om behandlingen her.

Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og vurdering, hvis du mistænker, at dit barn har stramt tungebånd, så den mest passende behandlingsplan kan fastlægges. Også selvom du ikke ønsker frenotomi, kan Minimyo-behandling være gavnligt.