Når et barn bliver født, er amning muligt, fordi munden styres af reflekser. De sørger for, at barnet kan finde brystet, få fat og beskytte luftvejene, længe før det selv kan styre bevægelserne.
Disse reflekser er afgørende i starten, men de skal gradvist integreres, så barnet kan udvikle evnerne til bevidst og aktivt at bruge munden.
5 reflekser med betydning for amning
Søgerefleksen
Hvornår: Aktiv fra fødslen og integreres omkring 3 måneder.
Når barnets kind eller mundvig berøres, drejer hovedet sig og munden åbnes. Refleksen hjælper barnet med at finde brystet. Refleksen er aktiv indtil barnet selv kan søge brystet målrettet.
Sutterefleksen
Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.
Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at spise i søvne.
Breast crawl refleks
Hvornår: Aktiv lige efter fødslen og de kommende dage/uger.
Denne refleks gør, at barnet instinktivt kan bevæge sig mod brystet, når det ligger hud-mod-hud. Den understøtter den tidlige ammeetablering. Hvis barnet placeres på morens mave, vil benene skubbe fra og hovedet søge efter brystet.
Tongue thrust (Tungestød)
Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.
Hos nyfødte hjælper refleksen med at få placeret brystet korrekt i munden. Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe sig frem over gummerne og tage imod brystet.
Babkin
Hvornår: Aktiv fra fødsel og cirka 3 måneder frem.
Babkin-refleksen aktiveres ved stimuli i barnets håndflader, og får munden til at åbne sig og sutte mere aktivt. Barnet vil ofte finde brystet med hånden og på den måde både stimulere brystet nedløb, og samtidig aktivere sin babkin-refleks.
Når reflekserne er svage
Uden reflekser ville amning ganske enkelt ikke kunne fungere i den første tid. Hvis en refleks er svag eller svær at fremkalde, kan barnet få svært ved at bruge den funktion, refleksen skal understøtte. Det kan vise sig ved, at:
- Barnet ikke søger brystvorten og gaber efter den
- Suttebevægelsen er svag eller uorganiseret
- Barnet har svært ved at komme dybt på bryster og holde stabilt vakuum
- Det nyfødte barn virker uoplagt eller uinteresseret i amning
En svag refleks kan have flere årsager. Det kan handle om spændinger i kroppen, nakken eller munden, nedsat bevægelighed i tungen, overbelastet nervesystem eller et svært fødselsforløb, hvor barnet ikke har brugt sine reflekser frit fra start – eksempelvis grundet kejsersnit eller adskillelse fra mor efter fødsel.
Barnet må kompensere
Når reflekserne ikke giver barnet den støtte, de er tænkt til, må barnet kompensere. Det betyder, at det forsøger at sutte, synke og spise på andre måder, for at overleve. Ofte er konsekvensen at amningen er mindre effektiv og både mor og barn oplever større belastning.
Det kan være så hårdt for barnet at spise uden reflekserne, at det ikke opnår tilstrækkelig vægtøgning og må suppleres med mælk ved siden af.
Derfor er det vigtigt at forstå hvordan reflekserne skal fungere, og være nysgerrig på, hvorfor de nogle gange ikke gør det.
