Udgivet i

Babys reflekser til amning

Når et barn bliver født, er amning muligt, fordi munden styres af reflekser. De sørger for, at barnet kan finde brystet, få fat og beskytte luftvejene, længe før det selv kan styre bevægelserne.

Disse reflekser er afgørende i starten, men de skal gradvist integreres, så barnet kan udvikle evnerne til bevidst og aktivt at bruge munden. 

5 reflekser med betydning for amning

Søgerefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen og integreres omkring 3 måneder. 

Når barnets kind eller mundvig berøres, drejer hovedet sig og munden åbnes. Refleksen hjælper barnet med at finde brystet. Refleksen er aktiv indtil barnet selv kan søge brystet målrettet. 

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at spise i søvne.

Breast crawl refleks

Hvornår: Aktiv lige efter fødslen og de kommende dage/uger. 

Denne refleks gør, at barnet instinktivt kan bevæge sig mod brystet, når det ligger hud-mod-hud. Den understøtter den tidlige ammeetablering. Hvis barnet placeres på morens mave, vil benene skubbe fra og hovedet søge efter brystet.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Hos nyfødte hjælper refleksen med at få placeret brystet korrekt i munden. Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe sig frem over gummerne og tage imod brystet. 

Babkin

Hvornår: Aktiv fra fødsel og cirka 3 måneder frem. 

Babkin-refleksen aktiveres ved stimuli i barnets håndflader, og får munden til at åbne sig og sutte mere aktivt. Barnet vil ofte finde brystet med hånden og på den måde både stimulere brystet nedløb, og samtidig aktivere sin babkin-refleks.

Når reflekserne er svage

Uden reflekser ville amning ganske enkelt ikke kunne fungere i den første tid. Hvis en refleks er svag eller svær at fremkalde, kan barnet få svært ved at bruge den funktion, refleksen skal understøtte. Det kan vise sig ved, at:

  • Barnet ikke søger brystvorten og gaber efter den
  • Suttebevægelsen er svag eller uorganiseret
  • Barnet har svært ved at komme dybt på bryster og holde stabilt vakuum
  • Det nyfødte barn virker uoplagt eller uinteresseret i amning 

En svag refleks kan have flere årsager. Det kan handle om spændinger i kroppen, nakken eller munden, nedsat bevægelighed i tungen, overbelastet nervesystem eller et svært fødselsforløb, hvor barnet ikke har brugt sine reflekser frit fra start – eksempelvis grundet kejsersnit eller adskillelse fra mor efter fødsel.  

Barnet må kompensere

Når reflekserne ikke giver barnet den støtte, de er tænkt til, må barnet kompensere. Det betyder, at det forsøger at sutte, synke og spise på andre måder, for at overleve. Ofte er konsekvensen at amningen er mindre effektiv og både mor og barn oplever større belastning.
Det kan være så hårdt for barnet at spise uden reflekserne, at det ikke opnår tilstrækkelig vægtøgning og må suppleres med mælk ved siden af.

Derfor er det vigtigt at forstå hvordan reflekserne skal fungere, og være nysgerrig på, hvorfor de nogle gange ikke gør det. 

Udgivet i

Mundens reflekser til spisning

Når et barn bliver født, er munden styret af reflekser. Det er automatiske bevægelser, som hjælper barnet med at overleve, før det har lært at styre munden bevidst. 

De orale reflekser har stor betydning for synkning, beskyttelse af luftvejene og erfaringer med mad

Men de er midlertidige. 

I takt med barnets udvikling skal reflekserne gradvist integreres, så mere viljestyrede bevægelser kan tage over. Denne overgang er helt central, når barnet skal i gang med fast føde. 

Hvorfor skal reflekser integreres?

Når en refleks integreres, betyder det ikke, at den forsvinder. Den træder i baggrunden og giver plads til, at barnet selv kan styre bevægelserne

Så længe de tidlige orale reflekser er aktive, arbejder munden automatisk. Det er hensigtsmæssigt i starten, men senere har barnet brug for selv at kunne:

  • Holde maden i munden
  • Flytte den fra kind til kind
  • Tygge og synke i eget tempo
  • Bearbejde og handle på sanseindtryk i munden

Hvis reflekserne ikke falder til ro, kan de komme til at modarbejde madopstart, selvom barnet aldersmæssigt virker klar.

4 orale reflekser med betydning for spisning

Sutterefleksen

Hvornår: Er allerede aktiv i graviditeten. Den integreres typisk, når barnet er omkring 3 måneder.

Når noget placeres bagerst i munden, løfter tungen sig og bevæger sig i et bølgende frem-og-tilbage-mønster. Refleksen gør det muligt for barnet at få mælk, før det selv kan styre suttebevægelsen. 

I takt med udviklingen skal barnet gradvist overtage suttebevægelsen selv. Forbliver refleksen aktiv, vil barnet have tendens til at sutte på maden, i stedet for at arbejde rundt i munden og tygge på den. 

Brækrefleksen

Hvornår: Til stede fra fødslen. Den integreres ikke, men ændrer placering.

Refleksen beskytter barnet mod at synke noget, der er for stort. Hos en nyfødt sidder refleksen langt fremme i munden som en vigtig sikkerhed. Med alderen rykker den længere tilbage på tungen.  

Hvis tungens bevægelighed er nedsat, eller hvis munden er meget sansesensitiv, kan brækrefleksen blive ved med at ligge langt fremme.  

Det kan gøre madopstart svær, fordi barnet reagerer kraftigt og gagger, allerede når maden bevæger sig lidt bagud i munden.

Tongue thrust (Tungestød)

Hvornår: Aktiv fra fødslen og frem til cirka 6 måneder.

Når noget rører barnets læber eller forrest i munden, vil tungen automatisk skubbe det frem og ud over gummerne. Refleksen beskytter barnet mod at synke fast føde, før det er klar. (Medmindre det mades med ske af en forælder – så kan refleksen ikke altid forhindre maden i at synkes.)

Når barnet bliver klar til fast føde, integreres tongue thrust refleksen, så tungen kan begynde at bevæge sig op, bagud og fra side til side. Hvis tongue thrust forbliver aktiv, kan barnet have svært ved at holde maden i munden og vil ofte skubbe den ud i stedet for at tygge.

Biderefleksen

Hvornår: Aktiv fra fødslen. Integreres typisk omkring 6-9 måneder.

Biderefleksen udløses, når noget berører barnets gummer. Kæben lukker sammen som en beskyttende reaktion. Hos spædbørn hjælper refleksen med at stabilisere munden under amning. 

Når barnet bliver ældre, skal refleksen aftage, så kæben kan åbne og lukke mere bevidst. Hvis refleksen forbliver aktiv, kan det være svært for barnet at tygge varieret og slippe maden igen, når det er nødvendigt.

Hvad sker der, hvis reflekser ikke integreres?

Reflekser integreres gennem gentagne bevægelser og erfaring. Jo mere barnet får mulighed for at øve sig, jo mere kan det overtage de funktioner, som reflekserne har understøttet. 

Hvis en eller flere orale reflekser forbliver aktive længere end forventet, kan det blandt andet vise sig som: 

  • Svært ved madopstart
  • Hyppig gagging på mad eller bestik
  • Besvær ved at flytte mad rundt i munden 
  • Kompenserende tyggeteknik
  • Vedvarende savl 
  • Manglende lyst til fast føde
  • Kræsenhed