Udgivet i

Fjern madpresset hos børn fra 1 år og op

Børn, der oplever mad som et pres, kan med tiden begynde at afvise mad, blive kræsne eller udvikle et anstrengt forhold til måltider. Det påvirker ikke kun barnet, men hele familien.

Madpres handler sjældent om, at forældre presser barnet bevidst eller gør noget forkert. Ofte handler det om barnets oplevelse. Maden er uoverskuelig og krævende, måltidet er ikke rart og barnet siger fra. 

Heldigvis kan man arbejde med at vende stemningen og skabe mere madmod, hvor barnet føler sig trygt, nysgerrigt og i kontrol.

6 råd, der fjerner madpresset for børn

1. Spis med barnet

Børn spejler sig i de voksne omkring dem. Når du sætter dig og spiser din egen mad, viser du, at måltidet er trygt og udramatisk. 

Ofte opstår nysgerrigheden helt af sig selv, når barnet ser andre spise. 

2. Tal mindre om maden 

For mange ord, opfordringer og spørgsmål kan i sig selv skabe pres. Undgå at fokusere på maden, og kommentere på hvad barnet spiser, eller ikke spiser. 

De fleste børn kan godt klare at blive spurgt en enkelt gang: “Har du lyst til at smage?”. Siger barnet nej, er det en god idé at respektere det.  

3. Plus 3 skåle

Stil tre skåle med forskellig mad på bordet sammen med jeres ret. Mindst to af skålene skal indeholde noget, dit barn allerede kan lide – såkaldte safe foods. Det kan være pasta, ris, tomater, banan eller andet, der føles trygt. 

Maden behøver ikke nødvendigvis passe sammen med den ret, I skal have at spise. Det vigtigste er at barnet kan se, at der er noget på bordet, det kender.  

4. Barnet kan selv 

Selvom det sviner lidt, er det en rigtig god idé, at barnet tager maden fra skålene over på sin egen tallerken. Når barnet selv får lov at vælge, røre og tage, øges trygheden og følelsen af kontrol. 

Allerede omkring 10-månedersalderen kan mange børn, med lidt hjælp, begynde at udpege skålene og tage maden selv. Jo tidligere de får lov, jo mere naturligt føles det.  

5. Spis, mens barnet er frisk

Træthed spiller en stor rolle for appetit og overskud. Hvis dit barn er meget træt, bliver maden hurtigt en for stor opgave. 

Prøv så vidt muligt at placere måltiderne på tidspunkter, hvor barnet stadig har lidt energi tilbage. For mindre børn kan det handle om at spise i god tid inden lur, og for større børn er det vigtigt at aftensmaden ikke ligger for tæt på sengetid. 

6. Gentagelse

Små børn har brug for gentagelser. Omkring 2-årsalderen skal børn præsenteres for nye fødevarer 10-15 gange, før de kan mærke, om de kan lide dem. 

At barnet ikke vil smage i dag, betyder ikke at de aldrig vil. Gentagelse uden pres er ofte det, der langsomt opbygger tryghed. 

Madmod

Madmod handler om, at barnet tør være i kontakt med maden og prøve nyt. Måske kan barnet stadig ikke lide maden – og det er helt okay. Det vigtigste er, at oplevelsen er tryg, og at barnet føler sig i kontrol.

Du skaber rammerne. Du bestemmer, hvornår der skal spises, og hvad der bliver serveret. Barnet bestemmer selv, hvad det vil spise, hvor meget det vil spise, eller om det vil spise. 

Når maden igen bliver et trygt sted, opstår madmod ofte helt af sig selv.

Udgivet i

Hvornår er baby klar til fast føde?

Overgangen fra mælk til fast føde er en stor milepæl – og for mange forældre også forbundet med usikkerhed. For hvornår er baby egentlig klar? Og hvordan ved man, hvor hurtigt man skal gå frem?

Der findes ikke ét tidspunkt, der passer til alle børn. Klarhed til fast føde handler ikke (kun) om alder, men om barnets samlede udvikling. Herunder kropskontrol, sanser, mundmotorik og fordøjelse. 

Alder er en rettesnor

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at fast føde introduceres omkring 6-måneders alderen. For mange børn passer det fint. For andre har kroppen brug for lidt mere tid, og det er også helt normalt. 

Det er vigtigt at huske, at børn under 12 måneder fortsat får størstedelen af deres næring fra mælk. I starten handler fast føde i høj grad om læring og erfaring, ikke om at blive mæt.

Tegn på at baby er klar til fast føde

I stedet for kun at kigge på kalenderen, kan det være hjælpsomt at se på barnets færdigheder og signaler. 

Typiske tegn på klarhed er, at baby:
– Kan sidde oprejst med minimalt støtte
– Har stabil hovedkontrol
– Viser interesse for mad 
– Kan tage fat om ting og føre dem til munden
– Er begyndt at gumle på hænder og legetøj

Disse tegn fortæller, at kroppen er i gang med at koordinere bevægelse, sanser og stabilitet. De vigtigste elementer i madopstart. 

Mundmotorik spiller en central rolle

At spise fast føde kræver mere end lyst og nysgerrighed. Tunge, læber, kinder og kæbe skal arbejde sammen i en koordineret bevægelse, samtidig med at munden skal håndtere nye smage, teksturer og bevægelser.

Hvis mundmotorikken endnu ikke er helt klar, kan det vise sig som:
– Gentagen gagging
– Svært ved at flytte maden rundt i munden
– Mad der pakkes i kinderne
– Uro, ubehag og modstand ved måltider

Det betyder som regel ikke, at barnet ikke må spise, men at tempoet skal tilpasses.

Gagging

Gagging er en naturlig del af madopstart og ikke det samme som at få maden galt i halsen. Det er kroppens måde at lære, hvor maden befinder sig i munden, og bekræfte sig selv i at det kan kontrolleres. 

Hos nogle børn er gagging dog meget udtalt eller opstår også i andre situationer, f.eks. ved brug af sut, legetøj eller berøring i munden. Her kan det være tegn på et øget behov for kontrol, som kompensation, fordi mundens bevægelser er ukoordinerede eller fastlåste af spændinger, stramt tungebånd eller lign.

Klarhed handler også om tryghed

Selvom et barn opfylder mange af de fysiske tegn på klarhed, spiller tryghed en afgørende rolle. Stemningen omkring måltidet, tempoet og forældrenes ro har stor betydning for, hvordan barnet oplever maden. 

Barnet skal ikke spise fast føde under pres. Når barnet føler sig trygt, lærer kroppen hurtigere, og oplevelsen bliver bedre for både barn og forældre.

Når det går lidt for stærkt

Nogle gange er udfordringen ikke, at barnet ikke var klar, men at tempoet bliver for højt. Kroppen kan godt have brug for pauser undervejs i madopstarten. 

Tegn på, at det kan være en god idé at skrue ned for mængderne eller holde en pause, kan være at barnet:
– Virker utrygt ved maden
– Mister interessen eller afviser måltidet
– Vender hovedet væk eller lukker munden
– Ikke selv fører maden til munden
– Bliver hurtigt overstimuleret eller frustreret

Også fordøjelsen kan reagere, hvis introduktionen går lidt for hurtigt. Det kan både vise sig som forstoppelse, uro i maven eller mavepine. Her kan det være nærliggende at fokusere på hvilke madvarer barnet får, men ofte handler det mere om mængden og tempoet. Giv maven tid og ro til at følge med den nye belastning.

Når du bliver i tvivl

Alle børn udvikler sig forskelligt. Nogle kaster sig hurtigt ud i maden, andre tager små skridt over længere tid. Sidstnævnte kan faktisk være en fordel, så krop, sanser og fordøjelse, kan nå at følge med. 

Oplever I vedvarende udfordringer, kan det give mening at kigge på mundmotorikken.