Sutteforvirring eller flaskepræference, er når baby har svært ved at veksle mellem amning og flaskemadning. For nogle sker det efter første flaske, hos andre er det en gradvis overgang. For andre sker det slet ikke.
Sutteforvirring kan se sådan ud, og sker efter baby har fået 1 eller flere flasker:
- Baby får svært ved at danne vakuum om brystet
- Baby bliver sur på brystet, slipper det og afviser det
- Baby drejer hovedet fra side til side men tager ikke dybt fast om brystvorten
- Baby begynder at klikke ved brystet og sluger mere og mere luft
- Baby spiser kun nedløbet ved brystet, og skriger herefter indtil der suppleres i flaske
- Baby er frustreret og ked af det undervejs i amningen men falder til ro med flasken i munden
Vær opmærksom på, det også kan ske med ammebrik.
Først det lidt tunge anatomi…
For at forstå hvorfor sutteforvirringen opstår, skal vi kigge på, hvilke muskler der egentlig bliver brugt til at die ved brystet.
Buccinatormusklen står for at komprimere kinderne, så de danner et tæt kammer, omkring brystet. Babyer har ofte tykke fedtpuder i kinderne, der bidrager til tungens stabilitet under malkning af brystet.
Selve læberne skal ligge afslappet uden på brystet. Rundt om læberne er en kompleks cirkulær muskel, kaldet Orbicularis Oris. Den sørger for at læberne slutter tæt, uden at trække luft ind under sutning.
Fra kanten af underlæben, ned over hagen, sidder Mentalismusklen. Den løfter og stikker læben frem, så munden guides rigtigt på brystet. Mentalismusklen er meget aktiv under amning, og bidrager til stimulerende massage af brystet, så mælken kan arbejdes ud.
Massetermusklen sidder på ydersiden af kæben og Medial Pterygoid på indersiden. De skal arbejde sammen, for henholdsvis at sænke og hæve underkæben, hver gang der suttes.
Tunge og kæbe er forbundet gennem flere små muskler, der hæfter på hyoid – også kaldet tungebenet. Hos voksne er hyoid én knogle – den eneste knogle i kroppen, der ikke har kontakt til andre knogler, men kun er holdt på plads af muskler. Hos babyer er hyoid en tredelt knoglestruktur.
Disse muskler, der forbinder kæbe, tunge og tungeben, er vigtige når baby skal malke brystet. Især Mylohyoid og Digastricusmusklen. Begge musklerne aktiveres når tungen skal lave den bølgende bevægelse mod brystvorten.
Ganen består af to dele. Den forreste del af ganen er hård, og ikke bevægelig. Den bagerste og bløde del af ganen hedder Velum. Velum er som en slynge af muskelvæv, der kan hæves og sænkes. Den bløde del af ganen har en stor rolle i at malke brystet. Velum har tæt kontakt med brystet, så tungen kan massere mælken ud, ved at bølge på undersiden af brystvorten, op mod ganen.
Og her opstår sutteforvirringen
Der er forskel på hvordan man SUTTER på brystet, og SUGER på flasken.
Engang troede man at teknikken ændrede sig helt automatisk fra sutning til sugning, omkring 3-måneders alderen. Under et Japansk forsøg i 1997 (wayama & Eishima), observerede man denne ændring i teknikken, og man anslog at det var aldersbestemt, og alle børn gik igennem denne ændring ved cirka samme alder.
Der er sidenhen lavet en grundigere analyse af tungebevæglser og udviklingen af dem, ved henholdsvis flaskemadning og amning (Genna et al., 2021), hvor man kan konkludere at ændringen i teknikken, skyldes introduktion af flaske. Der er nemlig kæmpe forskel på det organiske bryst og den statiske kunstige flaskesut. I dag ved man at ændringen i teknik ikke er aldersbestemt, men er en forvirring mellem flaske og bryst – altså sutteforvirring.
Faktisk er det fuldstændig ligemeget om barnet 1 dag, 3 uger, eller 5 måneder. Eksponeringen for flaske, ammebrik og i nogle tilfælde sut, skaber en forvirring, der kan ændre den måde barnet dier på.
Man har lavet flere undersøgelser med ultralydsscanning, for at se hvornår og hvordan teknikken ændrer sig, og man kan se at helt op til 4 årige børn, stadig sutter korrekt, hvis de ikke har været eksponeret for flaske eller ammebrik.
Gennem EMG-studier kan man se at muskelaktiveringen er forskellig mellem amning og flaskemadning. På flasken er der mindre brug af den ellers meget aktive mentalismuskel, og ikke samme behov for masseter-musklen, for at hæve og sænke kæben.
På flasken er der i stedet en større aktivering af Buccinator og Orbicularis Oris, som danner et sug, der hiver mælken ud, i stedet for at massere den ud.
Sutteforvirringen opstår i det at babyer ikke veksler frem og tilbage mellem de to former for at die, men vil foretrække at suge som på flasken fordi det kræver mindre muskelaktivering. Når baby så forsøger at suge på brystet, kommer der pludselig ikke så meget mælk ud. Nu er man fanget i en ond spiral.
Jo tidligere baby bliver eksponeret for flaske, jo større risiko for sutteforvirring. Når barnet har en grundigt indlært teknik, kan man “uden” risiko, give barnet en flaske. Der er ikke lavet forskning på hvornår det tidligst kan ske, men umiddelbart ikke før barnet er startet på fast føde.
Supporting sucking skills in infants, Cathrine Watson Genna, fourth edition 2023
Arvedson, 2006 – Batista et al., 2018 – Batista et al., 2019 – Cichero, 2007 – Elad et al., 2014 – Geddes, Kent, et al., 2008 – Gomes et al., 2006 – Hernandez & Bianchini, 2019 – Hiiemae & Palmer, 2003 – Inoue et al., 1995 – Iskander & Sanders, 2003 – Korfage et al., 2005 – Martinelli et al., 2016 – Mills et al., 2020 – Mills et al., 2021 – Miller & Kang, 2007 – Moral et al., 2010 – Nyqvist, 2001 – Ramsay & Hartmann, 2005 – Ratnovsky et al., 2012 – Stal et al., 2003 – Takemoto, 2001 – Tamura et al., 1998 – Touré & Vacher, 2006 – wayama & Eishima, 1997
