Se tips til det kræsne barn nederst.
Tro det eller ej, børn er faktisk ikke født kræsne. Fra naturens side er børn nysgerrige på mad og kan lide det meste. Kræsenhed er enten et symptom på at barnet er begrænset i at bearbejde maden, eller noget der er tillært gennem begrænset eksponering for varieret mad.
Den typiske forståelse af et kræsent barn
- Spiser kun få kendte madvarer
- Afviser at smage på maden
- Spiser kun mad i én tekstur, f.eks. kun ting der knaser
Børns naturlige udvikling og interesse for mad
Børn er fra naturens side nysgerrige på mad. De første år af livet er præget af en intens udforskning, hvor børn lærer om verden gennem sine sanser, inklusiv smagssansen. Babyer lærer i det hele taget utrolig meget, ved at putte ting i munden.
Denne nysgerrighed driver dem til at smage og udforske forskellige fødevarer. Fra seks måneders alderen begynder de fleste børn at vise interesse for mad og vil gerne smage på alt, de andre om bordet spiser.
Jo ældre og mere bevidst barnet bliver, jo mere genkendelighed kræver det, at føle sig tryg til at spise en ny madvare. Det er ikke unormalt, at barnet skal præsenteres for en ny grøntsag 8-12 gange, før de tør smage på den. Herefter kan det tage lige så lang tid at vænne sig til smag og konsistens.
Kræsenhed sidder ikke i smagsløgene
Smagsløg begynder at udvikle sig allerede i livmoderen. Ved fødslen har spædbørn flere smagsløg end voksne, som gør dem mere følsomme over for smagsindtryk.
Smagsløgene reagerer på fem grundlæggende smage: sød, sur, salt, bitter og umami. Selvom smagsløg varierer fra person til person, er ingen født med smagsløg, der ikke kan lide størstedelen af mad. Babyer er dog født med en præference for sødme.
Eksponering for en bred vifte af smage, især tidligt i livet, kan hjælpe med at udvikle en bredere smagspalet. Når baby starter på fast føde, omkring 6 måneder, kan det være fristende at starte med søde madvarer som frugtmos. Ønsker man at hjælpe baby godt fra start kan man vinde lidt, ved at starte i grøntsagerne. Her finder vi både bitterhed og syre, samt et væld af teksturer.
Men hvorfor er mit barn så kræsen?
Selvom børn ikke er født kræsne, kan der være flere faktorer, der påvirker deres spisevaner og madpræferencer.
Sanseintegration
Sanseintegration handler om, hvordan hjernen bearbejder og reagerer på information fra sanserne. Herunder altså også smagssansen og følesansen (som er meget sensitiv) i munden. Nogle børn kan være mere følsomme over for bestemte teksturer, lugte eller smage, hvilket kan påvirke deres lyst til at prøve nye fødevarer. Hvis et barn har svært ved at bearbejde sanseindtryk, kan det føre til, at de afviser mad, der føles eller smager anderledes end det, de er vant til.
Forældrenes indflydelse
Forældre spiller en stor rolle i deres børns spisevaner. Hvis barnet kun får serveret begrænsede typer af mad i ensartede konsistenser, kan det føre til kræsenhed. Det er vigtigt at tilbyde en varieret kost og præsentere forskellige fødevarer gentagne gange, selvom barnet først afviser dem. Genkendelighed skaber tryghed, og børn har brug for tid til at vænne sig til nye smage og teksturer.
Stramt tungebånd
Stramt tungebånd kan også spille en rolle i kræsenhed. Et stramt tungebånd kan gøre det svært for barnet at bevæge tungen frit, hvilket påvirker deres evne til at tygge og synke visse typer af mad. Når tungen er begrænset i sin bevægelse, kan de orale reflekser være så fremtrædende at barnet ender med at gagge, hoste eller skubbe maden ud af munden.
Det gælder selvfølgelig ikke kun stramt tungebånd, men generelt udfordret mundmotorik. Hvis barnet finder det svært eller hårdt at spise, kan det medføre komplet afvisning af fast føde.
Ønsker du et mad-modigt barn? Gode råd til at modvirke kræsenhed:
- Undgå helt fyldte tallerkener. Præsenter et udvalg af 3, forskellige madvarer på tallerknen, men i meget små mængder, så det er let at skille ad og overskue for barnet.
- Præsenter kun én ny ting ad gangen. Lad måltidet bestå af primært genkendelige madvarer. Det kan f.eks. være en lille skefuld pasta og to agurkestænger, som det genkendelige mad. Vil du introducere frikadelle, som den nye madvare, kan du nøjes med at lægge én skive frikadelle på tallerknen.
- Gentag, gentag og gentag. Ønsker du at introducere peberfrugt, kan du til hvert eller hvert andet frokostmåltid de næste 2 uger lægge en stang af peberfrugt på tallerknen, uanset hvilke kendte madvarer du serverer sammen med.
- Lad barnet deltage i madlavning, indkøb eller dyrkning af egne grøntsager, hvis barnet er gammelt nok. Det kan hjælpe med at afmystificere maden.
- Tving ikke barnet til at smage, men spis selv maden, foran barnet. Udtryk at du kan lide det, men uden at fortælle at barnet også skal prøve. Børn er mere tilbøjelige til at lære af vores handlinger, end af vores ord.
- Accepter at spisetid kan skabe rod og grisseri. Lad barnet mærke på maden, skubbe til den, mose den, smage og spytte ud. Hos større børn kan man selvfølgelig indføre reglen, at det kun må foregå på tallerknen.
- Hold øje med om barnet primært spiser mad af én konsistens. Vil barnet f.eks. kun have kiks, knækbrød og sprøde æbler? Introducer gradvist andre konsistenser af mad, f.eks. i form af dip til æblet eller smøreost på knækbrødet.
Det er vigtigt at differentiere mellem kræsenhed, hvor barnet er utryg ved noget mad og ubehag/besvær ved at spise. Hvis barnet er motorisk udfordret under måltider, gagger, hoster, spytter maden ud eller sidder med fingrene i munden for at flytte på maden (normalt frem til 1-1,5 år), skal det undersøges om barnet har årsag til ikke at kunne håndtere maden.
Ønsker I min hjælp?
Mit navn er Julie, og jeg undersøger dagligt babyer og børns mundmotorik. Jeg har hjulpet mange børn ud af kræsenhed, gennem sansemotoriske øvelser og mundmotorisk træning – og jeg hjælper også gerne jer. Send en mail på [email protected] eller book en tid til undersøgelse.