Udgivet i

Hvorfor baby bider under amning – og hvad du kan gøre

Når barnet bider i brystet under amning, av! Det vil ske for næsten alle ammende på et tidspunkt. For nogle sker det en kort fase, og for andre kan det gentage sig i perioder.

Det er naturligt at undre sig:

Er det fordi barnet har fået tænder? Er barnet utilfreds? Er det med vilje?

Det handler ikke (kun) om tænderne

Det er rigtigt, at nogle børn begynder at bide i forbindelse med tandfrembrud. Når gummerne er ømme, kan det føles beroligende for barnet at bide i noget – også brystet. 

Men tandfrembrud er hverken den eneste eller den hyppigste årsag. 

Mange børn bider også før der er tænder eller i perioder uden aktivt tandfrembrud. Det kan hænge sammen med, at:

  • Mundens reflekser er ved at ændre sig
  • Barnet udvikler nye måder at bruge kæbe, tunge og læber på
  • Der opstår nysgerrighed og bevidsthed omkring munden 
  • Barnet er træt eller overstimuleret

I de fleste tilfælde er bid altså en del af den naturlige mundmotoriske udvikling, hvor barnet gradvist overtager mere kontrol over sin mund.

Reflekser og bideadfærd

I de første måneder er munden i høj grad styret af reflekser, som understøtter sutning og vakuum. Efterhånden som barnet bliver større, integreres disse reflekser, og munden skal i stedet lære at koordinere mere viljestyrede bevægelser som at bide og tygge.

I den overgang kan bevægelserne være mindre præcise. Det kan resultere i bid under amning, uden at barnet har nogen intention om det.

Det er vigtigt at huske, at refleksrespons har barnet meget lidt eller ingen kontrol over. 

Derfor hjælper det ikke at skælde ud eller blive vred på barnet. Det ændrer ikke barnets udvikling, og kan i stedet skabe uro og utryghed omkring amningen.

Hvordan du kan støtte barnet

Når barnet bider, kan det gøre ondt og man kan reagere uhensigtsmæssigt. Her er nogle blide måder at håndtere det på:

  • Forbliv rolig og blid
    Det er helt okay at sige “av”, men hold dit stemmen rolig. Fjern barnet fra brystet i stedet for at skælde ud. 
  • Afbryd vakuum hurtigt
    Hav en finger klar ved mundvigen, så du hurtigt kan bryde vakuum og tage barnet fra brystet. En kort pause er ofte nok, før barnet lægges til igen.
  • Stimuler gummerne før amning
    Et køligt bidelegetøj eller noget med struktur kan berolige gummerne og mindske trangen til at bide under amning.
  • Vær opmærksom på timing og signaler

Nogle børn bider mere, når de er trætte, overstimulerede eller mister fokus. Kortere amninger, på tidspunkter med mere overskud kan gøre en stor forskel.

Når du er i tvivl

Hvis biddene er meget hyppige, meget smertefulde, eller hvis barnet samtidig har andre udfordringer med amning, kan det give mening at se på mundmotorikken som helhed. 

I langt de fleste tilfælde er bid dog en forbigående fase og ikke et tegn på, at noget er galt. Ofte er det bare et tegn på, at barnet er i gang med at lære noget nyt.

Udgivet i

Når børn savler meget

Savl kan fylde overraskende meget i hverdagen med små børn. Gennemblødte hagesmække, våde bluser, rød hud omkring munden… Og den tilbagevendende tanke, er det her normalt?

Savl er en helt naturlig del af barnets udvikling, især i de første leveår, hvor munden bruges aktivt til at udforske verden, tænderne bryder frem, og mundmotorikken gradvist modnes. 

Samtidig kan der være situationer, hvor savlen fortsætter længere end forventet, fordi munden eller vejrtrækningen ikke arbejder helt optimalt. I de tilfælde kan det give god mening at være nysgerrig på, hvad der ligger bag.

Hvorfor savler børn egentlig?

Savl (spyt) har vigtige funktioner. Det er med til at:

  • beskytte slimhinderne
  • blødgøre maden
  • gøre det lettere at tygge og synke
  • rense tænder og mund
  • fordele smag rundt i munden

Hos babyer og tumlinger er spytproduktionen naturligt høj, samtidig med at munden stadig er i gang med at udvikle koordinationen mellem sutte-, tygge-, og synkefunktioner. 

I perioder kan det derfor være svært for barnet at holde spyttet inde i munden – både fordi der produceres mere spyt, og fordi munden ofte står åben, når barnet bruger den aktivt ti at undersøge legetøj og omgivelser.

Tidspunkter hvor savl stiger helt naturligt

Der er perioder, hvor savlen kan øges uden det betyder, at noget er galt:

Når munden udvikler nye færdigheder

Mange børn savler mere i perioder, hvor munden er i gang med at lære noget nyt. Det kan være når reflekser bliver aktive eller gradvist integrerede, eller nye bevægelser øves. F.eks. omkring de 3-6 mdr. vil barnet opdage at det kan lave spytbobler og pruttelyde med munden.

Ved tandfrembrud

Tandfrembrud kan give øget savl, tyggetrang og irritation omkring munden. Tænder bryder frem med jævne mellemrum de første år og er derfor en tilbagevendende årsag til øget savl.

Ved overgangen til fast føde

Når barnet begynder på fast føde, skal munden lære meget nyt. Spytproduktionen tilpasser sig arbejdet med maden, og for nogle børn kan det betyde, at der produceres mere spyt – også på andre tidspunkter af dagen end under selve måltidet.

Den orale fase

Den orale fase er en relativt lang periode i barnets liv, som typisk starter omkring 3-månedersalderen og aftager igen omkring 1-årsalderen. I denne fase undersøger barnet verden med munden, tygger på sine hænder, bider i legetøj og bruger munden aktivt i leg. Det er derfor helt normalt at spytproduktionen er høj, og at meget af savlen løber ud af munden, mens barnet er optaget af at udforske.

Ved forkølelse eller næseirritation

Hvis næsen er tilstoppet eller irriteret, ændrer vejrtrækningen sig ofte, og barnet kan savle mere end vanligt. Det er en midlertidig tilpasning, som bør aftage igen, når næsen bliver fri.

Tidspunkter hvor man bør være nysgerrig på hvorfor barnet savler

Savl bliver ofte mest interessant, når det ikke længere føles som en fase, eller når det hænger sammen med andre tegn på udfordringer med munden eller vejrtrækningen. 

Her kan det give mening at være ekstra opmærksom:

Når barnet savler meget efter 2-3 årsalderen

Nogle børn savler længere end andre, og udvikling er individuel. Men hvis savlen er tydelig og vedvarende efter 2-3 år, kan det være relevant at kigge på mundmotorikken.

Når barnet er mundvejrtrækker

Savl og mundvejrtrækning følges ofte ad, fordi åben mund gør det sværere at holde spyttet inde. Du kan blandt andet være nysgerrig, hvis du ofte ser:

  • at barnets mund står åben under søvn
  • at læberne virker tørre
  • at barnet virker konstant tilstoppet i næsen

Du kan læse mere om mundvejrtrækning, og hvorfor du skal være opmærksom på det her.

Når barnet også har spise-udfordringer

Hvis savl ledsages af tydelige udfordringer med at tygge, synke og håndtere mad i munden eller hyppig hoste og gagging, kan det være tegn på at munden ikke forstår at arbejde med konsistenserne. Her kan det være værd at få en faglig vurdering.

Har du brug for afklaring?

Hvis du oplever, at savlen er vedvarende, og er nysgerrig på om det hænger sammen med dit barns mundmotorik, kan en mundmotorisk undersøgelse være en måde at få klarhed på. 

Du kan læse mere om undersøgelsen og finde tider her.

Udgivet i

Tandfrembrud – hvornår kommer tænderne?

De fleste børn får deres første tænder omkring 6-månedersalderen, men det kan være lige så normalt i spændet mellem 4 og 12 måneder. 

Som tommelfingerregel ser rækkefølgen ofte sådan ud:

Nederste fortænder (6-10 mdr)

Øverste fortænder (8-12 mdr)

De næste fortænder øverst (9-13 mdr)

De næste fortænder nederst (10-16 mdr)

Første kindtænder (13-19 mdr)

Hjørnetænder øverst (16-22 mdr)

Hjørnetænder nederst (17-23 mdr)

Anden række kindtænder (23-33 mdr)

Når tænderne kommer lidt hulter til bulter

Hos nogle børn følger tandfrembruddet ikke bogen. Tænderne kan komme i en anden rækkefølge, springe trin over eller komme flere på én gang. 

Det betyder som udgangspunkt ikke det store. Tandfrembrud styres både af genetik og individuel udvikling. Det vigtigste er ikke rækkefølgen, men blot at tænderne kommer frem over tid. 

Tandfrembrud er en proces

Tandfrembrud sker ikke fra den ene dag til den anden. En enkelt tand kan tage flere uger om at bryde igennem tandkødet og herefter flere uger om at vokse helt ud. 

Ligesom så meget andet i den tidlige udvikling er der forskel fra barn til barn. Nogle børn bemærker det næsten ikke, andre har brug for lidt ekstra støtte og tålmodighed under tandfrembrud.

Opdag tandfrembrud før du kan se tanden

Når tænderne er på vej, arbejder munden ekstra meget. Barnet kan mærke at tænderne er på vej, længe før vi kan se dem. 

Det kan betyde:

  • Barnet tygger mere på legetøj og hænder
  • Barnet har mindre lyst til amning og mad
  • Øget savlproduktion
  • Barnet er mere pylret og urolig
  • Røde gummer eller rød kind/kinder
  • Behov for mere kropskontakt
  • Barnet sover dårligere

Hvornår skal man være ekstra opmærksom?

Tandfrembrud kan give ubehag og feber. Det er normalt og ufarligt. 

Hvis du er i tvivl, eller dit barn virker alment påvirket, er det altid relevant at tale med sundhedsplejerske eller læge.