Alle babyer er født med en lille membran under tungen, kaldet et tungebånd. Tungebåndet bliver dannet tidligt i graviditeten, som en midterlinje for den celleudvikling der senere skal blive til en hel fungerende tunge.
Selve tungebåndet giver ikke barnet nogle problemer.
Men det gør ankyloglossia, som er betegnelsen for et tungebånd, der er for kort eller uealistisk. Altså det vi kalder stramt tungebånd. Et stramt tungebånd begrænser tungens bevægelser, som er nødvendige for blandt andet at die ved brystet.
Hvorfor bliver nogle født med stramt tungebånd?
Engang troede man at stramt tungebånd opstod som en misdannelse i første trimester under graviditeten. I de senere år, er man gået mere over til at se stramt tungebånd som en naturlig variation og ikke en misdannelse. Altså noget vi som menneskerace har udviklet os til, og nu er et naturligt træk, ligesom eksempelvis hagekløft. Man kan desuden bevise at stramt tungebånd er arveligt.
Folsyre
Man har i nyere tid mistænkt folsyre for at have en rolle i udviklingen af stramt tungebånd. Det er et område, man aktivt forsker i, og på nuværende tidspunkt er to studier blevet offentliggjort.
Det ene studie fandt hyppigere forekomst at stramme tungebånd, hos babyer hvis mor havde taget folsyre i graviditeten (Perez-Aguire et al., 2018). Det andet studie undersøgte babyer hos mødre, som havde taget folsyre FØR undfangelsen, samt regelmæssigt i graviditeten. Her var flere stramme tungebånd, end hos kontrolgruppen som ikke havde taget folsyre (Amitai et al., 2019).
Begge studier var små og man kan ikke drage nogle konklusioner med sikkerhed.
Vitamin A
A-vitamin har en rolle i udviklingen af ansigtet, og det forskes nu i, hvorvidt mangel på A-vitamin kan være årsag til en misdannelse, der resulterer i forkortet tungebånd (Tandlæge Dr. Steven Lin). Der er endnu ikke frigivet nogle studier på teorien.
Tid og forskning må vise om udviklingen af stramt tungebånd er noget vi selv spiller en rolle i og kan gøre noget for at undgå. Eller om det i virkeligheden er et spørgsmål om naturlig evolution.
Hvor normalt er stramt tungebånd?
Der findes ikke ét klart svar på, hvor mange børn der fødes med stramt tungebånd. Det skyldes blandt andet at der ikke er en grundig ensartet måde at diagnosticere stramt tungebånd på, så der er mange børn der enten overses eller er fanget i gråzoner.
I det offentlige, på tværs af lande som Englang og Brasilien, anslås det at være i spændet 3-16%, der fødes med stramt tungebånd, mens man i praksis i USA, kan se at det er op mod 25%. Nogle af frontløberne (Braxter, Alabama Tongue Tie Center) mener at vi nærmere er i spændet 20-30%.
Men vores forældre har aldrig hørt om stramt tungebånd…
Før 1960’erne blev stramt tungebånd betragtet som en almindelig årsag til ammeproblemer. Man anslog at 1 ud af 4 babyer var født med en mobilitetsbesværet tunge, og man undersøgte derfor de fleste børn kort efter fødslen, for at kunne identificere og behandle hurtigst muligt.
Amning var den eneste måde at ernære et spædbarn på, og man var derfor meget opmærksom på at håndtere ammeproblemer prompte. Nogle fortællinger lyder på, at tungebånd blev frigjort af jordemødrene med det samme efter fødsel – angiveligt med en lang og skarp lillefingernegl. I lidt senere tid, blev det frigjort med skalpel eller kirurgisk saks. Efter proceduren har man ikke foretaget sig yderligere eller nødvendigvis snakket med moren om indgrebet.
Gennem 1960’erne havde modermælkserstatning sit indtog på det danske marked. Det blev moderne med den nye måde at give sit barn mælk på. Både for den almene familie, så mor kunne lægge sin energi på huslige pligter og sidenhen arbejdsmarkedet. Men især for familier med spædbørn, der ikke kunne die tilstrækkeligt ved brystet. Når problemer opstod ved brystet, hvad end det var smertefulde amninger, manglende vægtøgning eller genstridig brystbetændelse, kunne man let skifte over til modermælkserstatning på flaske. Nu begyndte de stramme tungebånd at blive overset og glemt, for der var ikke et behov for at søge årsagen til den besværlige amning.
Når dine forældre eller bedsteforældre aldrig har hørt om stramt tungebånd, er det ikke fordi det er nymoderne opspind. Det fandtes også da de var små, og lang tid før det. Omstændighederne har bare været anderledes, end de er i dag.
Why tongue tie matters, Sarah Oakly 2021 – Geddes et al., 2008 – Mills et al., 2019 – Hazelbaker, 2010 – Perez-Aguire et al., 2018 – Amitai et al., 2019 – Ingram et al., 2015 – Hogan et al., 2005 – Haham, 2014 – Todd & Hogan, 2015 – Maya-Enero et al., 2020 – Unicef.org.uk/babyfriendly/support-for-parents/tongue-tie 30/3 2020