FAQ

Her finder du svar på de ofte stillede spørgsmål omkring behandling i klinik Minimyo. Har du andre spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail på [email protected].

Jeg ved ikke om jeg skal booke en ammevejledning eller mundmotorisk undersøgelse.
Der er sat lige lang tid af til begge typer – vi tilpasser tiden til det der er behov for, uanset om du booker det ene eller det andet. 

Gør behandlingen ondt på min baby?
Nej, både behandling og undersøgelse er blidt og på barnets præmisser. Nogle babyer kan reagere med lidt brok og gråd, hvis de er ømme. Behandlingen gør ikke baby mere øm.

Hvad hvis mit barn ikke vil ligge eller sidde stille og samarbejde?
Så finder vi ud af det alligevel. Nogle gange hjælper det, at vi leger lidt først, eller vi rykker i sofaen, hvor du kan sidde med barnet imens. 

Er der tilskud fra Danmark?
Nej, Danmark giver desværre ikke tilskud til behandlinger i klinik Minimyo. 

Hvad koster behandling i klinik Minimyo?
Priserne i 2025 hedder for Ammevejledning i klinik 1150,- , Mundmotorisk undersøgelse 1150,- og Behandling 575,-

Hvad hvis man ikke har råd?
I stedet for at betale med det samme, kan du bede om en tilsendt faktura med forlænget betalingsfrist. Standard betalingsfrist er 8 dage, men denne kan forlænges ved behov. Tøv ikke med at spørge – det sker på ugentlig basis, så jeg er vant til at det er realiteten hos mange familier. 

Hvor mange behandlinger skal man have?
Det er individuelt, hvor mange behandlinger babyer skal have, alt efter deres problematikker og udgangspunkt. Du får et estimat efter første undersøgelse/behandling. Du binder dig ikke til flere behandlinger. 

Kan man forvente en reaktion hos baby efter behandling?
Ja. Der kan opleves en forværring af symptomer (dårligere søvn, hyppigere amning, mere gylp etc.) de første 1-2 døgn efter behandling. Det er forbipasserende, og sker som reaktion på at kroppen arbejder videre med den behandling, der er igangsat. 

Der er ingen ledige tider i kalenderen, hvad gør jeg?
Send en mail på [email protected]

Jeg har brug for en akuttid, kan det lade sig gøre?
Jeg kan ikke garantere akuttider, men det kan ofte lade sig gøre. Også i weekender, ferier og helligdage. Send en mail på [email protected]

Må man tage ældre søskende med?
Det må du gerne, hvis du vurderer at de kan sidde beskæftiget i sofaen eller med legetøj på gulvet imens. 

Er det muligt at få hjemmebesøg?
Det er i 2025 ikke muligt at få hjemmebesøg.

Hvis min baby har stramt tungebånd, skal det så klippes?
Vi snakker sammen om mine anbefalinger, og jeres ønsker. Sammen finder vi en plan, der giver mening for jer. 

Jeg har tvillinger eller to søskende der skal undersøges, skal jeg booke 1 eller 2 tider?
Send en mail på [email protected] så booker vi én forlænget tid.