For mange forældre kan køkkenet føles som et upraktisk sted at have børn. Det sviner, tager længere tid og resultatet bliver sjældent, som man havde forestillet sig. Alligevel er køkkenet et af de mest værdifulde steder at inddrage børn.
Læs med og lær, hvordan du kan tage dit barn med i køkkenet og skabe tryghed omkring mad fra en tidlig alder.
Madlyst starter længe før barnet skal spise
At være med i køkkenet handler ikke om at spise. Det handler om at se, lugte, røre og være en del af processen. Når børn oplever mad med alle sanser, uden pres for at smage, skaber det tryghed omkring maden.
At tage barnet med i køkkenet, kan være med til at forebygge kræsenhed og mindske usikkerhed omkring nye fødevarer. Børn, der ved hvor maden kommer fra, er mere tilbøjelige til at putte det i munden, og være trygge ved det.
Jo tidligere barnet får lov at være med, jo lettere bliver det for dig som forælder. Opbyg gode rutiner og find ud af, hvad dit barn godt kan lide at hjælpe med i køkkenet. Så bliver det ikke ved med at være et stort projekt at have dem med.
Hvad kan barnet lave i køkkenet?
Det er vigtigt at opgaverne i køkkenet passer til barnets udvikling, så det både er stimulerende og sikkert for barnet at være med. I får den roligste oplevelse ud af det, hvis du som forælder har forberedt på forhånd, hvad barnet præcist skal deltage i.
0-6 mdr
I denne alder handler det mest om at være med. Barnet kan ligge i en skråstol på køkkenbordet eller sidde i en højstol, når det kan sidde stabilt. Hvis det fungerer for jer, kan barnet også være i vikle eller bæresele. Selvom barnet ikke forstår, hvad der sker, vænner det sig til lyde, dufte og stemningen i køkkenet.
6-12 mdr
Nu kan barnet sidde med en skål og en ske og begynde at spejle dine bevægelser. Fyld gerne noget i skålen, der er sikkert at røre ved og smage på. Det kan være et par kogte pastaer eller nogle bløde bær. Det er ikke vigtigt, at det er en del af det færdige måltid, men blot at barnet er med.
1-1,5 år
Når barnet kan stå sikkert, kan det stå ved bordet, gerne i et læringstårn, så det står stabilt og trygt. Her kan barnet putte grøntsager i skåle eller skylle dem i vasken. Barnet har formentlig ikke meget tålmodighed, og det er helt fint.
1,5-2 år
Barnet begynder nu at kunne hælde fra en lille kande. For eksempel vand i gryden eller mel i skålen. At ælte dej er også ofte et hit og giver god sanselig erfaring. Barnet kan sagtens lære rutinen at vaske hænder både før og efter madlavning.
2 år
Finmotorikken er bedre, og barnet kan hjælpe med at skrælle klementiner, bælge ærter eller skære bløde grøntsager eller kogte æg. Brug redskaber, der passer til alderen, og sørg for at skærebrættet ligger fast på bordet.
3 år
Barnet har typisk mere koncentration og kan følge flere små trin. Opgaverne skal stadig være tydelige og overskuelige. Det kan f.eks. være at rulle pizzadej ud, smøre tomatsauce på og lægge fyld på.
4 år
Her kan barnet inddrages mere fra start til slut ved simple retter. Det kan også hjælpe med at rydde op, vaske op eller smide skrald ud. Mange børn i denne alder nyder også at dyrke krydderurter eller hjælpe i køkkenhaven.
5 år
Barnet begynder at få nuancerede holdninger til maden og kan være med til at træffe valg. Det kan smage til, foreslå variationer og være med til at planlægge måltider. Giv barnet små valg, som f.eks. om der skal majs eller ærter i retten.
6 år
Nu bliver barnet ofte interesseret i målinger og opskrifter. Det kan tælle deciliter mel, knække æg, bladre i kogebøger og være med til at skrive eller tegne indkøbslister.
Det må gerne tage tid
Man skal ikke tage barnet med i køkkenet, når maden skal være hurtig færdig. Når du har barnet med i køkkenet er det kvalitetstid, det er læring og en investering i barnets forhold til mad.
Find flere indlæg om at inddrage dit barn i køkkenet eller skabe madglæde hos barnet, på bloggen.