Ved booking af en tid i Klinik Minimyo accepterer du følgende betingelser:
Persondatabeskyttelse – GDPR
For at kunne levere den bedst mulige behandling indsamler og opbevarer jeg personlige oplysninger i overensstemmelse med gældende regler om databeskyttelse (GDPR). Dine oplysninger vil udelukkende blive brugt til journalføring og nødvendig kommunikation og vil aldrig blive videregivet uden dit samtykke, medmindre det kræves ved lov. Du har ret til at få indsigt i, hvilke oplysninger jeg opbevarer om dig, samt at få dem rettet eller slettet.
Afbudsregler
Hvis du bliver forhindret i at møde op til en aftalt tid, skal afbud ske senest 24 timer før den bookede tids påbegyndelse.
Afbud kan ske på følgende måder:
- Mail: [email protected]
- SMS: +45 24430266
- Besvar den bekræftelsesmail, du modtager ved booking
Hvis afbud ikke modtages rettidigt, eller hvis du udebliver fra din aftale, opkræves på 50% af prisen, medmindre jeg kan afsætte tiden til anden side. Gebyret opkræves efterfølgende via faktura.
Gebyr på 50% svarer til 287,5DKK for behandlinger og 575DKK for Ammevejledninger og Mundmotoriske undersøgelser. Øvrige og special bookinger kan have andre priser, men stadig 50% af samlede oprindelige pris, opkræves ved sent afbud/udeblivelse.
Vejledende behandling – ikke erstatning for lægefagligt tjek
Mine vurderinger, behandlinger og anbefalinger er baseret på erfaring og faglig viden inden for mit felt. De skal dog betragtes som vejledende, og de kan ikke træde i stedet for lægefaglige undersøgelser eller medicinske behandlinger. Det er derfor vigtigt, at du selv træffer beslutninger omkring dit barns sundhed og kontakter egen læge ved behov.
Behandlingens placering og ankomst
Behandlingen foregår i klinikken på adressen:
Egedalsbakken 9, 8700 Horsens
Det er vigtigt, at du møder op til den aftalte tid. Vær opmærksom på, at klinikken ikke har et venteværelse, så du kan ikke forvente at komme ind før din tid.
Hvis du ankommer for sent, vil tiden ikke blive forlænget, og den resterende tid vil blive brugt bedst muligt inden for den oprindelige aftalte tidsramme. Dukker du ikke op til tiden vil jeg forsøge at få fat i dig på det telefonnummer du har oplyst ved booking. Bliver du forsinket vil det dog være værdsat hvis du selv giver besked herom.
Varrighed
Jeg tilbyder som standard tre typer bookinger:
- Behandlinger: 30 minutter
- Ammevejledning: 60 minutter
- Mundmotorisk undersøgelse: 60 minutter
Tiderne er vejledende maksimum tider. Jeg forbeholder mig retten til at afslutte behandlingen før tid, hvis barnet ikke kan holde til mere, eller hvis vi er færdige med undersøgelsen/behandlingen inden den angivne tid.
Betaling
Betaling foregår enten via MobilePay eller bankoverførsel efter endt behandling, medmindre andet er aftalt på forhånd. Ved ønske om betaling via bankoverførsel fremsendes faktura med betalingsfrist på 8 hverdage.
Prisen for behandling er 575DKK (ca. 30 min. i klinikken)
Prisen for Ammevejledning og Mundmotorisk undersøgelse er 1150DKK (ca. 60 min. i klinikken)
Prisen ændres ikke, selvom varrigheden afviger.
Ved at bekræfte din booking erklærer du dig indforstået med ovenstående betingelser.