Ammevejledning i Horsens

Få tryg og professionel hjælp, når amning ikke fungerer som forventet.

Jeg tilbyder individuel ammevejledning i Horsens til familier, der oplever udfordringer med amning – både ved ammeetablering og senere i ammeforløbet. Det kan være smerter ved amning, baby der har svært ved at tage fat, bekymring omkring vægtøgning og mælkeproduktion samt afvænning af ammebrik og meget mere.

En ammevejledning tager altid udgangspunkt i jer og jeres barn. Vi starter med en samtale om graviditet, fødsel og de udfordringer I oplever. Herefter observerer jeg en amning og hjælper med at tilpasse sutteteknik, ammestillinger og både mor og babys komfort under amningen.

Barnet bliver samtidig undersøgt og screenet for spændinger, stramt tungebånd og mundmotoriske udfordringer, som kan påvirke amningen.

Ammevejledningen foregår i klinik Minimyo, der ligger i klinikfællesskabet Klinik Cyklus, på Rådhustorvet i Horsens.

Læs mere:

Amning gør ondt – hvad er der galt?
Deep latch – sådan lægger du baby til brystet
Stramt tungebånd