Baby- og børnebehandling i Horsens

Tryg og blid kropsbehandling til babyer og små børn

Jeg tilbyder babybehandling og børnebehandling i Horsens, til familier der oplever udfordringer med amning, søvn, fordøjelse og mundmotorik. Mange forældre opsøger behandling, når deres barn virker utilpas, græder meget, har svært ved at finde ro eller viser tegn på spændinger og ubalance i kroppen.

Behandlingen tager udgangspunkt i netop jeres barn og jeres udfordringer. Vi starter med en samtale om de bekymringer og gener I oplever i hverdagen. Herefter undersøger jeg barnets bevægelighed, spændingsmønstre og nervesystem for at finde mulige årsager til barnets symptomer.

Jeg arbejder særligt med sammengængen mellem amning/spisning og kroppens spændinger. Jeg har stor erfaring med vurdering og behandling af stramt tungebånd samt de spændinger og udfordringer, det kan medføre for både barnet og familien.

Jeg møder ofte familier der søger hjælp til uro omkring amning, refluks, mavekneb og kolik, fordøjelsesproblemer, urolig og dårlig søvn, mundmotoriske udfordringer og favoritside/skævt kranie.

Behandlingen er blid, nænsom og tilpasses barnets signaler og behov. Jeg bruger teknikker på tværs af kranio sakral terapi, myofascial behandling og sanseterapi. Herudover kan jeg inddrage teknikker fra OMFT og andre mundmotoriske værktøjer.

Baby- og børnebehandlingen foregår hos Minimyo, der ligger i klinikfælleskabet Klinik Cyklus på Rådhustorvet i Horsens.