Mange forældre får i dag at vide, at deres barn enten har et stramt forreste eller et stramt bagerste tungebånd. Det kan lyde som to forskellige typer – næsten som to forskellige diagnoser.
Men her er det vigtigt at sige det tydeligt:
Der findes kun ét tungebånd.
Og vi har alle sammen et. Der findes altså ikke et forreste og et bagerste tungebånd.
Det, vi taler om, er forskellige måder, det samme tungebånd kan hæfte på.
Hvor opstår misforståelsen?
På engelsk bruges ofte betegnelserne anterior og posterior tongue-tie. De begreber beskriver i praksis, hvor i tungen begrænsningen opleves – ikke at der er tale om to forskellige bånd.
Når man taler om det “forreste” tungebånd (anterior), mener man typisk en hæftning, der sidder langt fremme og kan ses med det blotte øje. Tungespidsen løfter sig dårligt, og båndet kan ligne en tydelig streng.
Når man taler om det “bagerste” tungebånd (posterior), handler det om en hæftning, der ligger længere inde i tungen. Her er tungebåndet ofte ikke tydeligt ved et hurtigt kig, fordi restriktionen ligger dybt i vævet. Ofte kan det kun mærkes ved undersøgelse med trænede fingre.
Det er altså ikke forskellige tungebånd, men forskellige måder, det samme tungebånd kan sidde og påvirke tungens bevægelighed på.
Når tungebåndet ikke kan ses, men stadig har betydning
En af de største misforståelser omkring tungebånd er, at det kun er relevant, hvis man tydeligt kan se det. Sådan er det ikke i virkeligheden.
Hos nogle børn ligger restriktionen så dybt, at tungebåndet slet ikke er synligt. Derfor er det vigtigt at vurdere tungebånd ud fra tungens funktion og bevægelighed, og ikke (kun) ud fra, hvordan det ser ud.
En begrænsning i tungen kan blandt andet vise sig ved, at tungen:
- har svært ved at løfte sig op mod ganen
- trækker i mundgulvet ved bevægelse fra side til side
- ikke kan rulle tætsluttende op mod ganen ved synkning
- ikke kan komme frit ud over læberne
- hviler lavt i munden eller falder tilbage mod svælget
I de situationer kan tungebåndet stadig være stramt, selvom det ikke kan ses. Det er den type, der ofte omtales som “det bagerste tungebånd”.
Hvornår giver det mening at få tungebåndet vurderet?
Hvis du oplever, at noget ikke fungerer optimalt, kan det give mening at få tungebåndet vurderet – også selvom du ikke kan se et tydeligt bånd.
Det kan for eksempel være ved:
- smertefuld eller udfordret amning
- tidlig træthed hos barnet under amning
- problemer med spisning eller madopstart
- mundvejrtrækning, uro eller anstrengt søvn
- luftslugning, meget gylp eller opkast
- orale aversioner
En mundmotorisk undersøgelse kan afklare, om tungebåndet spiller en rolle, eller om der er andre forhold, der er vigtigere at arbejde med.
En gang for alle
Det “bagerste tungebånd” er ikke et ekstra tungebånd, der gemmer sig. Og et tungebånd kan godt være stramt, selvom vi ikke kan se det, der ofte kaldes det “forreste tungebånd”.
Hvis du som forælder har en fornemmelse af, at dit barn kæmper, er den fornemmelse værd at tage alvorligt. Du kan for eksempel starte med en grundig mundmotorisk vurdering, og derfra finde ud af, hvad der giver mening for netop dit barn.