Udgivet i

Er hikke et symptom på stramt tungebånd?

Hikke hos babyer er meget almindeligt – også allerede inden baby er født. De fleste mødre oplever, at deres baby hikker mindst én gang under graviditeten. Men faktisk, er der observeret en sammenhæng mellem hyppig hikke, og stramt tungebånd.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle babyer der hikker i den gravide mave, har stramt tungebånd, men der er observeret en betydelig sammenhæng, af den Amerikanske læge Dr. Baxter. (Alabama Tongue Tie clinic, 2022)

Et stramt tungebånd kan forårsage dysfunktionelle synk, som udløser hikke gennem vagus- og phrenic-nerverne. Det kan altså både ske i maven hvor baby øver sig i at synke og efter fødsel, hvor baby synker mælk, sit eget savl eller har tilbageløb af mavesyre.
Det stramme tungebånd kan også forårsage slugning af luft, hvorved hikke forværres.

Gennem opfølgning på de patienter man har klippet tungebånd på, hos den Amerikanske Dr. Baxter, har man konstateret at hikken mindskes, både i hyppighed og varrighed, efter frigørelse af tungebånd.

Vær opmærksom hvis…

Babyer der hikker ofte, både før og efter fødsel (ca. 3 gange om dagen), bør undersøges for stramt tungebånd, eller andre synkevanskeligheder. Ideelt set skulle alle babyer tjekkes ved fødslen, men mangel på viden og fokus, betyder at de fleste tungebånd overses. Vær opsøgende på undersøgelse for stramt tungebånd, hvis I oplever problemer med amning/flaske, slugning af luft, gylp eller kolik-symptomer.

Vil du have din baby tjekket for stramt tungebånd, kan du booke en tid i Klinik Minimyo (Horsens) her eller sende en mail på [email protected].

Udgivet i

Stramt tungebånd

Stramt tungebånd er en tilstand hvor det bindevæv der forbinder tungen til bunden af munden – er kort eller stramt.

Symptomer hos babyer:

  1. Ammeudfordringer: Svært ved at få fat om brystet, uafstemt vakuum, hyppige afbrydelser, smerter hos mor, sluger luft m.m
  2. Nedsat vægtøgning: Problemer med at tage på i vægt, grundet ineffektiv amning
  3. Sutteproblemer: Besvær ved brug af sut og/eller flaske
  4. Refluks: Smertefuld tilbageløb af mavesyre, enten med eller uden gylp
  5. Spændinger i nakke, ryg, kæbe, hals, krop: Øget spænding i kroppen, der kan påvirke den motoriske udvikling eller give illusionen om en meget stærk baby
  6. Søvnproblemer: Hyppige opvågninger, svær indsovning eller kan ikke falde i søvn liggende
  7. Asymmetri: Skævt kranie, banan-form, C-form, bruger kroppen mere i den ene side, favoritside
  8. Motorisk uro: Kropslig uro, spjæt og spark

Symptomer hos børn:

  1. Udtalevanskeligheder: Problemer med at udtale bestemte lyde eller bogstaver korrekt
  2. Tyggeproblemer: Besvær med at tygge maden ordentligt på grund af begrænset tungebevægelse
  3. Mundvejrtrækning: Tendens til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen
  4. Smerter i mund eller kæbe: Kan opleve smerter eller ubehag i mund eller kæbeområdet
  5. Hovedpine: Hyppige hovedpiner, eventuelt ørepine
  6. Koncentrationsbesvær: Svært ved at opretholde opmærksomheden på grund af ubehag
  7. Sansesensitivitet: Øget følsomhed over for lyd, lys eller berøring. Kan have vanskeligt ved at ignoere følelsen af syninger i tøjet, at gå barfodet på græs eller blive aet og nusset.
  8. ADHD symptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder med at opretholde opmærksomheden.
  9. Uintegrerede primitie reflekser: Aktive relfekser, eksempelvis Moro (kropslig forskrækkelse, spjæt) som burde have været integreret som spæd
  10. Spisesensitivitet: “Kræsenhed”, småtspisende
  11. Motorisk uro: Kropslig uro, kan eventuelt være motorisk ekstremt stærk eller ekstremt bagud

Forskellige typer tungebånd

Alle mennesker har et tungebånd, men hos nogle kan det være så stramt at det påvirker tungens bevægelse. Ifølge forskning udført af Dr. Bobby Ghaheri, en førende forsker inden for stramt tungebånd, lider omkring 4-10% af befolkningen af stramt tungebånd. Tungebånd kan være enten anterior (fortil) eller posterior (bagtil).

Tungebånd kan være tynde, tykke, tydelige eller gemte inde i tungen. Tungebåndet er stramt hvis tungen ikke har fri bevægelighed, uanset hvordan det ser ud.

Behandling

Behandlingen af stramt tungebånd består af 2 led, der alle er lige vigtige, for at opnå det bedste resultat.

Frenotomi

Også kendt som “klip af tungebånd”. Dette er en kirurgisk procedure, hvor det stramme tungebånd klippes eller løsnes for at tillade mere bevægelse af tungen. Det kan udføres hos både spædbørn og ældre børn af specialiserede læger. Hos nogle med kirurgisk saks, andre bruger laser eller elektrobrænder. Selve proceduren tager få sekunder, mens det er forskelligt om barnet lægges i narkose eller blot lokalbesøves.

I Danmark udføres frenotomi af øre-næse-halslæger. I udlandet udføres indgrebet af Tungebåndsspecialister. Den førende klinik i Europa hedder Tongreim og ligger i Holland. I omtalte klinik benyttes elektrobrænder og lokalbedøvende creme. Efter indgrebet bør man instrueres i korrekt sårbehandling (Aftercare).

Mundmotorisk behandling (OMFT, Minimyo)

Både før og efter frenotomi, skal barnet undersøges i og omkring munden. Ud fra undersøgelsen laves en personlig behandlingsplan med øvelser der er designet til at forbedre tungenes bevægelighed, opbygge styrke og indlære korrekt bevægeteknik. Læs mere om behandlingen her.

Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og vurdering, hvis du mistænker, at dit barn har stramt tungebånd, så den mest passende behandlingsplan kan fastlægges. Også selvom du ikke ønsker frenotomi, kan Minimyo-behandling være gavnligt.