Udgivet i

Er tungebåndsbørn bare uheldige?

Alle babyer er født med en lille membran under tungen, kaldet et tungebånd. Tungebåndet bliver dannet tidligt i graviditeten, som en midterlinje for den celleudvikling der senere skal blive til en hel fungerende tunge. 

Selve tungebåndet giver ikke barnet nogle problemer. 

Men det gør ankyloglossia, som er betegnelsen for et tungebånd, der er for kort eller uealistisk. Altså det vi kalder stramt tungebånd. Et stramt tungebånd begrænser tungens bevægelser, som er nødvendige for blandt andet at die ved brystet.

Hvorfor bliver nogle født med stramt tungebånd?

Engang troede man at stramt tungebånd opstod som en misdannelse i første trimester under graviditeten. I de senere år, er man gået mere over til at se stramt tungebånd som en naturlig variation og ikke en misdannelse. Altså noget vi som menneskerace har udviklet os til, og nu er et naturligt træk, ligesom eksempelvis hagekløft. Man kan desuden bevise at stramt tungebånd er arveligt.

Folsyre

Man har i nyere tid mistænkt folsyre for at have en rolle i udviklingen af stramt tungebånd. Det er et område, man aktivt forsker i, og på nuværende tidspunkt er to studier blevet offentliggjort.

Det ene studie fandt hyppigere forekomst at stramme tungebånd, hos babyer hvis mor havde taget folsyre i graviditeten (Perez-Aguire et al., 2018). Det andet studie undersøgte babyer hos mødre, som havde taget folsyre FØR undfangelsen, samt regelmæssigt i graviditeten. Her var flere stramme tungebånd, end hos kontrolgruppen som ikke havde taget folsyre (Amitai et al., 2019).

Begge studier var små og man kan ikke drage nogle konklusioner med sikkerhed.

Vitamin A

A-vitamin har en rolle i udviklingen af ansigtet, og det forskes nu i, hvorvidt mangel på A-vitamin kan være årsag til en misdannelse, der resulterer i forkortet tungebånd (Tandlæge Dr. Steven Lin). Der er endnu ikke frigivet nogle studier på teorien. 

Tid og forskning må vise om udviklingen af stramt tungebånd er noget vi selv spiller en rolle i og kan gøre noget for at undgå. Eller om det i virkeligheden er et spørgsmål om naturlig evolution.

Hvor normalt er stramt tungebånd?

Der findes ikke ét klart svar på, hvor mange børn der fødes med stramt tungebånd. Det skyldes blandt andet at der ikke er en grundig ensartet måde at diagnosticere stramt tungebånd på, så der er mange børn der enten overses eller er fanget i gråzoner. 

I det offentlige, på tværs af lande som Englang og Brasilien, anslås det at være i spændet 3-16%, der fødes med stramt tungebånd, mens man i praksis i USA, kan se at det er op mod 25%. Nogle af frontløberne (Braxter, Alabama Tongue Tie Center) mener at vi nærmere er i spændet 20-30%.

Men vores forældre har aldrig hørt om stramt tungebånd…

Før 1960’erne blev stramt tungebånd betragtet som en almindelig årsag til ammeproblemer. Man anslog at 1 ud af 4 babyer var født med en mobilitetsbesværet tunge, og man undersøgte derfor de fleste børn kort efter fødslen, for at kunne identificere og behandle hurtigst muligt. 

Amning var den eneste måde at ernære et spædbarn på, og man var derfor meget opmærksom på at håndtere ammeproblemer prompte. Nogle fortællinger lyder på, at tungebånd blev frigjort af jordemødrene med det samme efter fødsel – angiveligt med en lang og skarp lillefingernegl. I lidt senere tid, blev det frigjort med skalpel eller kirurgisk saks. Efter proceduren har man ikke foretaget sig yderligere eller nødvendigvis snakket med moren om indgrebet. 

Gennem 1960’erne havde modermælkserstatning sit indtog på det danske marked. Det blev moderne med den nye måde at give sit barn mælk på. Både for den almene familie, så mor kunne lægge sin energi på huslige pligter og sidenhen arbejdsmarkedet. Men især for familier med spædbørn, der ikke kunne die tilstrækkeligt ved brystet. Når problemer opstod ved brystet, hvad end det var smertefulde amninger, manglende vægtøgning eller genstridig brystbetændelse, kunne man let skifte over til modermælkserstatning på flaske. Nu begyndte de stramme tungebånd at blive overset og glemt, for der var ikke et behov for at søge årsagen til den besværlige amning.

Når dine forældre eller bedsteforældre aldrig har hørt om stramt tungebånd, er det ikke fordi det er nymoderne opspind. Det fandtes også da de var små, og lang tid før det. Omstændighederne har bare været anderledes, end de er i dag.

Why tongue tie matters, Sarah Oakly 2021 – Geddes et al., 2008 – Mills et al., 2019 – Hazelbaker, 2010 – Perez-Aguire et al., 2018 – Amitai et al., 2019 – Ingram et al., 2015 – Hogan et al., 2005 – Haham, 2014 – Todd & Hogan, 2015 – Maya-Enero et al., 2020 – Unicef.org.uk/babyfriendly/support-for-parents/tongue-tie 30/3 2020

Udgivet i

Stramt tungebånd og tale

Den nyeste forskning (Nov. 2023) viser en utvetydig sammenhæng mellem stramt tungebånd og besværet udtale.

1-2% af børn, lider af talevanskeligheder. Ofte, aner man ikke hvorfor.

Et symptom på stramt tungebånd, der ikke rigtig bliver anerkendt, som værende andet end “et tilfælde”. Ja sågar en “myte”, har jeg hørt en læge sige, da hans patient bad om hjælp til sit barns stramme tungebånd, grundet dårlig udtale. Men det er tid til en opdatering, for i Polen godkendte man i 2023 et forskningsprojekt, der blandt andet skal belyse om talevanskeligheder, kan have sammenhæng med stramt tungebånd. Og forskningsresultater kan vi næppe diskutere med.

Projektet bestod af en undersøgelsesgruppe på 86 patienter med ankyloglossia (stramt tungebånd), målt op mod en kontrolgruppe på 86 personer, med normalt tungebånd. Deltagerne i projektet var mellem 5 og 60 år gamle.

Alle deltagere med stramt tungebånd havde ikke fået foretaget frenotomi (klip af tungebånd), forud for undersøgelsen. Heller ingen havde været i trænings- eller behandlingsforløb.

Forskningsprojektet resulterede i at man kunne påvise udtalevanskeligheder, på især S-lyde og R-lyde, men alle bogstavlyde, der kræver et samspil mellem tunge og gane, kan være besværet. Lydene kan tværes ud i læspen, erstattes af andre bogstavlyde eller fjernes helt fra ordet.

Når bogstavlyde er svære, kan det lyde som:
“Spise” bliver til “bise”
“Rød” bliver til “ød”
“Flue” bliver til “fue”
“Lastbil” bliver til “latbil”
“Kat” bliver til “tat”
“Elastik” bliver til “eladik”
“Rutsjebane” bliver til “ruttebane”

Det er ikke forventeligt at børn kan udtale ordene rent, før de er 3+ år.

I gruppen med stramt tungebånd, fandt man også betydeligt flere med læspen, end i kontrolgruppen med normale tungebånd. Det kan komme til udtryk hos børn, som en tungespids der hviler mellem tandrækkerne.

Det noteres at jo strammere tungebånd, jo mere vanskelig udtale. Her menes hvor stramt tungespidsen, hæftes til mundbunden.

Hvad gør vi i Danmark?

I Danmark behandler man ikke stramt tungebånd med frenotomi, på baggrund af symptomer, som talevanskeligheder. Ønsker du personlig vejledning eller behandling, kan du skrive en mail på [email protected] eller booke en undersøgelse.

Man er i Danmark klar over at nogle tale- og sprogforstyrrelser er arvelige, da man observerer at samme type af talevanskeligheder, forekommer hos flere familiemedlemmer, i de ramte familier. Desværre er status lige nu, at man accepterer at “årsagen ikke kan identificeres”  

Jeg er spændt på den dag, man undersøger, hvor mange af dem, der har et uopdaget stramt tungebånd.

Kilde: J Clin Med. Nov 2023, sundhed.dk

Udgivet i

Aftercare efter klip af stramt tungebånd

Når man har fået klippet et stramt tungebånd, er det vigtigt at udføre aftercare for at sikre, at området heler korrekt og for at undgå, at tungebåndet vokser sammen igen. Find den gratis guide længere nede.

Hvorfor er strækøvelser nødvendige?

Jeg får ofte spørgsmålet, om strækøvelser er nødvendige efter klip af tungebånd (frenotomi). Dels fordi det kan virke overvældende at skulle udføre øvelserne, men også fordi nogle af de danske læger der udfører indgrebene, ikke får anbefalet det.

Sandheden er, at uden strækøvelser vil såret højst sandsynligt vokse sammen igen.
(Dr. Richard Baxter, Tongue Tie Center, USA)

Alle sår trækker sig sammen som en del af helingsprocessen. Får vi et åbent sår ovenpå hånden, vil vi gerne have det heler hurtigt, og lukker pænt sammen. Det vil vi helst ikke have under tungen, efter frenotomi. Her vil vi gerne skabe mere plads, have langsom sårheling og sørge for at såret lukker på den lange led, i stedet for at klappe sammen, som før det blev klippet. Derfor er det nødvendigt at guide såret til at hele på den lange led, ved hjælp af strækøvelser.

Hvordan laver man strækøvelser?

Inde i munden heler man enormt hurtigt, og vi skal derfor strække tungen, flere gange dagligt.

DOWNLOAD GRATIS GUIDE HER

Øvelser og Myofunktionel Terapi

Ud over strækøvelser er der også specifikke øvelser, der kan hjælpe med at forbedre tungefunktionen (OMFT). Disse øvelser kan omfatte:

  • Træning af tonus
  • Træning af læbernes lukkeevne
  • Finmororiske tunge-bevægelser
  • Teknik-øvelse af tungens laterale og vertikale bevægelse
  • Massage af muskelgrupper omkring munden
  • Udtale-øvelser
  • Tyg og synk
  • Puste, suge, sutte og spytte

Her i klinikken bruges tilpassede øvelser til børn 0-6 år (Minimyo). Børn over 6 år, kan som regel følge et traditionelt OMFT-program.

Aftercare sikrer at såret heler korrekt, og tungen opnår frihed. OMFT-øvelser sikrer at tungen opnår korrekt bevægelse. Begge dele er essentielt for at slippe af med de gener, der følger med et stramt tungebånd.

Ønsker du personlig vejledning? Book en tid eller send en mail til [email protected].

Udgivet i

Er hikke et symptom på stramt tungebånd?

Hikke hos babyer er meget almindeligt – også allerede inden baby er født. De fleste mødre oplever, at deres baby hikker mindst én gang under graviditeten. Men faktisk, er der observeret en sammenhæng mellem hyppig hikke, og stramt tungebånd.

Det betyder selvfølgelig ikke at alle babyer der hikker i den gravide mave, har stramt tungebånd, men der er observeret en betydelig sammenhæng, af den Amerikanske læge Dr. Baxter. (Alabama Tongue Tie clinic, 2022)

Et stramt tungebånd kan forårsage dysfunktionelle synk, som udløser hikke gennem vagus- og phrenic-nerverne. Det kan altså både ske i maven hvor baby øver sig i at synke og efter fødsel, hvor baby synker mælk, sit eget savl eller har tilbageløb af mavesyre.
Det stramme tungebånd kan også forårsage slugning af luft, hvorved hikke forværres.

Gennem opfølgning på de patienter man har klippet tungebånd på, hos den Amerikanske Dr. Baxter, har man konstateret at hikken mindskes, både i hyppighed og varrighed, efter frigørelse af tungebånd.

Vær opmærksom hvis…

Babyer der hikker ofte, både før og efter fødsel (ca. 3 gange om dagen), bør undersøges for stramt tungebånd, eller andre synkevanskeligheder. Ideelt set skulle alle babyer tjekkes ved fødslen, men mangel på viden og fokus, betyder at de fleste tungebånd overses. Vær opsøgende på undersøgelse for stramt tungebånd, hvis I oplever problemer med amning/flaske, slugning af luft, gylp eller kolik-symptomer.

Vil du have din baby tjekket for stramt tungebånd, kan du booke en tid i Klinik Minimyo (Horsens) her eller sende en mail på [email protected].

Udgivet i

Stramt tungebånd

Stramt tungebånd er en tilstand hvor det bindevæv der forbinder tungen til bunden af munden – er kort eller stramt.

Symptomer hos babyer:

  1. Ammeudfordringer: Svært ved at få fat om brystet, uafstemt vakuum, hyppige afbrydelser, smerter hos mor, sluger luft m.m
  2. Nedsat vægtøgning: Problemer med at tage på i vægt, grundet ineffektiv amning
  3. Sutteproblemer: Besvær ved brug af sut og/eller flaske
  4. Refluks: Smertefuld tilbageløb af mavesyre, enten med eller uden gylp
  5. Spændinger i nakke, ryg, kæbe, hals, krop: Øget spænding i kroppen, der kan påvirke den motoriske udvikling eller give illusionen om en meget stærk baby
  6. Søvnproblemer: Hyppige opvågninger, svær indsovning eller kan ikke falde i søvn liggende
  7. Asymmetri: Skævt kranie, banan-form, C-form, bruger kroppen mere i den ene side, favoritside
  8. Motorisk uro: Kropslig uro, spjæt og spark

Symptomer hos børn:

  1. Udtalevanskeligheder: Problemer med at udtale bestemte lyde eller bogstaver korrekt
  2. Tyggeproblemer: Besvær med at tygge maden ordentligt på grund af begrænset tungebevægelse
  3. Mundvejrtrækning: Tendens til at trække vejret gennem munden i stedet for næsen
  4. Smerter i mund eller kæbe: Kan opleve smerter eller ubehag i mund eller kæbeområdet
  5. Hovedpine: Hyppige hovedpiner, eventuelt ørepine
  6. Koncentrationsbesvær: Svært ved at opretholde opmærksomheden på grund af ubehag
  7. Sansesensitivitet: Øget følsomhed over for lyd, lys eller berøring. Kan have vanskeligt ved at ignoere følelsen af syninger i tøjet, at gå barfodet på græs eller blive aet og nusset.
  8. ADHD symptomer: Hyperaktivitet, impulsivitet og vanskeligheder med at opretholde opmærksomheden.
  9. Uintegrerede primitie reflekser: Aktive relfekser, eksempelvis Moro (kropslig forskrækkelse, spjæt) som burde have været integreret som spæd
  10. Spisesensitivitet: “Kræsenhed”, småtspisende
  11. Motorisk uro: Kropslig uro, kan eventuelt være motorisk ekstremt stærk eller ekstremt bagud

Forskellige typer tungebånd

Alle mennesker har et tungebånd, men hos nogle kan det være så stramt at det påvirker tungens bevægelse. Ifølge forskning udført af Dr. Bobby Ghaheri, en førende forsker inden for stramt tungebånd, lider omkring 4-10% af befolkningen af stramt tungebånd. Tungebånd kan være enten anterior (fortil) eller posterior (bagtil).

Tungebånd kan være tynde, tykke, tydelige eller gemte inde i tungen. Tungebåndet er stramt hvis tungen ikke har fri bevægelighed, uanset hvordan det ser ud.

Behandling

Behandlingen af stramt tungebånd består af 2 led, der alle er lige vigtige, for at opnå det bedste resultat.

Frenotomi

Også kendt som “klip af tungebånd”. Dette er en kirurgisk procedure, hvor det stramme tungebånd klippes eller løsnes for at tillade mere bevægelse af tungen. Det kan udføres hos både spædbørn og ældre børn af specialiserede læger. Hos nogle med kirurgisk saks, andre bruger laser eller elektrobrænder. Selve proceduren tager få sekunder, mens det er forskelligt om barnet lægges i narkose eller blot lokalbesøves.

I Danmark udføres frenotomi af øre-næse-halslæger. I udlandet udføres indgrebet af Tungebåndsspecialister. Den førende klinik i Europa hedder Tongreim og ligger i Holland. I omtalte klinik benyttes elektrobrænder og lokalbedøvende creme. Efter indgrebet bør man instrueres i korrekt sårbehandling (Aftercare).

Mundmotorisk behandling (OMFT, Minimyo)

Både før og efter frenotomi, skal barnet undersøges i og omkring munden. Ud fra undersøgelsen laves en personlig behandlingsplan med øvelser der er designet til at forbedre tungenes bevægelighed, opbygge styrke og indlære korrekt bevægeteknik. Læs mere om behandlingen her.

Det er vigtigt at søge professionel rådgivning og vurdering, hvis du mistænker, at dit barn har stramt tungebånd, så den mest passende behandlingsplan kan fastlægges. Også selvom du ikke ønsker frenotomi, kan Minimyo-behandling være gavnligt.