Har dit barn en suttevabel på læben?
Mange spædbørn får på et tidspunkt suttevabler på læberne. For nogle forældre giver det anledning til bekymring, mens andre får at vide, at det er helt normalt og ikke noget, man skal tage sig af.
Sandheden ligger ofte midt imellem.
Suttevabler i sig selv er sjældent et problem. Men årsagen til, at de opstår, kan være et problem. Det er i hvert fald noget vi skal være nysgerrige på.
Hvad er en suttevabel?
En suttevabel er en lille hævelse eller blære på læben – ofte midt på overlæben, som opstår på grund af friktion.
Den kan ses både hos børn der ammes og børn der får flaske.
Hos mange nyfødte ses den klassiske lille suttevabel i de første uger. Den kan komme og gå og betyder som regel ingenting. Små variationer i hvordan baby får fat på brystet, kan være nok til, at den opstår kortvarigt.
Hvornår skal man være opmærksom?
Suttevabler bliver først interessante, når de:
- Er brede eller meget tydelige
- Opstår igen og igen
- Sidder på både over- og underlæbe
- Eller ledsages af andre tegn på udfordret sutteteknik
Her kan suttevablerne være et tegn på, at barnet kompenserer for noget i sin måde at sutte på.
Suttevabler ved dårlig sutteteknik
Når barnet ikke får et dybt og stabilt tag om brystet, kan brystvorten komme til at svubbe ind og ud mellem læberne. Det skaber friktion – og friktion giver vabler.
I stedet for at bruge tungen effektivt, kan barnet komme til at:
- Knuge sig fast med læberne
- Arbejde mere med læber og kind, end med tungen
- Bruge flere kræfter end nødvendigt
Det gør amningen hård og mindre effektiv.
Hvad kan du selv gøre?
- Fokus på deep latch
Brystvorten (eller flaskesutten) skal så langt ind i munden, at den lander ved den bløde del af ganen. Det mindsker friktion og gør amningen mere effektiv.
- Tjek læberne
Når barnet har fået fat, tjekker du at læberne ligger pænt og foldet ud omkring brystet eller sutten. De må ikke ligge nede i brystet og gnave.
Skal man altid gøre noget ved suttevabler?
Ikke nødvendigvis.
Hvis:
- Barnet trives
- Tager fint på
- Amningen eller flaskegivningen ellers fungerer
- Suttevablerne er små og forbigående
… Kan det give mening at se tiden an, men stadig være nysgerrig og opmærksom.
Men det er en god idé at få undersøgt, hvis:
- Suttevablerne er store, brede eller vedvarende
- Barnet virker hurtigt træt under måltider
- Der er smerter ved mor ved amning
- Vægtøgningen er udfordret
Det kan hænge sammen med mundmotorikken
Når suttevabler bliver ved med at opstå, fortæller det os noget om barnets generelle måde at bruge munden på. Hvis barnet konstant har et behov for at kompensere med læberne under amning/flaske, kan det tyde på:
- Tungen ikke arbejder optimalt
- Barnet har indlært en forkert sutteteknik, som skal støttes i en bedre retning
- Mund, hals, kæbe eller krop er låst eller spændt, på en måde der gør det svært at sutte rigtigt
Jeg kan hjælpe jer
I min klinik, Minimyo i Horsens, kigger jeg på hele jeres samlede oplevelse med amning/flaske og hvordan barnet bruger sin mund under måltiderne.
Jeg vurderer sutteteknik, mundmotorik og spændingsmønstre og forhold i munden. Ud fra det, hjælper jeg jer med at finde en tilgang, der gør måltiderne mere rolige og effektive – uden smerter for hverken mor eller barn.